Fremtidens fødevarer medierne

Fremtidens fødevarer i medierne

Udvalgte artikler og udsendelser om landbrug, fødevarer og klimavenlig livsstil, hvor CONCITO medvirker. 

Eksperter: Udskældt klimatiltag kan redde liv
Børsen, 16. maj 2022

Biobrændstof er i flere år blevet set som et midlertidigt klimabidrag til transportsektoren, der venter på at kunne skifte både lastbiler, fly og skibe over til elbaseret brændstof. Men op imod 150 mio. mennesker ville kunne brødfødes af energien fra de afgrøder, der bliver brugt til biobrændstof i EU. Det anslår den grønne tænketank CONCITO i en analyse fra april, og Tavs Nyord, seniorkonsulent i tænketanken, påpeger, at det ikke vil være til stor skade for klimaet, hvis man producerer fødevarer i stedet for det biobrændstof, der erstatter olie og diesel.

“Biobrændstof er ikke et særligt effektivt klimatiltag, og selvom vi primært arbejder med klima i CONCITO, mener vi stadig, at man skal vægte fødevarerne højest. Det er trods alt et spørgsmål om folk, der sulter,” siger han. “Det bedste ville jo være, hvis vi brugte de frigjorte elementer til at producere menneskeføde og ikke dyrefoder, der er langt mindre klimaeffektivt. Det kræver til gengæld, at vi gør noget ved vores efterspørgsel hos forbrugerne, og det er et langt sværere arbejde.”

Læs artikel

Klimarådet, butikker og forbrugere i kor: Regeringen skal komme i gang med klimamærkning af fødevarer
Altinget, 28. marts 2022

Omkring en tredjedel af de globale CO2-udledninger stammer fra produktionen af fødevarer. Derfor bør bøffer, bælgfrugter og andre fødevarer på samme måde udstyres med et statskontrolleret mærke, der kan vejlede forbrugerne i retning af mere klimavenlig kost. Det mener COOP, Salling Group og Dagrofa – Danmarks tre største dagligvarekoncerner. Det mener Klimarådet. Og det mener Forbrugerrådet. Michael Minter, der er programchef for Fremtidens fødevarer i CONCITO og en af hjernerne bag Den store klimadatabase er enig i, at det vil være godt med et statskontrolleret vidensgrundlag. ”Men det er vigtigt, at det bliver videnskabeligt funderet – fremfor forhandlet af interessenter – og at det inkluderer alle fødevaresystemets klimapåvirkninger," siger han.

Læs artikel

Det gælder både krig og corona. Når kriserne rammer, kommer klimaet i anden række
Kristeligt Dagblad, 23. marts 2022

Krigen i Ukraine kan skabe fødevaremangel for millioner af mennesker. For at løse problemet vil EU sætte klimaplaner i bero. I den grønne tænketank CONCITO mener man ikke, at klimaplanerne bør vige for krigens konsekvenser. Michael Minter, som er programchef, vil ikke udelukke, at der kan opstå situationer, som gør, at Danmark og EU må sætte klimainitiativer på pause. Men det, mener han, er ikke holdbart på længere sigt. " Hvis vi hele tiden kobler klimakrisen fra andre kriser, får vi ikke håndteret klimakrisen. For der vil altid opstå akutte problemer, som kan ' stå i vejen' for løsningerne på klimaudfordringen. Derfor er vi simpelthen nødt til at tage beslutninger, hvor vi løser både de akutte og langsigtede problemer," siger han.

Læs artikel

Et område på størrelse med Danmark skal redde krigens kornudfordring
Børsen, 21. marts 2022

Grundet krigen i Ukraine forslår EU at udvide sit landbrugsareal med 7 mio. hektar (lidt over halvanden gange Danmarks størrelse) for at øge korn- og foderforsyningen og afbøde pris- og fødevarekrisen. EU-forslaget går på at trække ellers braklagte områder tilbage i landbruget, og lade landmænd dyrke på disse store områder igen, som ellers skulle give plads til natur. Denne akutte løsning på fødevarekrisen går i strid med den grønne udvikling af landbrugssektoren.

Fødevareminister advarer at udbyttet ved at dyrke de braklagte områder igen, ikke modsvarer den større klimabelastning det har. Programchef Michael Minter mener, at det er en helt skør vej at gå, og vurderer at denne løsning foreslås for at beskytte den animalske produktion uden at tage hensyn til klimaproblematikken. Minter pointerer at det ikke er en løsning at bruge mere land på grund af den animalske produktion, når vi har land nok til at sikre fødevarer gennem planterig kost. Derfor forslår CONCITO en langsigtet løsning om at omlægge landbruget til en plantebaseret produktion, som både er en løsning for klimaet og fødevaresikkerhed.

Læs artikel

Rasmus Prehn sparker gang i millionstor plantefond: Men beløbet får kritik
Børsen, 14. marts 2022

Gennem statens plantefond har regeringen sat 675 mio. kr. af til at øge udviklingen af dansk planteproduktion frem mod 2030. Fødevareministeren Rasmus Prehn kalder det en historisk satsning for plantebaserede fødevarer, men CONCITO melder, at beløbet er prioriteret alt for lavt i forhold til at skifte fra animalsk produktion til plantebaseret produktion og gøre landbrugssektoren grønnere.

Plantefonden udspringer fra landbrugsaftalen i 2021, som har en økonomisk ramme på 27 mia. kr. til landbruget. Programchef Michael Minter påpeger, at kun 4,79 pct. af den økonomiske ramme går direkte til plantebaserede fødevarer, hvilket er en hel skæv prioritering.

Læs artikel

Arla sætter ambitiøst klimamål - krav til gårdene kan blive strammet
Landbrugsavisen, 13. januar 2022

Arla har sat et nyt reduktionsmål på 63 pct. mindre udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold til 2015. Dette er en ambitiøs målsætning ifølge programchef Michael Minter. Det påpeges dog, at målsætningen gælder scope 1 og 2 som dækker over mejerierne samt Arlas forbrug i produktionen men ikke scope 3 som er produktionen ude på gårdene.

Målsætningen er ambitiøs, da den også omfatter Arlas drift i andre lande som Sverige, England og Tyskland. Men for at have reel effekt, skal virksomheder som Arla også have en konkret målsætning og strategi for scope 3, da den største udledning ved mejeriproduktionen ligger i kvægproduktionen på gårdene.

