Landbruget: et Kinderæg

Af Thomas Færgeman, cand. agro og direktør i klimatænketanken CONCITO

Landbruget kan spille en nøglerolle i fremtidens energisamfund – samtidig med at erhvervet kan bidrage til renere vand og mere natur. Det kræver dog, at landbrugets støtteordninger målrettes disse formål i større omfang og det kræver en række justeringer i forskellig lovgivning, især for at fremme biogas.

VK-regeringens Energistrategi 2050 har som mål at Danmark skal være fossilfri i sin energiforsyning i 2050. Den nuværende regering baserer sin energipolitik på KlimaDanmark 2050, som er en sammenlignelig strategi, dog med mere ambitiøse mål på den korte bane. I begge tilfælde bygger man på Klimakommissionens arbejde, som viste, at det kan lade sig gøre at blive fossilfri i 2050 – og at det ikke koster mere end at fortsætte ad den konventionelle vej. Tværtimod er man sikret mod stigninger i prisen på fossile brændsler, og man er sikkerhedsmæssigt uafhængig af olieeksporterende nationer.

Begge strategier forudsætter energibesparelser og en satsning på især vindkraft, som er en væsentlig ressource i Danmark både til lands og til vands. Derudover satses der på sol – samt på biomasse, som har den strålende egenskab, at det kan generere energi når vinden ikke blæser og dermed kan supplere vindkraft.

Landbruget kan spille en væsentlig rolle som energileverandør – dels i form af biogas fra husdyrgødning og græs fra enge, dels i form af flis fra pil og andre energiafgrøder. Derudover er det muligt at omlægge landbrugsjord til skov.

Dermed er strategien af interesse for erhvervet, da indtjeningen fra den traditionelle produktion som bekendt ikke rækker til at dække erhvervets omkostninger. Således har landbruget ikke kunne tjene penge som sektor betragtet siden begyndelsen af 2000-tallet, hvis ikke det var for støtten på 7½ mia. kr. om året – og i nogle år har ikke engang det været nok til at give sorte tal.

Mange mål
Energimålsætningen skal derudover i forhold til landbruget ses i sammenhæng med at Danmark enten selv har vedtaget eller gennem internationalt samarbejde er forpligtet i forhold til en lang række mål, der vedrører natur, miljø og klima:

I 2020 skal udledningen af drivhusgasser fra de ikke kvotebelagte sektorer (herunder landbruget) være mindsket med 20 % i forhold til 2005 – og i skrivende stund drøftes det at hæve denne målsætning markant.

Danmark skal have 30 % vedvarende energi i 2020 og alle Folketingets partier forventer derfor at landbruget skal bidrage med store mængder biomasse til energisektoren og muligvis transportsektoren.

I 2020 skal tilbagegangen i biodiversitet være standset

Danmark skal opnå god økologisk kvalitet i sine vandområder i 2015

Danmark ønsker at grundvandet har en kvalitet så det umiddelbart kan bruges til drikkevandsformål

Danmark ønsker at fordoble skovarealet på en trægeneration (85-100 år)

I forhold til klimamålene skal man holde tungen lige i munden: når landbruget eksempelvis leverer pileflis til det lokale kraftvarmeværk tæller det ikke som en reduktion i landbrugets drivhusgasudledning. Derimod tæller det med i opfyldelse af målsætningen om 30 % vedvarende energi i 2020.

Biogas
Og med hensyn til biogas skal man holde tungen pinagtigt lige i munden: biogas fra husdyrgødning er i sig selv et Kinder-æg, da det dels producerer gas som kan substituere naturgas (og dermed virker til opfyldelse af vedvarende energi-målet), dels nedsætter udspredning af afgasset gylle lattergasudledningen fra markerne (og dermed medvirker biogas til opfyldelse af landbrugets eget mål om nedsættelse af drivhusgasudledning), dels sikrer afgasset gylle en bedre optagelse af næringsstoffer (hvorved biogas medvirker til opfyldelse af vandmiljømålene).

Imidlertid gælder, at selv hvis al husdyrgødning kom igennem et biogasanlæg, så ville det højst kunne levere noget der svarer til ca. 5 % af Danmarks nuværende energiforbrug. Derudover gælder, at det slet ikke i sig selv er nok til at nå landbrugets forpligtelse til at nedsætte sin egen drivhusgasudledning.

