Danmark skal klimatilpasse med mere tryk på kyster og natur

Behovet for at Danmark får en ambitiøs national klimatilpasningsplan, bliver understreget med den seneste rapport fra FN's Klimapanel, der beskriver klimapåvirkninger, tilpasning og sårbarhed. Videnskaben viser, at det står skræmmende slemt til med klimaet, og at det vil blive endnu værre, hvis ikke vi får udledningen af drivhusgas ned. 

IPCC rapporten er også relevant for den danske virkelighed. Omfanget er irreversible skader, der ikke kan føres tilbage, vil også i Danmark vokse med øget temperatur. Fremtiden for Danmarks byer, landarealer, kyster og natur afhænger på sigt af en ambitiøs global klimapolitik på grund af risikoen for en markant ændret dynamik i det danske vejrmønstre og vandkredsløb.  

Der skal en tilstrækkelig robust model til

Den globale videnskab lægger op til, at en øget klimatilpasningsindsats og -finansiering skal sikre en transformativ indsats, og på den måde skabe systemisk resiliens og modstandskraft. Det gælder også Danmark.

"Der er endnu ikke tilrettelagt en tilstrækkelig robust model for den fremadrettede danske klimatilpasningsindsats" - Mia Holmbo Lind, klimaanalytiker, CONCITO

Der er endnu ikke tilrettelagt en tilstrækkelig robust model for den fremadrettede danske klimatilpasningsindsats. Også i Danmark ser vi fejlslagen tilpasning ved eksempelvis forsat nybyggeri i udsatte kyst- eller grundvandszoner.

Allerede i dag er Danmark sårbart over for klimaændringer. Vores land ligger på en femteplads i EU i forhold til flest klimarelaterede skader siden 1980. Situationen bliver forværret af, at danske kloakker er gamle og har svært ved at følge med den mere intense nedbør.

Vores vandløbssystemer kæmper med øget vinternedbør, og det lokalt stigende grundvand udfordrer lavtliggende boligområder og landbrugsjord. Kystnaturen er truet af det stigende havniveau, og stormfloderne tager til i styrke og banker faretruende på mange kystbyers hoveddøre.

Den danske natur er allerede i dag hårdt presset, og det bliver ikke bedre i en klimafremtid, hvor økosystemer er i risiko for at kollapse. Rapportens klare anbefaling af en integreret tilgang som kobler klimaindsatser med hensyn til natur, biodiversitet og miljø er relevant for Danmark givet landets topografi og pressede naturkapital. Naturbaserede løsninger må også i Danmark være et centralt pejlemærke i såvel klimatilpasning som indsatsen for at nedbringe eller lagre CO2. 

Med afsæt i IPCC’s delrapport har CONCITO en række anbefalinger til den nationale klimatilpasningsplan, der forventes at blive offentliggjort senere i år.  

National plan bør sætte klare mål 

Vi kan ikke tilpasse alt, og det er afgørende med politiske prioriteringer. Selv ved overholdelse af målene for reduktioner i Parisaftalen er tilpasning nødvendig. 

En national klimatilpasningsplan bør kunne svare på, hvordan Danmark er med til at opnå den langsigtede vision om en klimarobust Europæisk Union senest i 2050, der er fuldt ud tilpasset klimaændringernes uundgåelige virkninger.

Et dansk klimatilpasningsmål bør defineres tilstrækkeligt fleksibelt til, at det kan afstemmes med forskellige scenarier for klimapåvirkninger i Danmark på en tidslinje, som strækker sig ud over år 2100. 

Der bør ske en klar prioritering af den nationale indsats

Vandet respekterer ikke kommunegrænser, og klimatilpasningen af Danmark bør derfor være en kollektiv og samfundsmæssig opgave. 

"Der er behov for klare, nationalt fastsatte principper for, hvad samfundet skal prioritere at beskytte" - Mia Holmbo Lind, klimaanalytiker, CONCITO

Der er behov for klare, nationalt fastsatte principper for, hvad samfundet skal prioritere at beskytte, hvor det er, hvordan vi vil gøre det, og hvornår det skal ske. 

Staten bør etablere klare kriterier for differentierede beskyttelsesniveauer langs de danske kyster og vandveje, og der bør ske en klar prioritering af den nationale indsats understøttet af en forenklet og mere solidarisk finansieringsmodel. 

Klimatilpasningsplanen bør skabe klarhed omkring ansvars- og rollefordeling mellem stat, region og kommune og således sikre, at staten tager hovedansvaret (prioritering, finansiering og koordinering) for en helhedsorienteret og ensartet beskyttelse af Danmarks kyster og større indre vandveje. 

Naturbaserede løsninger bør være første valg

Samfundet er dybt afhængigt af vores økosystemer, og det lægger den nye IPCC-rapport også vægt på. I dag indgår klimahensyn yderst begrænset i vand- og naturplanerne. De såkaldte naturbaserede løsninger gør det muligt at genoprette natur og gavne biodiversitet samtidig med at imødegå konsekvenserne af klimaændringer. Det kan eksempelvis være udbygning af naturrige strandarealer, der også fungerer som diger. 

Naturbaserede løsninger er afgørende for at sikre synergi mellem natur-, vandmiljø- og reduktionsdagsordenerne. Mange steder vil naturbaserede løsninger have lavere omkostningsniveau og samtidigt levere robuste løsninger, der kan forbedre vilkår for sårbar natur.

Klimaændringernes konsekvenser vil have vidtrækkende konsekvenser for både sundhed, natur, kulturarv, infrastruktur, landbrug, fiskeri og mange andre sektorer. Det er ikke kun oversvømmelse, der udgør en udfordring.

De stigende temperaturer kan gøre vilkårene for invasive arter bedre, fortrænge hjemmehørende arter og få infektionssygdomme til at stige. Hedebølger kan også blive en udfordring for sårbare befolkningsgrupper som syge og ældre mennesker.

Klimatilpasningsplanen bør forholde sig til alle aspekter af klimaændringerne, investere i tværfaglig forskning og fremme en integreret forskningsindsats for et bedre vidensgrundlag. 

Trædestenene til fremtidens klimarobuste byer og arealanvendelse skal lægges i dag

Der bør være mere tydelige krav til kommunerne om, hvor og hvornår de ikke skal udvikle nye byområder og på sigt afvikle områder, hvor klimarisici bliver for omfattende.

I Danmark ser vi desværre stadig fejlslagen tilpasning ved eksempelvis forsat nybyggeri i udsatte kyst- eller grundvandszoner. Den fysiske planlægning er et vigtigt instrument til at undgå fremtidige fejlinvesteringer.

Klimatilpasning vil ikke altid kunne betale sig samfundsøkonomisk, og diskussionen om permanente tab og skader bør tages politisk. 

Fremtidens arealanvendelse skal have fokus på multifunktionalitet, og planlægningen bør være langt mere strategisk og transformativ med fokus på den grønne omstilling og en klimarobust udvikling af Danmark.