Læs artikel

Nyt program rammer hele landbruget: "Hvis der er penge i kikærter og linser, skal de nok blive dyrket"
Børsen, 29. november 2021

Landmænd skal få lettere ved at gøre bedrifterne mindre klimabelastende, uanset om de avler frø, slagtesvin eller producerer bælgfrugter. Seges, Forenet Kredit og Nykredit har sammen udviklet et værktøj, der skal løse opgaven. 

Hos den grønne tænketank CONCITO roser seniorkonsulent Tavs Nyord det nye klimaværktøj. “Hvis det kan gøre de eksisterende landbrug mindre belastende, er det jo godt. Jeg tror heller ikke, det er landmænd, der sinker omstillingen til plantebaseret produktion. Hvis der er penge i kikærter og linser, skal de nok blive dyrket,” siger han. Til gengæld er der stadig store udfordringer med at finde de rigtige klimaløsninger ved animalsk produktion. 

“Vores vidensniveau er virkelig dårligt i forhold til klimabelastning fra landbruget. Vi ved ikke, hvad udledningen af metan og lattergas er fra en gylletank f.eks.,” siger han og tilføjer: “Så sæt ikke to streger under. Hvis man tager værktøjets udregninger med et gran salt, kan det være en rettesnor til landmændene om, hvor de skal sætte ind.”

Læs artikel

Klimaregnskaber i landbruget kan blive et mareridt
Politiken, 7. oktober 2021

Hvordan måler man metan i en kobøvs eller lattergas fra en bygmark? Staten har sat en kvart milliard af til at finde ud af, hvordan man måler landbrugets drivhusgasser – og gerne hurtigt. Opgaven burde være sat i gang for flere år siden, og der bliver brug for den kvarte milliard, mener flere eksperter. For reelt er vi næsten på begynderstadiet, når det gælder om at måle udslip fra hver enkelt bedrift. "I hele træskolængder har vi en idé om, at der på landsplan kommer så og så meget fra køerne, så og så meget fra marker og så videre. Men de processer, der foregår i jorden, kan være afhængige af jordtype, om der er høje eller lave udbytter, og hvilke afgrøder der er tale om. Det er ikke det samme på Vestsjælland som i Vestjylland", siger seniorkonsulent i CONCITO, Tavs Nyord.

Læs artikel

Grøn tænketank om ny landbrugsaftale: »Vi er noget skuffede.« 
Jyllands-Posten 5. oktober 2021

Folketinget har fremlagt en ny landbrugsaftale med fokus på grøn omstilling af dansk landbrug. Et af målene med aftalen er at dansk landbrug skal nedbringe udledningen af drivhusgasser med 55-65 pct. frem mod 2030. Programchef Michael Minter mener at aftalen har gode ambitioner, men skuffer i forhold til konkret handling og reelle tiltag.

Læs artikel

Klimatænketank savner flere penge og reelle CO2-reduktioner i regeringens landbrugsudspil
Altinget, 8. september 2021

Programchef Michael Minter påpeger, at regeringens landbrugsudspil ikke er ambitiøst nok i forhold til klima- og miljøvenligt landbrug. Udspillet sikrer ikke nok CO2-reduktioner og fokuserer på unødvendig dyre løsninger, som ikke har nok reel effekt i et bredere samfundsperspektiv. Der ønskes prioriteret flere penge til tiltag med optimal virkning.

Fra CONCITOs side foreslås det konkret at prioritere udtag af klimaskadelige lavbundsjorder som værktøj, samt at fokusere på brugen af nitrifikationshæmmere tilsat gødning, øget skovrejsning og bremset metanlækage fra biogasanlæg. Derudover savner udspillet også tiltag i forhold til efterspørgselsdelen af fødevareproduktionen, hvor der er flere knapper at skrue på.

Læs artikel

Grøn tænketank hilser klimaværktøj velkomment
Maskinbladet, 22. juli 2021

Seges udruller i slutningen af 2021 et klimaværktøj, der måler på udledninger på bedriftsniveau og blandt andet giver mulighed for at vurdere økonomiske afkast ved ændring af dyrkningssystem og kan være et værktøj til sammenligning af fødevareproduktion globalt.

CONCITO bakker værktøjet op, og mener det er fornuftigt med et værktøj til beregning af CO2e afledningen på bedriftsniveau, som kan sammenlignes med andre bedrifter. Forhåbningen er at værktøjet med dets flere nuancer, kan give et mere retvisende billede af de samlede udledninger i det danske landbrug.

Læs artikel

Det er et kæmpe stridspunkt i den grønne omstilling: Er økologi bæredygtigt? Eksperterne kan ikke blive enige
Berlingske Tidende, 4. juli 2021

Det er blevet mere og mere populært at handle efter det røde økologimærke og mange forbrugere anser det for et bæredygtigt og klimavenligt valg. Men flere eksperter og forsker mener det er en forkert parallel at anse økologi som bæredygtigt eller klimavenligt.

En af disse forskere er Jørgen E. Olesen, leder af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet (AU) og professor i landbrugssystemer med fokus på klimapåvirkning og bæredygtighed. ”Spørgsmålet er ofte, om der er en særlig klimavenlig effekt af økologi. Om det, at noget er økologisk, i sig selv gør, at vi får løst bæredygtighedsproblemerne. og der er svaret: Nej.” CONCITO bakker op om at økologi i sig selv ikke er en løsning i forhold til klimakrisen.

Læs artikel

Eksperter høvler certifikater til landbruget ned
Børsen, 7. juni 2021

Der er fare for at skyde en del af landbrugets grønne omstilling ud af kurs, hvis et nyt marked for CO2-certifikater får lov at vokse frem. Sådan lyder det fra en række klimaeksperter, der retter skarp kritik mod virksomheden Commiditraders nye tiltag Commodicarbon. På trods af, at Commodicarbon arbejder med at udvikle og opdatere sine tal, kommer modellen med certifikater ikke til at have nogen endegyldig effekt på klimaets regnskab, lyder det fra Torben Chrintz fra Concito. Han tilføjer, at det også er en voldsom udfordring at sikre, at CO2-reduktionerne fra certifikater ikke kommer til at tælle dobbelt. “Hvis certifikaterne er solgt, kan de jo ikke tælles med i landbrugets samlede regnskab,” siger han.

Læs artikel

Unik miljørapport om dansk landbrug: Behold for guds skyld jeres svin og køer
Politiken, 10. maj 2021

En international organisation har skrevet en enestående rapport om at stoppe klimaudslippene fra dansk landbrug. Miljøbevægelsen hader konklusion om, at vi skal bevare den store produktion af mælk og svinekød.

