Folkemødet 2024 var ungt, grønt og præget af ønsket om en ambitiøs klimafremtid
CONCITO afholdte eller bidrog til knap 50 paneldebatter – på tværs af emner som omstilling af dansk fødevareproduktion, klimaafgift på landbruget, negative udledninger, klimavenlige madvaner, bæredygtigt forbrug og livsstile, lagring af CO2 i undergrunden, grønne investeringer, bæredygtige værdikæder, klimatilpasning, klima og udviklingspolitikken, Afrika og geopolitikken, fremtidens arealanvendelse, visioner og forestillinger for fremtidens klimavenlige samfund, EU's klimapolitik, kvinder i klimapolitikken, klima og biodiversitet, fremtidens klimateknologier, bæredygtig turisme, grønne offentlige indkøb og ikke mindst den fælles generationskamp for klimaet.
Og hvilke hovedindtryk tager vi med os fra Folkemødet i år? Vi er selvfølgeligt præget af den indflyvning vi selv kommer med samt den brøkdel af arrangementer som CONCITOs folkemødetrup kunne overvære, men umiddelbart tegner sig følgende observationer om klimakrisens rolle på Folkemødets dagsorden:
Danskerne er nysgerrige på livet i den klimavenlige fremtid: I sammenligning med tidligere folkemøder var der en markant større interesse for at løfte blikket fra klimaindsatsen i de enkelte sektorer til forestillinger om livet i det danske samfund i en klimavenlig fremtid. Særligt med vægt på mere klimavenlige forbrugsvaner og de afledte gevinster, som kan realiseres i forhold til mindre materialisme, tilstrækkelighed, sundere mad, mere natur og mere tid til samværet med andre mennesker. Der var blandt nogle en følelse af, at vi nærmer os et ’socialt tipping point’, som resulterer i bredere efterspørgsel efter mere forankrede bæredygtige livsstile og forbrugsvaner. Hovedbudskabet herfra var nok, at en klimavenlig fremtid ikke er ensbetydende med afkald på hverken trivsel eller velfærd, men at politikkerne skal gøre mere for at skabe rammerne for gode, klimavenlige liv uden overforbrug.
Der er stor efterspørgsel efter sammentænkning af klima, natur og biodiversitet: Det fremstod meget tydeligt, at danskerne ikke vil en isoleret klimaindsats, men at den skal ske i sammenhæng med beskyttelsen og genopretningen af natur og biodiversitet i hele Danmark. I rigtigt mange debatter anedes en frustration over, at natur og biodiversitet til lands og havs er i så dårlig forfatning, og en bred forståelse for, at vi med de politiske målsætninger om et klimaneutralt landbrug, udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og genopretning af havet står med en unik mulighed for at tilgodese både klima, natur og biodiversitet. Kravet til vores politikere om at sikre en samlet tilgang på arealerne var stor og udtryktes af mange som efterspørgsel på ”en plan” eller en samlet arealstrategi for Danmark.
Der er store krav og forventninger til landbrugets omstilling. Måske årets ’hotte’ klima-emne. Diskussioner om klimaafgift, overgang til mere plantebaseret kost, omlægning af EU’s landbrugsstøtte, økologiens bidrag til klimaindsatsen, bedre dyrevelfærd og mere klimavenlige spisevaner fyldte betydeligt i årets debatter. Forventninger til indførsel af en klimaafgift for landbruget var markant overalt i debatterne, men også frygten for ’lækage’ og risiko for tab af konkurrencekraft var tydelig. Gevinsterne ved omlægning til mere plantebaseret og alternative proteiner blev også fremhævet som en mulighed for øget trivsel for landbrugerne i de husdyrfrie landbrug. Endeligt vakte bevidstheden om, at alene oksekødsforbruget står for 55% af udledningen fra danskernes fødevareforbrug opsigt, og at udledningen fra 1 kg oksekød svarer til udledningerne fra ca. 400 plasticposer, stor opmærksomhed.
Der er forventninger til at klimaindsatsen skal være mere inkluderende for unge og kvinder: Folkemødet 2024 var et ’ungt’ Folkemøde, og der var markant større tilstedeværelse af unge overalt i debatterne, hvilket bidrog til bredere og skarpere perspektiver, et mere festligt folkemøde, men allervigtigst et meget tydeligt krav om at blive hørt og inkluderet i skabelsen af den klimavenlige fremtid. Den nyligt etablerede unge-organisation GAIA, som fremmer dialog mellem unge og erhvervslivets aktører, havde en stærk debut på Folkemødet, og også den intergenerationelle dialog mellem unge og ældre generationer fyldte på Folkemødet. Den skæve kønsbalance i klimaindsatsens beslutningsrum var et vigtigt tema på Folkemødet, og erkendelsen af, at den kloge klimabeslutning eller handling ikke kan tages uden fuld kønsbalance, var fremtrædende i flere debatter. Og det uanset om vi taler i det politiske beslutningsrum, i bestyrelseslokalerne, i direktionsgangene, i investeringskomiteerne, eller i de grønne håndværksfag, så står vi langt fra en situation hvor kloge inkluderende beslutninger tages i Danmark. Hovedbudskabet var overordnet set, at vi alle bærer et ansvar for sikring og inklusion af unges og kvinders perspektiver i alle facetter af den grønne omstilling, og at der på politisk niveau skal sikres yderligere tiltag for at dette kan ske overalt.
