Madspild er klimabelastning til ingen verdens nytte

Af Michael Minter, sekretariatsleder i CONCITO

Mens mange forbinder klimaudfordringen med energiforbruget i bygninger, industriproduktion og transport, er en betydelig del af vores udledninger også bundet i landbrugs- og fødevaresektoren – en sektor, som spiller en vigtig og central rolle i at sikre et stabilt fødevaregrundlag for verdens stadigt voksende befolkning. 

I modsætning til i energi- og transportsektoren, er udledningerne i landbrugs- og fødevaresektoren ikke i særlig grad forbundet med afbrændingen af fossil energi. Her er det snarere omlægningen af store skovarealer til landbrug samt en voksende efterspørgsel af kød, som spiller en rolle. Efterhånden som verdensbefolkningen vokser, og flere og flere mennesker løftes ud af fattigdom, vokser efterspørgslen på landbrugsareal, både som følge af det stigende antal munde, der er at mætte og det øgede kødforbrug, som følger med øget velstand og dertil ændrede forbrugsvaner. 

Kødproduktion er arealkrævende særligt i kraft af den plads, der skal til for at dyrke tilstrækkeligt foder og spiller en central rolle i at forklare den fortsatte rydning af regnskov i Sydamerika. Når regnskov ryddes, erstattes den i mange tilfælde med sojamarker, som bliver til proteinfoder til husdyr i Europa og Nordamerika. Dertil kommer de udledninger af drivhusgassen metan, som er forbundet særligt med kvægproduktion. 

Samlet set estimeres produktion og forbrug fødevarer at være ansvarlig for et sted mellem 19 og 29 pct. af de samlede, globale drivhusgasudledninger. Udledningerne dækker alle led fra marken til der, hvor ikke-konsumerede fødevarer ender som affald og må smides bort. Mens hovedparten af disse fødevarer konsumeres og er med til at dække fødevarebehovet for en stadigt stigende verdensbefolkning, er en stor del af fødevaresektorens udledninger således også forbundet med produktionen af fødevarer, som aldrig bliver spist og dermed går til spilde.

FN’s fødevareorganisation (FAO) har estimeret, at omkring 32 pct. af den globale fødevareproduktion bliver spildt. Ifølge den amerikanske tænketank World Resources Institute forårsager denne spildte fødevareproduktion en drivhusgasudledning på mellem 3,3 og 5,6 mia. ton CO2, hvilket i den høje ende svarer til drivhusgasudledningen fra hele USA's energiforbrug. 

Mindre madspild udgør altså en oplagt mulighed for at reducere vores globale klimabelastning, uden at det vil få indvirkning på vores reelle forbrug, og endda uden nødvendigvis at gå ned på bøffer, rødvin og god ost, som fylder godt i den enkelte danskers klimaregnskab. 

Den gennemsnitlige danskers forbrug udleder 17 ton drivhusgas om året, hvilket gør os til et af de mest klimabelastende folkefærd målt per indbygger. Af disse 17 ton anslår CONCITO, at omkring 3 ton er forbundet med vores fødevareforbrug. 

I Danmark, ligesom i andre udviklede lande, foregår det største spild efter fødevarerne har forladt gården – dvs. i transporten, i fødevareindustrien, i storkøkkenerne, i detailhandlen og i husholdningerne. Der er således et betydeligt spild allerede inden fødevarerne ender i indkøbskurven eller på tallerknen. 

CONCITO-rapporten Det skjulte madspild fra 2011 beskæftiger sig med de ressourcer, der kunne have været spist af mennesker, hvis de blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kæden fra primærproducent til detailhandel. Hertil hører fx også det tab, der sker i marken, når der som følge af størrelseskrav til frugt og grønt høstes mindre end det maksimale potentielle udbytte, eller hvis producenten af forskellige årsager må anvende sine råvarer på en ikke tiltænkt og/eller ikke optimal vis. Tilsvarende kan udsmid af fisk, eller dyr, der dør af sygdomme eller kasseres på slagteriet betragtes som en del af det skjulte madspild.

Rapporten indeholder et handlingskatalog med 18 forslag, som kan bidrage til at nedbringe madspild i alle led af produktionskæden og de dertil hørende drivhusgasudledninger. Det gælder bl.a.: 

• Introduktion af flere emballagestørrelser, også til små husstande
• Begrænsning af tilbudskampagner med mængderabat og store pakninger. 
• Øget indsats for markedsføring og salg af frugt og grønt i flere forskellige størrelser.
• Ophævelse af forbud mod salg af mad efter ”mindst holdbar til”-datoen. 
• Øget brug af rabat på varer, der er tæt på udløbsdato, evt. gennem automatiseret nedsættelse af prisen.

Flere af disse forslag er allerede realiseret nogle steder, mens andre er på vej til at blive det. I tillæg til initiativer som disse, kan hver og en af os derudover spille en rolle gennem de valg og fravalg, vi hver dag træffer: Køb kun den mad, du har brug for, tilbered kun den mad du kan spise og gem resterne enten i køleskab eller fryser, så de kan spises en anden dag. Kombinerer du dette med en klimavenlig kost med grønne sæsonvarer og et begrænset kødforbrug, er du godt på vej til at minimere din fødevarerelaterede klimabelastning og mindske unødigt madspild.

Figuren viser, hvor mange ton drivhusgas gennemsnitsdanskeren udleder per år, inklusive udledningen fra importerede varer. I alt bliver det 17 ton per dansker. Privatforbruget af mad og drikke (ekskl. kantiner og lignende) udleder i gennemsnit 3 ton per dansker og udgør dermed en ganske betydelig del af danskernes klimabelastning. Mindre madspild er en oplagt mulighed for at mindske denne klimabelastning.

---

Artikel bragt i særtillæg til Politiken den 27. marts 2015

Foto: Colourbox.dk