Den grønne tænketank Concito understreger derimod, at mange landbrugsarealer skal gøres til natur og skov. Organisationens programchef for fødevarer, Michael Minter, støtter op om at effektivisere det danske landbrug kraftigt. "Det kræver en gigantisk, teknologisk udvikling, men sådan er det alle steder i klimaomstillingen", siger han. "Men under alle omstændigheder skal vi spise mindre animalsk i vores del af verden", siger han. Concito påpeger, at hvis andre lande lever op til Paris-aftalen om at sænke udslippene, vil det betyde faldende efterspørgsel efter kød.

Læs artikel

Støtten er firedoblet på fem år til 2,6 milliarder. Nu siger topforskere stop for biogas
Politiken, 9. maj 2021

Med 2,6 milliarder kroner sætter støtten til biogas ny rekord. Helt skørt, for milliarderne får langt større klimaeffekt andre steder i landbruget, fastslår ny rapport fra WRI. Det er dejligt, at der nu kommer nogen udefra og ser, om kejseren har tøj på. Det siger Tim Searchinger klart, at kejseren ikke har, og det skal vi tage alvorligt«, siger tænketankens videnskabelige rådgiver Torben Chrintz. Han fremhæver, at også restprodukter fra supermarkeder og slagterier, der kommer i biogasanlæg, giver større gevinst for klimaet som foder. "Bæredygtigheden afhænger af, hvad vi kommer i biogas, og det, vi kommer i, er i mange tilfælde ikke en fordel for klimaet. Kombineret med, at vi bruger virkeligmange penge på biogas, skal vi overveje, om vi kan få mere for pengene på andre områder", siger Torben Chrintz.

Læs artikel

Podcast: I 2050 er Danmark stadig et landbrugsland. Men det er et helt andet landbrug
Information, 16. marts 2021

Al klimapolitisk opmærksomhed peger lige nu ét sted hen: landbruget. Men hvordan omstiller vi et erhverv, hvor problemet ikke skyldes sort energi, men husdyrenes biologi? Klimaanalytiker og landmandssøn Jesper Svensgaard fra tænketanken Concito forklarer, hvordan det engang så hæderkronede erhverv ifølge ham bør se ud anno 2050.

Hør podcast

Podcast: Ny klimadatabase viser CO2-aftryk for nærmest alt, vi spiser og drikker
Information, 8. marts 2021

I denne uges udgave af klimapodcasten fortæller lektor Jannick Schmidt om Concitos nye klimadatabase med oversigt over CO2-aftryk for 500 føde- og drikkevarer. Jannick Schmidt, som er lektor på Aalborg Universitet og direktør ved firmaet 2.-0 LCA consultants, har været med til at lave beregningerne bag klimadatabasen. I denne uges udgave af klimapodcasten fortæller han om, hvad man kan bruge en klimadatabase til, og hvad den viser er bedst og værst for klimaet at spise.

Hør podcast

Den taler stik imod tidens trend. Alligevel får burgeren fripas: "Det er bullshit. Jeg gider ikke at gå ind i sådan et skænderi"
Berlingske, 1. marts 2021

Vi skal spise mindre kød, hvis vi skal stoppe klimaforandringerne, lyder klimarådene. Alligevel kaster mesterkokkene sig i stigende grad over oksekødsburgeren. Paul Cunningham har lavet en burger med McDonald’s, og Noma har for nylig lanceret burgerrestauranten POPL. Men hvor bæredygtigt er det egentlig? Hos Concito har vidensrådgiver Torben Chrintz været en af drivkræfterne bag tænketankens nyligt offentliggjorte klimadatabase, hvor man kan beregne udledningen af CO2-ækvivalenter forbundet med produktionen af 500 gængse fødevarer. Spørger man ham, hvorvidt burgere af naturplejekvæg også rimer på bæredygtighed i en klimamæssig sammenhæng, væver han ikke.

"Kvæget giver ganske rigtigt en højere biodiversitet i marken, men det kan man også opnå ved at lade den afgræsse af heste eller ved at lade arealerne blive til skov eller anden vild natur. Fra et klimamæssigt synspunkt er der ingen grund til at spise naturplejekød. Det er mere klimabelastende end konventionelt opdrættet oksekød. Naturplejekvæget spiser godt nok primært græs og ikke sojaskrå fra Sydamerika, men det, man udledningsmæssigt vinder på den ene bane, taber man på den anden, fordi græs og grovfoder får køerne til at bøvse mere og dermed udlede mere metan. De vokser også langsommere, så de får lov at gå og bøvse i længere tid. I det hele taget er det meget svært at argumentere for, at kødkvæg skulle være klimavenligt," siger han.

Læs artikel

Kampen om den grønne ko: Kan koen blive klimavenlig?
Samvirke, 22. februar 2021

Hvis vi vil blive ved med at spise oksekød og drikke mælk, skal koen holde op med at bøvse så meget metan. Det kræver nyt foder, mindre sultne køer og målrettet avlsarbejde. Men findes den grønne ko? Klimaanalytiker i Concito, Jesper Svensgaard, mener at kræfterne skal sættes ind på at producere færre produkter fra kvæg. "Beskeden er klar: De kostråd, der lige er kommet ud, viser jo vejen frem. Vi skal konsumere og spise anderledes. Vi skal spise væsentlig mindre kød, især det røde, og også begrænse det daglige indtag af mælkeprodukter og have mere grønt på tallerkenen."

Jesper Svensgaard er bekendt med flere af de tiltag, der er nævnt ovenfor, og anerkender også indsatsen. Men klimavenlig bliver koen aldrig, siger han: "Kød- og mælkeprodukter har et stort aftryk, og det vil de altid have. Det er rigtigt, at internationale analyser viser, at vi kan være foregangsland i forhold til at producere mindre klimabelastende kød og mælk, fordi vores produktion er virkelig effektiv, og de nye tiltag, hvis de slår igennem vel og mærke, kan gøre den endnu mere effektiv. Men over hele verden arbejdes der jo på klimadagsordenen, og flere lande er på niveau med os på det animalske område, så derfor bør vi i højere grad fokusere på at udvikle de fødevarer, der skal følge efterspørgslen på plantebaserede fødevarer, som videnskaben viser, at verden har brug for i forhold til de klimaudfordringer, der er".

