Tøj og Klima

Produktionen af tekstil og beklædning har et stort aftryk på både klima og miljø. Der er stor forskel på tøjmaterialerne og deres klima- og miljøpåvirkning i form af ressourceforbrug, arealanvendelse og forurening. Tøjforbrug er en af de forbrugskategorier, som gør, at danskerne generelt har en høj udledning. En reduktion af vores tekstilforbrug har derfor en vigtig rolle i reduktionen af Danmarks samlede klimaaftryk.

Her vil du lære mere om...

Tekstilers klimaaftryk
Problematikker i forhold til volumen og udsmidning
Hvordan man kan nedsætte forbruget af tekstiler

Tekstilers klimaaftryk

Tekstilindustrien bidrager med markante drivhusgasudledninger globalt, hvoraf størstedelen af udledningen kan tilskrives produktionsfasen. Ifølge EU kan op til 10 % af de globale udledninger af drivhusgasser tilskrives modeindustrien.

I Danmark udgør vores forbrug af tekstiler (beklædning, fodtøj og boligtekstiler) ca. 2 mio. ton CO2e af vores samlede forbrugsudledninger. Det svarer til ca. 0,4 ton CO2e udledning pr. dansker pr. år. Danskernes samlede årlige forbrug af tekstiler er omkring 230.000 ton, tilsvarende omkring 40 kg pr. person årligt (CONCITO 2023, 20).

Da der er forskellige metoder for beregning af udledningen fra tekstiler, kan det præcise gennemsnit ikke fastlægges. Dog vurderer det Europæiske Miljøagentur (EEA), at det europæiske gennemsnit er 217 kg CO2e pr. person pr. år. Derved er danskernes udledning på 400 kg væsentligt højere end det europæiske gennemsnit.

Foruden klimaaftrykket fra udledningen ved produktionen af tekstiler, medfører tekstilindustrien en række afledte udfordringer, såsom ressourceforbrug, arealanvendelse, vandforbrug mm. Nogle materialer, såsom polyester, bruger mindre vand, men har et stort klimaaftryk indenfor toksicitet, dvs. et stofs giftighed. Dette skyldes blandt andet, at polyester er et syntetisk materiale, der er fremstillet af olie. Nedenfor ses forskellige materialers klimaaftryk indenfor en række kategorier:

Figuren viser en sammenligning af miljø- og klimapåvirkning ved fremstilling af 1 kg tekstil. Sammenligningen viser at samtlige materialer har afledte effekter, som gør, at tekstilindustrien som helhed en meget ressourcekrævende industri.

Det europæiske miljøagentur, EEA, vurderer EU's forbrug af tekstiler til at ligge på tredjepladsen angående arealanvendelse. Tekstilforbruget i EU har et arealforbrug på 400 m2 per person i gennemsnit pr. år (EEA, 2022). I dag benyttes 2,5-3 % af den globale landbrugsjord til tekstil-produktion. Det ligger et stort pres på arealanvendelsen, som i fremtiden er en knap ressource som følge af udviklingen i klodens befolkning. Derudover påvirker det store arealforbrug til indskrænkelsen af vild natur og tab af biodiversitet.

Tøjproduktion har derudover et højt vandforbrug. Bomuld er f.eks. et af de meste anvendte materialer og samtidig et materiale, som kræver store mængder af vand at producere og forarbejde. Bommuldsplanterne dyrkes f.eks. i geografiske områder, hvor vand i forvejen er en knap ressource. I EU kan vores tekstilforbrug tilskrives 9 m3 vand (tilsvarende ca. 9000 liter) pr. person pr. år.

En tredje faktor for tøjets klimaaftryk er tekstilindustriens store problemer med miljøforurening. Både i dyrkningen af materialer og i forarbejdningsprocessen er der et højt forbrug af kemiske stoffer. Dertil har syntetiske materialer, fx polyester, en risiko for mikroplastforurening, når tøjet er i brug.

Volumen- og affaldsproblematikker

Foruden de direkte udledninger fra produktion af tekstiler har volumen, brugs- og bortskaffelsesmønstre stor betydning for klimaaftrykket.

I takt med at det gennemsnitlige tekstilforbrug stiger, gør mængden og således volumen af tøj også.

En stor udfordring med tekstilindustrien er de ringe genanvendelsesmuligheder. På grund af den massive overproduktion af tøj ender meget tøj som regulært affald. I mange tilfælde bliver løsningen at tøjet bortskaffes ved at eksportere det til andre lande, primært Afrika og lande udenfor EU, hvor tøjet ender på store tekstillossepladser til skade for miljøet. Det inkluderer både det tøj, der er smidt ud som tekstilaffald samt store mængder af det tøj, som genbrugsbutikkerne ikke kan omsætte.

Sådan kan du reducere dit tekstilforbrug

Der er behov for et systemskifte i hele tekstilindustriens værdikæde; fra produktion til modebranche. Borgeren selv har også mulighed for at foretage ændringer, der kan bidrage til en mindre klimabelastende tekstilindustri.

Det er svært at have direkte indflydelse på produktionsprocesserne. Dog kan man foretage flere aktive valg, der kan have indflydelse på både produktions- og forbrugsaftrykket og aftrykket ved udsmidning.

En betydelig effekt vil være at reducere mængden af købt tekstil. Dette kan blandt andet gøres ved at købe færre produkter i bedre og holdbar kvalitet. 'Fast fashion' er en tendens, som bidrager til kortvarige modetrends med billigt produceret tøj. Tøjets billige pris gør, at forbrugeren kun bruger tøjet ganske få gange, og at man sjældent reparerer på tøjet. Det er nødvendigt at gøre op med denne køb-og-smid-væk kultur.

Derudover kan det være et initiativ at gennemgå sin gamle garderobe. Den gennemsnitlige dansker bruger ikke 74% af sit tøj (Movinga) . Det handler om at få 'aktiveret' noget af det ubrugte tøj. Tøjet kan enten byttes væk, doneres til genbrug, upcycles eller anvendes til et andet formål.

Ligesom med andre forbrugsområder bør man så vidt muligt følge de syv trin til affaldsforebyggelse fra affaldshierakiet, som ofte kaldes de syv R'er: Refuse, Rethink, Reduce, Reuse, Repair, Repurpose, Recycle. Den største effekt er ved 'refuse' dvs. at undgå køb af nyt tøj.