EU-budgettet skal omsætte grønne løfter til handling

Af Christian Ibsen, direktør i CONCITO

EU's næste syvårsbudget forhandles på et tidspunkt, der på baggrund af bl.a. internationale aftaler og Brexit er væsentligt forskelligt fra fastlæggelsen af det nuværende budget for årene 2014-2020.

Uanset størrelsen af EU-budgettet for 2021-2027 er det helt afgørende, at det kommende budget ikke blot fastholder, men kraftigt udvider indsatsen for at sikre lavemission og ressourceeffektivitet i EU. Det forudsætter fuld og bindende integration af klimahensynet på alle programområder, omlæggelse af alle støtteordninger, som fremmer eller fastholder en drivhusgas-intensiv økonomi, og en langt større satsning på udvikling og fremme af en langt mere ressourceeffektiv økonomi, fx gennem fremme af et bæredygtigt fødevareproduktionssystem, en accelereret omstilling af den europæiske energisektor og implementering af den europæiske energiunion.

Verden har ændret sig fundamentalt siden det nuværende budget for 2014-2020 blev fastlagt. EU har i 2015 tilsluttet sig Parisaftalens målsætninger om at sikre en verden, der højst må blive 2 grader varmere. EU har også i 2015 tilsluttet sig den FN’s globale udviklingsdagsorden med de 17 Verdensmål, som skal bl.a. skal sikre skabelsen af en bæredygtig udnyttelse af verdens ressourcer i 2030. EU-Kommissionen har forpligtet til sig til at fremme implementering af målene på tværs af EU's politikker gennem en ”ambitiøs, transformativ og universel” tilgang. 

Vi er også blevet meget klogere på verdens tilstand, når det kommer til EU's eget globale fodaftryk på klima, miljø, natur og biodiversitet, og på de alvorlige globale risici, der følger med EU's nuværende produktions- og forbrugsmønstre. EU-landene ligger højt på listen over de lande i verden, som, set i forhold til befolkningen størrelse, efterlader de allerstørste skader på klima, natur og biodiversitet. EU har med indgåelse af de senere års multilaterale aftaler et helt særligt ansvar for at gå forrest i omgående at afstemme sine politikker med disse aftale og den seneste viden.

Det nuværende syvårsbudget indeholder en ikke-bindende beslutning om, at 20% af det samlede budget skal understøtte klimaindsatsen. Det vil være helt utilstrækkeligt for den kommende budgetperiode. Der bør derfor gøres op med fastholdelse af støtteprogrammer, som modarbejder drivhusgasreduktioner, særligt i relation til den fælles landbrugspolitik og de regionale udviklingsprogrammer. Disse budgetområder bidrager væsentligt til EU's klimafodaftryk, og bør ændres snarest muligt.

Det kommende budget bør skabe rammer, som cementerer det grundlæggende princip om, at EU-Kommissionens samlede budget aktivt understøtter og accelererer den grønne omstilling, bl.a. ved at hjælpe særligt udfordrede sektorer som landbrugs- og transportsektoren med at udvikle nye klimavenlige teknologier og produktionsformer. Som Kommissionen selv udtrykker det i udmelding om opfølgning på Verdensmålene, er Kommissionen forpligtet til at fremme en ”ambitiøs, transformativ og universel”, og det er nu, at Kommissionen bør gøre sine ord til handling.

Det kommende budget bør skabe fuld overensstemmelse mellem EU's  politiske målsætninger om lavemission og bæredygtig udvikling og de økonomiske programmer og indsatser, som skal stimulere og muliggøre en sådan transition. Det vil være i særlig dansk interesse, at denne omstilling accelereres, da det også vil være til konkret gavn for eksport af grønne og klimavenlige danske løsninger.

---

Debatindlæg bragt i Altinget den 31. januar 2018