Læs artikel

Gris, kylling eller ko på menuen? Se CO2-udledningen for 500 dagligvarer
Jyllands-Posten, 2. februar 2021

Hvor mange kilo muslinger og kål kan du spise for samme CO2-udledning som en oksemørbrad? En ny database sætter tal på 500 dagligvarers klimaaftryk. Forhåbningen er først og fremmest, at professionelle madaktører såsom dagligvarekæder kan bruge den nye data til f.eks. markedsføringen af varer med lavt klimaaftryk. Og at restauranter og kantiner eksempelvis kan regne på klimaaftrykket i de retter, der serveres. "Jeg tror, at vi kan komme et stykke af vejen i omstillingen med oplysning og bedre data. Men der er ingen tvivl om, at man også skal se på prismekanismer, hvis det virkelig skal rykke noget hos forbrugerne. Når du kan købe en flæskesteg til 30 kr. pr. kg, og en pose salat til 60-70 kr. pr. kg, er det da op ad bakke at få folk til at skifte over til mere grønt. Men det er jo en politisk overvejelse", siger Michael Minter, der er programleder for Concitos program for fremtidens fødevarer.

Læs artikel

Ny klimadatabase skal guide forbrugerne i supermarkedet
Økologisk Nu, 1. februar 2021

En ny opgørelse viser, hvor meget hundredvis af gængse fødevarer belaster klimaet. Beregningerne er dog for unuancerede, mener Økologisk Landsforening. Michael Minter, der er programleder for Fremtidens Fødevarer hos Concito, anerkender, at databasen har et klart klimafokus og ikke vurderer faktorer som for eksempel biodiversitet eller dyrevelfærd. Han medgiver også, at der kan være stor variation i klimabelastningen for den samme varetype alt efter produktionsmetoderne på de enkelte bedrifter. "Det er vi meget bevidste og åbne om," siger han til Økologisk Nu og fortsætter: "Det isolerede klimafokus er relevant, fordi det ikke er en del af de eksisterende mærkningsordninger. Vi har brug for det som supplement til for eksempel økologimærket, der jo er godt og relevant inden for de parametre, som dét dækker, men vi har manglet noget i et klimaperspektiv. Det her er et relevant supplement til at blive klogere på klimaeffekten af de valg, vi træffer."

Læs artikel

Ny klimadatabase gør oksekød til endnu større skurk: En mørbrad udleder lige så meget CO2 som en køretur til Paris
DR, 31. januar 2021

Det røde kød har længe været stemplet som en af de helt store klimasyndere, og nu bliver det endnu værre. Ifølge nye tal fra den grønne tænketank Concito er oksekød mellem dobbelt og 11 gange så klimabelastende, som vi ellers normalt beregner det herhjemme. Værst er det med en oksemørbrad, der for et kilo kød udleder 152 kilo CO2, hvilket svarer nogenlunde til en køretur til Paris. De nye tal for oksekød er med i en stor database over klimaaftrykket fra 500 forskellige fødevarer fra den grønne tænketank Concito. "Databasen viser et langt højere aftryk på oksekød, end man før har set i danske analyser. Så det bekræfter det, vi vidste i forvejen, men den gør det med nye detaljer og større præcision end tidligere", siger Michael Minter, der er programleder for fødevarer i Concito.

Læs artikel

Arla-direktør kalder det uambitiøst og farligt at skrue ned for mælk i kosten - fødevareekspert ser det nødvendigt
Børsen, 19. januar 2021

Arlas topchef, Peder Tuborgh, mener, at det vil være en fejl, hvis produktionen af mælk på verdensplan skrues ned i fremtiden. Den er nemlig en klimaeffektiv fødevare, lyder det. Men den udlægning holder ikke, hvis man spørger fødevareekspert og programleder hos den grønne tænketank Concito, Michael Minter. “Med en forventet stigning på 50 pct. i fødevareefterspørgslen kan kloden ikke holde til, at produktionen af animalske produkter følger trop. Der skal produceres flere plantebaserede fødevarer og mindre fra dyrehold,” lyder det.

Læs artikel

Du, miljøet og klimaet bliver, hvad du spiser
Avisen Danmark, 7. januar 2020

Danmark har fået nye officielle kostråd, og for første gang nogensinde giver de ikke blot interesserede danskere gode råd til et sundere helbred, men også en sundere klode. Men kostrådene kan naturligvis ikke stå alene – hverken i kampen for klimaet og miljøet eller mod livsstilssygdomme. Der er en stor opgave foran både politikere og civilsamfund for at fremme danskernes sundhed og for at få nedbragt den klimaskadelige CO2-udledning. Det skriver Fødevareminister Rasmus Prehn, administrerende direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft, administrerende direktør i Diabetesforeningen Claus Richter, direktør i Concito Christian Ibsen, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker, Institutdirektør på DTU Fødevareinstituttet Christine Nellemann, præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding i et fælles debatindlæg.

Læs artikel

Danmark får nye kostråd: Nu skal du spise mindre kød, men flere bælgfrugter
Avisen Danmark, 7. januar 2020

Den røde bøf skal udskiftes med en bønnesalat, og der skal skrues ned for mejeriprodukterne. Det er nogle af budskaberne i de nye officielle kostråd, som fødevareminister Rasmus Prehn (S) i dag præsenterer. I årtier er kostrådene primært blevet bygget på, hvad der har vist sig videnskabeligt bedst for folkesundheden. Men nu tager de også hensyn til, hvad der er bedst for klimaet. Trods en umiddelbar glæde, understreger Michael Minter, der leder Concitos arbejde med klimavenlige fødevarer, at kostråd ikke skal stå i stedet for konkrete politiske tiltag. "Det er godt med oplysning på det her område, så alle kan blive klogere. Men politikerne skal også tage ansvar, siger han. Der skal laves konkrete tiltag, der gør det både lettere og billigere at leve klimavenligt. Det kan være et afgiftssystem eller momsregulering. Og så kan man også beslutte, at kødforbruget i offentlige kantiner og institutioner skal ned", siger han.

Læs artikel 

Er det her fremtiden for landbruget?
Politiken, 12. december 2020

En lagerhal i Høje Taastrup går nu i gang med at dyrke lige så mange salater og krydderurter som et landbrug, der fylder 80 fodboldbaner. Det er et af svarene på klimaudfordringen, siger firmaet. Men en ekspert er skeptisk. "Det er en niche, og man kan ikke rigtigt lave store mængder kulhydrater og proteiner, men reelt kun salat og krydderurter. Energiforbruget er også meget højt, så samlet set er klimaregnskabet ikke positivt i forhold til alternativerne. For selv om strømmen kommer fra vindmøller i form af, at virksomheden har købt vindmøllecertifikater, så er energiforbruget meget højt i vertikale landbrug, og højt energiforbrug er noget, vi skal undgå", siger videnskabelig rådgiver Torben Chrintz.

