Vi har brug for en radikalt anderledes udviklingspolitisk strategi

Debatindlæg
Tørke
Den nuværende udviklingsmodel er kørt fast, og klimaforandringerne risikerer at umuliggøre bæredygtig udvikling på sigt. Derfor er der brug for en radikalt anderledes tilgang, som sammentænker flere områder i udviklingspolitikken.

Af Jarl Krausing, International chef i CONCITO

Klimaforandringer accelererer og vil på sigt umuliggøre bæredygtig udvikling, med mindre vi radikalt nytænker vores udviklingsindsats.

Det er for det første aldrig lykkedes at balancere den bæredygtige udviklings tre dimensioner, hvilket netop har bidraget til, at planeten gennemlever muligt irreversible kriser på især klima, økosystemer og biodiversitet.

For det andet bidrager Danmark selv til den underminering af jordens klima og natur – herunder i udviklingslandene - som på sigt vil umuliggøre en bæredygtig udvikling. Danmark er på top 10 af lande med størst individuelt fodaftryk på CO2, materialer, vand og arealanvendelse.

Vi er lige nu eksponenter for et ikke-bæredygtigt forbrugsmønster, som verdens nye 2-3 milliarder middelklasseforbrugere i særligt Asien og Afrika frem mod 2100 vil inspireres af.

Strategisk anvendelse af udviklingsbistand
For det tredje spiller udviklingshjælpen i dag en langt mindre rolle som investeringskapital i udviklingslandene, hvor også langt bedre skatteopkrævning, voksende private kapitalstrømme, filantropisk kapital og ikke mindst kinesiske statsinvesteringer marginaliserer den traditionelle udviklingshjælps påvirkningsmuligheder.

Det begrunder behov for en langt mere strategisk anvendelse af vores udviklingsbistand.

For det fjerde medfører klimaforandringer og nedbrydelsen af natur og miljø, at det allerede i dag er de svageste befolkningsgrupper, der rammes hårdest med øget fattigdom, politisk ustabilitet, konflikt og migration til følge.

Klimaforandringerne afleder i sig selv en uset grad af usikkerhed i fødevareproduktion og by- og infrastrukturudvikling, og afstedkommer en øget meromkostning, som endnu ikke er tilstrækkeligt afspejlet i den globale solidaritet.

Danmark har kompetencerne til en radikal anderledes tilgang
Der er behov for en radikalt anderledes tilgang, som netop FN’s 17 integrerede verdensmål heldigvis også har banet vejen for: Anerkendelsen af, at en rettighedsbaseret og fattigdomsorienteret udviklingsdagsorden er uadskillelig fra en bæredygtig forvaltning af klima, natur og biodiversitet – og at vi i alle lande er på en bæredygtig udviklingsrejse sammen.

På kort sigt gives prioriteringen dog af naturvidenskaben: Skaber vi ikke et globalt nettonul-udledningssamfund i senest 2050, fjerner vi udsigten til nogensinde at kunne opfylde verdensmålene eller Parisaftalen.

Den gode nyhed er her, at Danmark besidder de helt afgørende erfaringer, kompetencer og løsninger for dén integrerede udviklingsvej, som hele verden nu skal i gennem.

Bistanden er derfor ikke en byrde eller blot en forpligtelse for Danmark, men sammen med andre udenrigspolitiske værktøj er et middel til at varetage egne strategiske og kommercielle interesser, samt at beskytte vores egne normative værdier på en mere konkurrenceudsat geopolitisk scene.

Fem punkter til en ny strategi
Det er i det lys, at udviklingsstrategien skal sikre en langt klogere, mere risikoafdækkende, mere inkluderende, og mere katalyserende indsats og bistand, end den har gjort før.

Dette medfører, at en ny dansk udviklingspolitisk strategi skal:

  1. Tænke i sammenhænge mellem ikke blot de tre dimensioner i enhver indsats (rettighedsbaseret, fattigdomsorienteret og grøn), men også i en meget stærkere kobling af udviklingsindsatsen med andre understøttende værktøjer i udenrigspolitikken – herunder indsatser på klima, erhvervsfremme, handel, sikkerhed, skat, migration, og så videre
  2. Risikoafdække, geare og katalysere finansiering, lederskab og forandringskraft blandt alle relevante aktører, hvad enten det er via bilaterale, multilaterale, ikke-statslige eller kommercielle handlingsrum og koalitioner. Særligt offentligt-privat og filantropisk samarbejde, samt byernes og unges rolle som forandringsagenter synes oplagt for yderligere innovation i tilgange
  3. Bygges op omkring en værdikædeforståelse, hvor relevante instrumenter i offentligt og privat regi tilsammen sikrer lokal bæredygtighed og et positivt dansk fodaftryk i det globale syds sociale-, klima- og naturkapital samt en klar kobling til Klimalovens internationale søjle
  4. Fremme CO2-reducerende indsatser på tværs af alle relevante sektorer, og hvor det giver klimamæssigt mest mening (mest CO2-reduktion for pengene på sigt) i såvel Asien, Latinamerika eller Afrika
  5. Fremme socioøkonomisk robusthed over for klimaforandringer og omstillingen i nærområder med særligt fokus på livsgrundlaget for de mest udsatte grupper (jordbrugs-relaterede erhverv, kvinder, oprindelige folk, ansatte i fossile sektorer), hvorigennem afledt fattigdom, ustabilitet og migration kan minimeres

---

Debatindlæg bragt i Altinget d. 12. marts 2021