Sekretariatsmedarbejder med interesse for klima

Job i CONCITO
dj
Brænder du for den grønne dagsorden, og vil du være med til at bidrage til udvikling af CONCITO? Så er det dig, vi søger.

CONCITO er i gang med en spændende udvikling - vi vokser og derfor har vi brug for en sekretariatsmedarbejder til at understøtte den daglige drift og administration i CONCITO og i vores kontorfællesskab Læderstræde 20. Dine arbejdsopgaver vil spænde vidt fra klassiske HR-opgaver, professionalisere drift og arbejdsgange, understøtte CONCITOs ledelse og bestyrelse, styrke vores interne vidensdeling og administrativt bidrage til internationaliseringen af organisationen.

CONCITO er Danmarks grønne tænketank, og vores fornemmeste opgave er at skabe uafhængig viden og perspektiv på, hvordan vi skubber til omstillingen til en bæredygtig fremtid. Vi er en arbejdsplads med mange ildsjæle, hvor stemningen er høj og diskussionerne dejligt klimanørdede. Med forskellig viden og erfaring i bagagen er vores fælles mission at accelerere den grønne omstilling.

Sammen med fem grønne og blå organisationer er vi i 2021 flyttet sammen i et grønt kontorfælleskab i Læderstræde 20. Vores vision er at udvikle Læderstræde 20 til en platform for dialog om bæredygtig omstilling for alle relevante aktører og beslutningstagere i offentlig, privat og civilsamfunds regi. Som sekretariatsmedarbejder skal du bl.a. understøtte fællesskabet i huset og bidrage til den daglige drift.

Du vil blive en del af et passioneret sekretariatsteam, der brænder for den grønne omstilling og for at gøre CONCITO til en glad og god arbejdsplads. Teamet arbejder på tværs af organisationen og understøtter vidensdeling og administration af en sund organisationsudvikling. Vi søger en sekretariatsmedarbejder til at understøtte CONCITOs udvikling, og konkret til at varetage administrative og faglige opgaver.

Dine opgaver

  • Interne sekretariatsopgaver, herunder HR-opgaver, udarbejde administrative politikker og praksisser, fastlægge fælles arbejdsgange m.v.
  • Understøtte internationalisering af organisationen
  • Styrke den interne vidensdeling
  • Håndtere og koordinere eksterne henvendelser og arrangementer
  • Koordinere og udføre praktiske opgaver i forbindelse med driften af Læderstræde 20
  • Sekretariatsunderstøtte Læderstræde 20’s mødefora
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere og leverandører
  • Håndtere af dagligdagens mange opgaver i CONCITO og i huset

Det ønsker vi af dig

  • Du vil gerne arbejde i CONCITO, fordi det er vigtigt for dig at gøre en forskel i en accelereret og klog grøn omstilling
  • Du er akademiker med 2-4 års erfaring
  • Du har erfaring med sekretariatsarbejde, herunder ledelsesunderstøttelse, mødebetjening, administrative sekretariatsopgaver og med en god organisationsforståelse
  • Du formidler godt skriftligt fx i notater og præsentationer – både på dansk og engelsk
  • Du er struktureret, selvstændig og opsøgende, og du tager ansvar for opgaveløsningen i en travl hverdag
  • Du må meget gerne have kendskab til klimaområdet og de emner, vi beskæftiger os med.
  • Du er serviceminded, fleksibel og empatisk i dit samarbejde internt og eksternt
  • Du har lyst, mod og drive til at understøtte forskelligartede opgaver på tværs af CONCITO og i forhold til ledelsen
  • Du er konstruktiv og bidrager til den gode stemning i CONCITO

Du kan forvente

  • Et job, hvor du dagligt bidrager til at skubbe på den grønne omstilling af Danmark
  • En rummelig arbejdsplads med plads til forskellighed
  • Et job med stort fokus på balancen mellem arbejde og privatliv med seks ugers ferie
  • Et uformelt arbejdsmiljø med god stemning og nærvær
  • Rig mulighed for at deltage i klimafaglige og sociale arrangementer
  • Stor indflydelse på planlægning af opgaver og egen arbejdsdag
  • Støtte fra og samarbejde med engagerede og gode kollegaer

Reference

Du refererer til sekretariatschef Inge Nilsson.

Om stillingen

Stillingen som sekretariatsmedarbejder er en fuldtidsstilling, 37 timer om ugen. 

Arbejdstiden er som udgangspunkt fleksibel og aftales nærmere.

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2022, og vi forventer at indkalde ansøgere til samtaler i uge 25 med henblik på hurtig efterfølgende beslutning og tiltrædelse den 15. august eller d. 1. september 2022.

Ansøgningen stiles til Amalie Jensenius på aj@concito.dk med titlen ”Sekretariatsmedarbejder”

Spørgsmål til stillingen kan stilles til sekretariatschef, Inge Nilsson på telefon 23 34 50 21 eller mail: in@concito.dk

Om CONCITO

CONCITO er Danmarks grønne tænketank. Vores formål er at medvirke til en mindre udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITO betyder "jeg sætter i bevægelse" på latin, og det er, hvad vi ønsker at gøre på klimaområdet. Vi er et af Danmarks største grønne netværk med godt 100 virksomheder, forskere, organisationer og personer som medlemmer. Vi mener, at de klimapolitiske målsætninger kun kan nås gennem et nyt partnerskab mellem politikere, erhvervsliv og borgere - stat, marked og civilsamfund. Derfor er alle sektorer repræsenteret i tænketanken. Vi mener, at klimaproblemerne skal løses internationalt, men at Danmark og Norden bør gå foran.

 

Relaterede emner
Kontakt
Inge
Sekretariatschef