Endelig gælder, at udbygningen af biogas står noget i stampe. Ifølge CONCITOs vurdering er der behov for at lave en samlet plan for hvad Danmark vil med biogas og det vil være oplagt at lægge denne plan i forbindelse med de energiforhandlinger, som skal gennemføres i Folketinget i efteråret 2011. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om en højere afregningspris på biogas: der er også behov for at kigge på varmeforsyningsloven, der sætter grænser for hvor meget man kan tjene på at producere varme, det gælder finansieringen, som er vanskelig for landbruget i øjeblikket og det gælder anvendelsen af gassen, herunder om den skal opgraderes og distribueres via naturgasnettet.

Udtagning af arealer
Ser man samlet på de ovenstående klima-, miljø- og naturmål, så medfører de alle et ønske om at kunne tage landbrugsjord ud af intensiv drift med henblik på en anden anvendelse – det være sig skov, naturareal eller ekstensivt drevet jordbrug. Samtidig ønsker landbruget at have mulighed for fortsat at kunne drive et intensivt, effektivt landbrug på de gode højbundsjorder.

Da landets areal er fysisk begrænset vil det indlysende være nyttigt, hvis mange delformål kan opfyldes på én og samme gang på et givet areal. Imidlertid er det ikke systematisk analyseret, i hvilket omfang en given alternativ arealanvendelse (f.eks. slåning af engarealer eller skovrejsning på sandede jorder) bidrager til både klimamål, biodiversitetsmål, biomassemål, vandmiljømål, og så videre.

I CONCITOs Annual Climate Outlook 2011 (nedenfor i PDF-format) er der sammenfattet en række virkemidler af interesse for klimaindsatsen. Baseret på beregninger fra Fødevareøkonomisk Institut på København Universitet er der en række reduktionstiltag, der uden videre samfundsøkonomisk kan betale sig. Det drejer sig blandt andet om

• Udtagning af landbrugsjord på lavbund
• Energipil
• Græsproduktion på sandjord
• Skovrejsning på sandjord

Da der er tale om samfundsøkonomiske beregninger af gevinster og omkostninger, er de tiltag, som beregnes til en umiddelbar gevinst ikke nødvendigvis attraktive for den enkelte landmand (ellers ville de jo være gennemført allerede). Samfundsøkonomiske beregninger indebærer at der sættes en pris på miljøskader og miljøforbedringer: Det gælder eksempelvis et tiltag som udtagning af lavbundsjorder, som udover at have en positiv klimaeffekt også har stor positiv effekt på vandmiljøet og på biodiversiteten – og det er, når disse effekter indregnes, at det er en god investering for samfundet. Ligeledes indregnes værdien af energiproduktion til kvotesektoren.

Pointen er imidlertid, at dette ikke uden videre giver penge i kassen hos landmanden. Det er således kun sporadisk belyst, hvorledes større arealer kan omlægge driften på en måde, som er acceptabel for den enkelte lodsejer, ihukommende at omlægningerne/udtagningerne i sagens natur vil ramme de individuelle landmænd meget forskelligt.

Der synes både i landbruget og blandt NGO’er at være en generel holdning om at engangskompensationer er at foretrække for langvarige støtteregimer – fordi man via engangskompensationer kombineret med en tinglysning om den fremtidige anvendelse af arealet kan sikre en varig effekt for klima, vandmiljø og biodiversitet. Mens 5, 10 og 20-årige MVJ-aftaler i princippet fritstiller landmanden efter aftaleperiodens udløb, hvorved man fra samfundets side risikerer at have betalt for en effekt, der nulstilles igen. Dette gælder for eksempel udtagning af lavbundsarealer, der giver rigtig meget både i forhold til klima, vandmiljø og biologisk mangfoldighed – men hvor indsatsen er ligegyldig, hvis arealerne pløjes op og drænes efter 10 år.

I forhold til engangskompensationer er det til imidlertid det problem, at det er vanskeligt at bruge midlerne fra den fælleseuropæiske landbrugspolitik, da forordningerne, som udmønter denne politik, ikke er indrettet til at kunne udbetale engangskompensationer, der afspejler fremtidig tab af råderet. Politikken skal revideres i 2013 og det er derfor oplagt at Danmark indtager en forhandlingsposition, der vil kunne muliggøre dette.

Samlet set kan landbruget spille en vigtig rolle i at nå et fossilfrit samfund – og landbruget vil potentielt kunne tjene penge på det, samtidig med at natur og vandmiljø får det bedre. Det kræver dog at der kommer rentabilitet i produktionen af biogas og anden produktion af biomasse – og det kræver, at det bliver muligt at udtage arealer til anden drift end intensivt landbrug på en måde, som er økonomisk attraktiv for landbruget.

Analyse bragt i moMentum, nr. 3, oktober 2011