Unge lærer unge om klima

Pressemeddelelse
7.000 danske elever i de ældste folkeskoleklasser og på ungdomsuddannelserne får besøg af klimaambassadører i efteråret 2010 og foråret 2011.

Det er den grønne tænketank CONCITOs succesfulde ung til ung netværk Klimaambassaden, som står bag det nye og ambitiøse klimaformidlingsprojekt støttet af Nordea-fonden.

Klimaambassaden består af et netværk af unge studerende (20- 27 år), som efter at have modtaget klimafaglig og formidlingsmæssig uddannelse tilrettelagt af CONCITO har arbejdet som klimaformidlere i danske folkeskoler.

En uddeling på 825.000 kr. fra Nordea-fonden gør det muligt at udvikle klimaambassadens succesfulde aktiviteter med et stort og ambitiøst landsdækkende ung til ung formidlingsprojekt med naturfagene og klimaet som omdrejningspunkt. Hovedformålet er at fremme fascinationen af de naturvidenskabelige fag, og formidlingsmetoderne vil blive tilpasset målgruppen.

Klimaambassadørerne vil blive uddannet til at møde eleverne med et aktive- rende og sjovt oplæg med naturfagligt fundament og klimaet som case. 7000 danske elever i de ældste folkeskoleklasser og på ungdomsuddannelserne kan forvente klimaambassadør-besøg på deres skole og projektet vil løbe af stablen i efteråret 2010 og foråret 2011. Skolebesøg vil være gratis og vil knyttes op mod andre aktuelle formidlingsprojekter for målgruppen.

CONCITOS projektleder for klimaambassaden Synnøve Kjærland udtaler: ”Vi er fantastisk glade for, at Nordea-fonden gør det muligt for os at fortsætte klimaambassadens aktiviteter. Ung til ung formidlingen har vist sig at være den helt rigtige tilgang, både for de unge studerende, der deltog som klima- ambassadører, og for eleverne. Skolerne har tidligere stået i kø for at få besøg af et hold klimaambassadører, som formidler klima med naturvidenskabeligt fokus, og nu har vi tilbuddet til folkeskolernes ældste elever og ungdomsuddannelserne”.

For mere information kontakt:

Projektleder Synnøve Kjærland: sek@concito.info /mobil: 2989 6754

Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål og støtter aktiviteter, der fremmer det gode liv inden for områderne sundhed og motion, natur og kultur.
Læs mere på www.nordeafonden.dk

Læs mere om CONCITO på /

Relaterede emner