Der er nysgerrighed på håndtering af fremtidens teknologier i klimaindsatsen: I langt højere grad end tidligere drøftedes den rolle som fangst og lagring af CO2 (CCS) kan og bør have i de kommende år. Er lagringsteknologien og infrastrukturen klar i tide? Er der risici knyttet til at lagre CO2 i undergrunden? Er fangst og lagring af CO2 en undskyldning for ikke at reducere udledninger tilstrækkeligt? Disse spørgsmål prægede debatterne, men generelt er der bred enighed om, at vi skal have alle løsninger i spil for at nå vores klimamål.
Der er øget efterspørgsel efter en ny grøn økonomisk tænkning og praksis: Også i år var det et stort fokus på at fremme et økonomisk begrebsapparat som sikrer højere grad af trivsel for mennesker og biodiversitet, indenfor de planetære grænser. KR Foundation havde inviteret trivselsøkonomiens verdensstjerner Gaya Herrington og Katherine Trebeck til at bidrage med perspektiver på behovet for et systemskifte i økonomien og fremme af trivselsøkonomien, der tjente som inspiration for de store gevinster der kan høstes for mennesker og natur i den grønne omstilling. Også den økonomiske praksis omkring fremme af grønne investeringer og behovet for sikringen af bæredygtige værdikæder prægede debatterne, særligt i lyset af muligheder og udfordringer med EU lovgivningens krav til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering som stiller store krav til både virksomheder, investorer og de lande der ligger længst ude i værdikæderne. Et overordnet indtryk er, at vi endnu ikke har et økonomisk system og praksis som er ’fit for purpose’ og at der udestår en gevaldig indsats for at skabe de bæredygtige investeringsstrømme som er en forudsætning for en vellykket og rettidig grøn omstilling. Vi skal designe et økonomisk system, der tjener mennesker og planet – ikke omvendt.
Der er bekymring for at EU's og den globale klimaindsats utilstrækkelighed: På den internationale arena var det særligt bekymringerne om klimaindsatsen i EU i lyset af det seneste EU Parlamentsvalg og udviklingen i de nationale politiske landskaber som prægede billedet, samt bekymringerne for de afledte effekter af allerede store klimaforandringer i det globale syd. På begge dagsordener mærkedes stor usikkerhed om klimaindsatsen ville tabe pusten i lyset af andre nationale dagsordener og geopolitiske hensyn, herunder om Danmark efter Europa-Parlamentsvalget stod mere alene i en ambitiøs klimapolitik, og om Europa-Parlamentet vil kunne stå vagt om EU’s Green Deal og kunne vedtage ambitiøse klimamål efter 2030. På den globale arena anedes stor enighed om at sikre et fuldt integreret klima og udviklingstilgang for at understøtte den grønne omstilling og en klimarobust udviklingsvej, men også erkendelsen af, at dette sker i en stærkt forandret geopolitisk kontekst på især det afrikanske kontinent, som stiller store krav til Danmarks ageren på især det afrikanske kontinent. Også her efterlystes tydeligt en markant større og tydeligere rolle for EU.
Der var naturligvis rigtigt mange andre emner i relation til klimaomstillingen som blev debatteret, herunder nysgerrigheden på anvendelse af kunstig intelligens, klimatilpasning, den øgede digitaliserings muligheder, verdensmålsdagsordenen, fremme af energieffektivitet, sammenhængen mellem klimaindsats og menneskerettigheder, den anvendte klimaforskning, klimaindsatsen i byerne og mange andre vigtige temaer. Denne gennemgang er naturligvis ikke udtømmende. Men en helt overordnet fællesnævner var, at klima og den grønne omstilling stod tydeligere på dagsordenen end nogensinde før, og at danskerne over en bred kam er engageret i den grønne omstillings udfordringer, men også dens unikke mulighed som drivkraft for skabelsen af et bedre Danmark. Og dermed et godt udtryk for netop hovedsigtet med Folkemødet: At bringe danskerne sammen i dialog om skabelsen af et bedre samfund.
Tak til alle som bidrog, inviterede og lyttede med, og på gensyn næste år.