Læs artikel

Forvirring om klimaeffekt fra udtagning af lavbundsjorder: overset potentiale eller behov for mere forskning?
JA Aktuelt, 2. december 2020

Først blev udtagning af lavbundsjorder præsenteret som et nøgleredskab til at reducere Danmarks CO2-udledning. Så trak politikerne i land, og i klimaplanen lægger regeringen nu kun op til at udtage 50.000 ha. Potentialet er dog langt større, hvis en ny rapport fra Klimarådet står til troende. Skal potentialet indfries, kræver det imidlertid langt mere forskning og innovation på området, understreger to eksperter. Danmark er ikke det eneste land, hvor udtagning af lavbundsjord er blevet en brandvarm klimakartoffel. På verdensplan eksisterer omkring 26 millioner ha lavbundsjord, og der er bred konsensus om, at områderne skal omlægges til natur. Det fortæller Jesper Svensgaard, der er klimaanalytiker hos den grønne tænketank CONCITO: “Udtagning af lavbundsjord er det mest oplagte virkemiddel at hive fat i, når vi taler om fødevareproduktion – både i udlandet og herhjemme. Derfor ærgrer det mig også, at man fra politisk side siger, at det ikke indeholder nok potentiale. Ja, der er bestemt udfordringer, som skal løses, men det kan de helt sikkert også blive, hvis der investeres nok tid og penge i det.”

Læs artikel

8 nye principper skal stoppe greenwashing: Stop med at bruge ordet ’klimavenlig’ i markedsføring af fødevareprodukter
Klimamonitor, 1. december 2020 

Klimamæssig markedsføring af fødevarer boomer. En ny guide fra blandt andet Concito og Holmbeck EcoConsult vil hjælpe virksomheder og myndigheder til at kommunikere klimakorrekt. Holmbeck EcoConsult har sammen med Concito, Sall & Sall Rådgivning og FoodBusiness udarbejdet en rapport, der giver forslag og anbefalinger til retvisende klimakommunikation om fødevarer – og presser myndighederne til at stramme vejledningen og reglerne for klimamarkedsføring. Rapporten kommer med bud på konkrete retningslinjer, myndigheder som Fødevarestyrelsen og Forbrugerombudsmanden kan bruge til at vurdere, om markedsføring er greenwashing og dermed vildledende. Gruppen bag har også udarbejdet en tjekliste til virksomhederne, der bygger på de samme principper. Her sættes barren for klimaindsatsen højt, før virksomheder og fødevareproducenter må bruge klimamæssige anprisninger i deres markedsføring.

Læs artikel

Bare ét par sko mere 
Weekendavisen, 26. november 2020

Tilbudsdagen Black Friday er kommet for at blive. Selvom klimabevidstheden stiger, tyder intet på, at forbruget falder. "Billedet af Danmark som grønt foregangsland krakelerer mildest talt, når man medregner vores eget forbrug," siger Mikael Bellers Madsen, der er projektleder ved den grønne tænketank Concito og specialist i forbrug og forbrugeradfærd. Han stiller sig uforstående over for, at de nationale klimamål ikke tager højde for en af de mest udledende faktorer i Danmark - danskerne selv.

Læs artikel

Klimarådet: Vi kan vådlægge over fire gange mere lavbundsjord, end regeringen foreslår
Ingeniøren, 19. november 2020

Danmark kan billigt vådlægge omkring 170.000 hektarer lavbundsjorder, hvilket vil spare os for 4,1 millioner tons CO2-ækvivalenter om året. Den reduktion vil få os en femtedel af vejen mod den 70-procentsreduktion i 2030, vi er forpligtet til gennem klimaloven. Sådan lyder en af konklusionerne i Klimarådets nye rapport om kulstofrige lavbundsjorde. "Det er en god rapport. Dels fastholder Klimarådet, at potentialet er større, end Regeringen siger. Og de har også nogle forskellige forslag til, hvordan vi kan komme videre administrativt. Rapporten viser, at nogle af de af her jorder står og udleder 40 tons CO2-ækvivalenter per hektar per år. Det er mellem 10 og 20 biler, som hver eneste hektar udleder. Det er voldsomt," lyder det fra Torben Chrintz, der er videnskabelig rådgiver for klima og fødevarer hos Tænketanken Concito.

Læs artikel

Grøn tænketank: Regeringen må vise mod om klimavenlig mad
Information/Ritzau, 3. november 2020

Regeringen må finde en anden måde til at få nedbragt klimaaftrykket fra de offentlige køkkener, nu hvor den har trukket et forslag om to obligatoriske vegetariske dage om ugen på statslige arbejdspladser tilbage efter kritik. Det siger Michael Minter, der er leder af den grønne tænketank Concitos program for fremtidens fødevarer. "Jeg forventer da, at regeringen med støttepartierne og fagforeningerne i ryggen kan finde på noget andet, der har den samme positive effekt, men som provokerer knapt så meget, som to vegetardage om ugen åbenbart gør", siger han. Concito har peget på, at en mulig vej kan være at kræve, at de offentlige køkkener reducerer deres klimaaftryk med mindst 30 procent i 2030. En anden mulighed er at kræve, at der på daglig basis tilbydes mindst et ordentligt plantebaseret måltid i alle kantiner.

Læs artikel

Miljøorganisationer efter sløjfede vegetardage: 'Det er kujonagtigt og utilgiveligt'
DR.dk, 3. november 2020

Regeringen har droppet forslaget om to vegetardage i statslige kantiner efter dialog med fagbevægelsen. Michael Minter, der er programleder for tænketanken Concitos program om fremtidens fødevarer, var ellers begejstret for, at regeringen anerkendte udfordringen i forhold til danskernes kostvaner. "Men der er flere måder at gøre det på. Og to kødfrie frokoster om ugen er åbenbart enormt provokerende for folk. Forslaget er jo kaldt for en vegetarbombe, salattvang og grøntsagsdiktatur. Det er helt ude af proportioner", siger han. Michael Minter mener, at sagen er udtryk for, at det er op ad bakke, når man vil pille ved noget, der er så stærke vaner omkring som mad. "Man skal nok overveje nøje, hvordan sådan nogle tiltag designes og præsenteres. Men uanset hvad man gør, så vil der være protester på områder, hvor vi har stærke vaner."

Læs artikel

EU skal stemme om at forbyde "veggie-burger" og "plantepølser"
Økologisk nu, 14. oktober 2020

Det kan fremover blive forbudt at betegne plantebaserede køderstatninger som "plantepølser" og "veggie-burgere", hvis to aktuelle forslag i EU bliver vedtaget. Michael Minter, der er programchef for fødevarer hos den grønne tænketank Concito, kalder L&F's opbakning til forslaget for "helt uforståeligt" og betegner selve forslaget som "et vanvittigt benspænd for plantebaserede produkter".

