Debatarrangement om de afgørende klimaforhandlinger i EU
![cs](/files/styles/landscape_01/public/media/image/Design%20uden%20navn%20%287%29.png?h=8869a3dd&itok=4AcVYInF)
Tid: Fredag den 30. september 2022 kl. 15.00-16.30
Sted: CONCITO, Læderstræde 20, konferencesalen på 1. sal
Krigen raser i Ukraine, og EU har travlt med at fremskynde udfasningen af fossile brændsler fra Rusland. De europæiske statsledere har vedtaget vidtrækkende sanktioner, og Kommissionen har i stor hast fremlagt REPowerEU-planen og landet en aftale med medlemslandene om at reducere gasforbruget.
I den kontekst har Europa-Parlamentet og medlemslandene midt i sommervarmen fastlagt de fleste af deres forhandlingspositioner til den store ’Fit for 55’-pakke, der skal føre EU’s klimamål på mindst 55% drivhusgasreduktioner i 2030 ud i livet. Nu skal der findes enighed i de såkaldte trilogforhandlinger mellem Europa-Parlamentet, medlemslandene og Europa-Kommissionen. Det står klart, at spørgsmålet om at balancere hensyn til hurtig klimahandling og virksomhedernes muligheder for at tilpasse sig kommer til at fylde.
CONCITO og Tænketanken EUROPA inviterer i den anledning til debatarrangement, hvor danske medlemmer af Europa-Parlamentet vil diskutere slutspurten i de afgørende klimaforhandlinger. Til slut giver de også deres bud på, hvad EU’s næste store skridt bliver på klima- og energiområdet.
Program
Velkomst og status på forhandlingssituationen [15:00-15:15]
v/ Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken EUROPA, og Jens Mattias Clausen, EU-chef i CONCITO.
Paneldebat om klimaforhandlingerne i EU [15:15-16:00]
v/ Morten Helveg Petersen, Radikale Venstre, og Niels Fuglsang, Socialdemokratiet. Jarl Krausing, vicedirektør og international chef i CONCITO, er moderator.
Næste skridt for EU’s klima- og energipolitik [16:00-16:25]
v/ Paneldeltagerne
Opsummering og tak for i dag [16:25-16:30]
Vin og snacks [16:30-17:00]
Du kan tilmelde dig her.
Frist for tilmelding er mandag den 26. september 2022.
![ded](/files/styles/common_01/public/media/image/tt%20Europa%20og%20concito.png?itok=X9pTeyQ_)
![Jens](/files/styles/square_01/public/media/image/Jens.png?h=8de33a8c&itok=XiwLQsqZ)