Læs artikel

Danish Crowns reklamer for klimasvin får grønne tæsk: 'Det ligner vildledning!'
DR.dk, 23. september 2020

Den danske slagterigigant Danish Crown kører lige nu - med deres egne ord - den største reklamekampagne, de nogensinde har lavet. I tv, radio, avisannoncer og på reklamesøjler i hele landet fortæller de, at deres "grise er mere klimavenlige, end du tror", og de kalder deres grise "klimasvin". Men det budskab møder kritik fra Forbrugerrådet Tænk og Concito. "Det er hele fortællingen, det pakkes ind i som godt kan give et indtryk af, at det er et klimavenligt produkt, og det er problematisk, siger Michael Minter og nævner, at der generelt vil være et meget lavere klimaaftryk ved at spise plantebaseret. Vi får eksempelvis meget mere protein for klimaaftrykket ved at spise bønner og linser", siger han.

Læs artikel

Concito-chef kritiserer L&F-reklame for greenwashing af kalvekød
Klimamonitor, 14. august 2020

"Vidste du, at dansk kalvekød er klimavenligt – og understøtter en bæredygtig mælkeproduktion?" Sådan står der i en annonce, som brugere på Facebook har kunnet støde på. Bag står initiativet Smag på Danmark, skabt af Landbrug & Fødevarer for at "formidle de kvalitetsmæssige, bæredygtige og samfundsfremmende aspekter, der er ved at købe danske fødevarer". Annoncen vækker harsk kritik fra Concito. "Problemet er jo, at kalvekød er en af de mest klimabelastende kødtyper," siger Michael Minter. 

Læs artikel

Æg bliver få øre dyrere, hvis vi dropper soja, der har sydamerikansk skov på samvittigheden
Politiken, 29. juni 2020

Torben Chrintz, vurderer, at certificeret soja ikke mindsker den animalske produktions belastning af klimaet. Årsagen er, at verdens samlede efterspørgsel efter foder afgør, hvor store arealer der er brug for. "Arealforbruget til at dyrke soja forbliver nøjagtigt det samme, hvis vi køber samme mængde. Hvis vores importerede soja er certificeret som afskovningsfri, så lader landmændene blot deres køer gå ind på skovarealerne i stedet", forklarer Torben Chrintz. "Det er mængden, der betyder noget", tilføjer han. Derimod vil det ifølge CONCITO batte på klimaregnskabet, hvis det lykkes at fremstille proteinrigt foder af græs dyrket på danske marker, sådan som blandt andet Aarhus Universitet udvikler.

Læs artikel

Sådan vælger du dine fødevarer med omtanke på klimaet
Grøn forskel, 20. maj 2020

Har du nogensinde stået i supermarkedet og været i tvivl om, hvad du skal undgå at putte i indkøbskurven, hvis du vil handle med omtanke på klimaet? I så fald er du ikke den eneste. Torben Chrintz fortæller, at det som forbruger kan være en jungle at finde ud af. Meget tyder på, at selvom vi handler med gode hensigter, slår vores intuition ofte fejl. Heldigvis er der en stigende interesse for, hvad klimapåvirkningen er fra vores dagligvarer, og derfor giver vi dig i denne artikel en række gode huskeregler, hvis du vil handle med grøn omtanke.

Læs artikel

En fiasko lærte mælkebonden Jens Krogh om et af klimakampens største problemer. Alle vil være CO2-neutrale, men ingen ved, hvad det betyder
Zetland, 6. maj 2020

Spørgsmålet om, hvordan man bliver CO2-neutral, er en hjørnesten i formuleringen af centrale klimaråd hos alle fra Danmarks regering til Zetland til mælkebonden Jens Kroghs produktion. Men da en dansk supermarkedsgigant for nylig satte sidstnævntes mælk på hylderne som et CO2-neutralt produkt, brød uenigheden om netop det begreb ud i lys lue. Concito og professor Jørgen E. Olesen mener ikke, at en landbrugsbedrift kan medtage sin grønne overskudsenergi som en negativ post i klimaregnskabet. Det resulterer ifølge dem i det, de kalder dobbelt bogføring, og det skyldes, at den grønne overskudsenergi også indgår i klimaregnskabet hos dem, der aftager den.

Læs artikel

Regnskov må lade livet for soja til danske grise
Politiken, 23. april 2020

Den soja, som dyrene i danske stalde fodres med, er så skadelig for klimaet, at den får landbrugets samlede udledninger til at stige med to tredjedele. Den nye opgørelse af sojaens aftryk på klimaet har fået flere miljøorganisationer op i det røde felt. Greenpeace kalder det således for et »choktal«. Den grønne tænketank, Concito, udarbejdede imidlertid i 2014 en rapport, som kom frem til næsten nøjagtig samme klimabelastning. Concitos videnskabelige rådgiver, Torben Chrintz, har ikke meget fidus til, at certifikater hjælper klimaet. "De kan sikre biodiversitet, at sojaen bliver dyrket under de rette sociale forhold, og at der ikke bliver brugt bestemte sprøjtemidler. Men når det gælder klimaet, er det den samlede efterspørgsel, som tæller", siger han.

Læs artikel (€)

Eksperter enige i kritik af klimamælk: "Findes ikke i virkeligheden"
Landbrugsavisen, 25. marts 2020

Der er tale om såkaldt "greenwashing", når Naturmælk markedsfører sin nye "klimamælk" som værende CO2-neutral eller i hvert fald produceret på et klimaneutralt landbrug. Det mener en af Danmarks førende klimaforskere, professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. Professoren bliver bakket op af Michael Minter fra tænketanken Concito. "Klimaneutral mælk findes ikke i virkeligheden. Man kan ikke annullere landbrugets klimapåvirkning ved at sætte en vindmølle op på bedriften, som det er tilfældet her", siger Michael Minter. Ifølge ham kan regnestykket ikke gå op, fordi både landbruget og aftageren af den grønne strøm kommer til at tage klimagevinsten. "Hatten af for, at man producer vedvarende energi, men der er tale om dobbelt bogføring, og det kan man ikke".

Læs artikel

Tænketank advarer mod grøn salgsgas i butikkerne
Ritzau/RetailNews, 2. marts 2020

Butikkernes hylder bugner med produkter, der emmer af at ride med på den grønne bølge. Men så snart der bliver slynget om sig med generelle grønne betegnelser, så skal man være på vagt. Sådan lyder rådet fra den grønne tænketank Concito. "Begreber som bæredygtigt og klimavenligt skal man være opmærksom på og overveje, om de holder i virkeligheden, siger programleder Michael Minter fra Concito og tilføjer: "Når man ikke er specifik på, hvad forskellen er i forhold til standarden på markedet, så er det svært at forholde sig til." 

Nogle firmaer reklamerer også med, at de har nedsat udledningen markant på eksempelvis deres emballage. Og det er der som sådan ikke noget galt med, det skal man bare ikke lade dig forblænde af. "Man skal være opmærksom på, om de kun peger på en forbedring i et lillebitte hjørne, så man ikke tolker hele produktet eller virksomheden som noget fantastisk, siger han og tilføjer: "Der kan være mange andre led i produktionen, og virksomheden kan godt generelt have en høj belastning. Så vær opmærksom på, at der skal være en større strategi og indsats for at få det samlede klimaaftryk ned."

Læs artikel

Politikere og eksperter: Alt skal i spil for at nå klimamålet
Maskinbladet, 24. februar 2020

Fra politiske fløje over eksperter i kvægbrug og klima til naturbeskyttelses-interesse var der på årets kvægkongres enighed om, at alle teknologier og mere plantebaseret kost skal i spil for at redde klimaet. En spørger ville have et klart ja eller nej til spørgsmålet, om vi skal begrænse fødevareproduktionen i Danmark? Det blev et fem gange nej med den tilføjelse, at vi dog kommer til at skulle ændre balancen mellem den animalske og vegetabilske fødevareproduktion - og det vil sige, at der i fremtiden skal satses på mere plantebaseret kost.

Panelet blev spurgt om, hvordan de ser på kvægbrugets fremtidige muligheder for at spille med i kampen for at nå klimamålene, og her tegnede der sig også et mønster af enighed omkring hvilke midler, der skal tages i brug for at nå målene. Michael Minter mener, at alt simpelthen skal i spil - også genmodificering. "Vi skal se på teknologier og produktionsmetoder, og vi skal holde orden i eget hus foruden at få skubbet produktionen over mod flere plantebaserede produkter. I udlandet holdes der øje med vores livsstil af dem, der endnu ikke har nået samme velfærdsniveau som os. Over for dem skal vi være et forbillede med hensyn til forbrug", sagde Michael Minter.

Læs artikel

Supermarkeder kæmper om at være grønnest: "Vi har ingen forretning, hvis vi ikke tager ansvar for klimaet"
Jyllands-Posten, 20. februar 2020

Efter Folketinget vedtog en ambition om 70 pct. reduktion i CO2-udledninger i 2030 er der startet et grønt kapløb i dagligvarebranchen om at fremstå som den grønneste kæde. Hos den grønne tænketank Concito er der ros til både Coop og Salling for deres ambitionsniveau. "Det lader til, at der lige nu foregår et ”race to the top” mod at være den mest ansvarsbevidste supermarkedskæde. Og det er under alle omstændigheder en god ting," siger Michael Minter.

Han gør det samtidig klart, at der er plads til forbedringer hos alle supermarkedskæder i Danmark, når det kommer til klimaforbedringer. "Kæderne kan gøre meget selv. De kan bl.a. lade de klimaskadelige varer fylde noget mindre og lade være med at have så mange slagtilbud på dem. Her kan alle kæder forbedre sig i deres markedsføringsmateriale," siger Michael Minter og fortsætter: "De kan også bidrage til en større bevidsthed omkring produkterne og sikre et godt udvalg af grønne alternativer. Indenfor alle disse kategorier er der stor plads til forbedring hos alle aktører."

Læs artikel (€)

Klimatosserne med Auken og Messerschmidt - om kød og fødevarer
dk4, 20. januar 2020

"Og så er det godt for potensen, Morten", siger Ida Auken flere gange til Morten Messerschmidt i denne første udgave af dk4s nye programrække "Klimatosserne", der har de to folketingsmedlemmer Ida Auken og Morten Messerschmidt som værter. Hvad det er, Ida Auken ved er så godt for potensen, fremgår selvfølgelig af programmet, der ellers især har fokus på kød og fødevarer. Gæsterne i studiet er Niels Peter Nørring, klimadirektør Landbrug og Fødevarer, Michael Minter, programleder Concito, Poul Pilgaard Johnsen, journalist Weekendavisen og Jakob Jønck, direktør og iværksætter, Simple Feast.

Se program

Våde marker sviner som 500.000 biler i tomgang
DR, 7. januar 2020

Tilsammen afgiver de danske lavbundsjorde ligeså meget CO2 om året som 500.000 biler, der står i tomgang. Det viser beregninger fra den grønne tænketank, Concito. "Det er voldsomt. Det er mere end 10 procent af de samlede danske udledninger af klimagasser. Derfor haster det med at få det stoppet", siger Torben Chrintz, der er videnskabelig rådgiver i tænketanken.

I finansloven har regeringen for nylig sat to milliarder skattekroner af til at give landmænd erstatning, hvis de siger ja til at tage deres marker ud af drift. Men det kommer man ikke langt med, lyder det fra Concito: Mindre end en tiendedel af lavbundsjorden kan blive taget ud af produktion for de penge, hvis man sammenligner med udgifter fra lignende projekter. "Der må nye regler eller mange flere penge til, før det batter noget på klimafronten", siger Torben Chrintz.

Læs artikel og se indslag

Klimatænketank: Jo, Mette Frederiksen, vi skal spise mere klimarigtigt
Politiken, 28. december 2019

Statsminister Mette Frederiksen taler imod internationale eksperter og sin egen fødevareminister, når hun underkender, at vi skal ændre den måde, vi spiser på, mener Concito. "Det kan godt være, at man kan spise mindre, men man kan ikke lade være med at spise. Derfor kan vi ikke løse klimakrisen ved at tale om forbruget af fødevarer". Sådan lyder meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et nyt interview med Ritzau om, hvordan hun ser på løsningen af klimakrisen. Men det er imod den nyeste forskning på området og anbefalingerne fra de store internationale organisationer.

"Der tager hun fejl. Selvfølgelig skal vi forske i klimaeffektive staldsystemer og effektiv produktion af afgrøder, men vi er også nødt til at interessere os for vores madvaner. Hun taler imod internationale eksperter, sin egen fødevarestyrelse og sin egen fødevareminister, der har sagt, at vi er nødt til at fremme mere bæredygtige madvaner", siger Michael Minter, der er programleder for Fremtidens Fødevarer i klimatænketanken CONCITO.

Læs artikel (€)

Hvad er bedst for klimaet? En bøf, et æg eller en skål ris? Det skal eksperterne nu kortlægge
Politiken, 6. december 2019

For første gang skal 500 madvarers klimaaftryk kortlægges efter samme metode. Udleder 1 kilo æg 2 eller 4 kilo CO2? Svaret afhænger af, hvilken hjemmeside du besøger. Og er der noget med, at en skål ris er lige så slemt for klimaet som kylling? Svaret afhænger af, hvilken metode der er brugt. Det vil klimatænketanken Concito nu prøve at rydde op i med ’Den store klimadatabase’, der kommer til efteråret 2020 og bliver den første offentligt tilgængelige database i verden med så stort et omfang og så stor grundighed. Databasen skal laves i samarbejde med førende danske eksperter og støttes med 1,7 millioner fra Salling Fondene.

"Vi bliver konstant mødt af spørgsmål om, hvad klimaaftrykket fra specifikke fødevarer er. Det er fra forbrugere og medier, dagligvarekæder, der gerne vil klimamærke varer, webbutikker, der sælger måltider og opskriftsdatabaser, der gerne vil kunne skrive en opskrifts klimaaftryk. Vi oplever alt for ofte, at vi ikke har et godt svar, og vi synes ikke, de tal, vi har, er præcise nok", siger Michael Minter, programleder for Concitos fødevareprogram.

Læs artikel (€)

Tænketank: Økologi kan brødføde verdens befolkning
Landbrugsavisen, 25. november 2019

Økologi er ikke nogen hindring for at stille sulten hos klodens stigende befolkning. Udfordringen er, at kosten og arealet skal lægges om til mindre kød og mere frugt og grønsager. Også for klimaets skyld. Det siger Michael Minter, programleder ved CONCITO. "Vi bruger syv procent af klodens areal til planteproduktion til menneskeføde og 27 pct. til husdyrproduktion. Det er fuldstændig skævt. Hvis vi kunne inddrage 10 procent af det areal, vi bruger til husdyrproduktion, så kunne vi sagtens brødføde verdens befolkning med det. Også økologisk, hvis det skulle være".

Der er ifølge CONCITO ikke tvivl om, at konventionelt landbrug er mest klimaeffektivt, når man medregner arealeffekten, eftersom udbytterne i det konventionelle landbrug generelt er højere pr. hektar. Men det betyder ikke, at økologisk landbrug ikke er bæredygtigt, eller at konventionelt landbrug er bedre end økologisk. Det handler for begge driftsformer i stedet først og fremmest om at blive klimaneutrale, mener Michael Minter.

Læs artikel

Tænketank: Landbruget står over for en surrealistisk udfordring
Fagmediet Økologisk, 22. november 2019

De seneste 26 år har landbruget reduceret sit klimaaftryk med ca. to mio. ton. De næste 30 år skal det reducere yderligere 10 mio. ton for at nå målet om at være klimaneutralt i 2050. Altså rundt regnet en femdobling af reduktionen over nogenlunde samme tidshorisont. Dét bliver svært, påpegede Michael Minter fra CONCITO.

“Det er en næsten surrealistisk udfordring at komme i nul på 30 år, når vi har brugt 26 år på at skære to mio. ton af udledningen. Det er et udtryk for, at vi endnu ikke har de produktionsmetoder og teknologier, som vi skal have for at nå i mål, og et udtryk for, at der er behov for et teknologisk kvantespring,” sagde Michael Minter, da han holdt oplæg på Økologi-kongres 2019 om, hvordan landbruget kan leve op til Paris-aftalen.

Læs artikel

Linsebøffer og laboratoriekød – Madkultur i en klimatid
Merkurs Pengevirke, november 2019

Klimaet stiller nye krav til middagsbordet, men hvad sker der med vores madkultur i en klimatid? Og hvordan opnår vi den maddannelse, der skal til for at sikre grøn omstilling? Pengevirke har talt med nogle af dem, der til daglig arbejder med mad i et bæredygtighedsperspektiv. 

”Selvom reduktionspotentialet i forskellige produktionsforbedringer tilsammen er større, så udgør ændrede madvaner det største enkeltstående potentiale i forhold til at reducere fødevaresystemets klimaaftryk,” fortæller Michael Minter, og desuden kan madvaner ændres her og nu uden større investeringer eller teknologiudvikling. I modsætning til et stort og tungt globalt fødevaresystem, som tager længere tid at omstille. Derudover påvirker vores madvaner virksomhederne og skubber dem i en grønnere retning. ”Hvis der skal være økonomi i at satse på produktion af mere plantebaseret og mindre animalsk, skal efterspørgslen skubbe på,” siger han.

Læs artikel

Den sorte sandhed om det grønne Danmark: Vi udleder tre gange mere, end du tror
Berlingske, 17. november 2019

Vi udleder langt mere CO2, end det fremgår af den officielle nationale opgørelse, som vi bliver målt på – og som vi reducerer ud fra. Som danskere risikerer vi at udlede tre gange mere i 2030, end regeringen lægger op til. Der findes flere beregninger af vores forbrugsudledninger, og det højeste tal stammer fra en analyse, som den grønne tænketank Concito stod bag i 2010. Her nåede man frem til, at den enkelte dansker som forbruger og national energisluger gjorde sig ansvarlig for en udledning på 19 ton CO2 om året. "Mit bedste bud vil være, at vores forbrugsudledninger er steget lidt i det seneste årti og nok i dag ligger på omkring 20 ton om året pr. dansker. Det skyldes især, at vores rigdom er steget mere end effektiviseringen af produktionen," siger Torben Chrintz.

Læs artikel

Forskernes regnedilemma: kampen om fødevarers klimaaftryk
JA Aktuelt, 6. november 2019

Det er ikke så ligetil at finde ud af, hvordan fødevarers klimaaftryk regnes mest præcist ud – faktisk er det genstand for stor uenighed. ”Der er bred videnskabelig enighed om, at arealanvendelsen er væsentligt at få med, og at der er en påvirkning på klimaaftrykket fra arealanvendelse, men hvordan den skal regnes med, er der ikke enighed om. Og det kan gøre en ret stor forskel: arealanvendelsen kan mere end fordoble klimaaftrykket og på den måde være afgørende for produktets samlede klimabelastning,” siger Michael Minter.

Læs artikel

Analytiker, der har fået ret gang på gang: Koen er færdig om ti år
Politiken, 19. september 2019

Ny rapport fra amerikansk tænketank forudsiger, at mejeri- og kødindustrien vil blive nærmest udraderet i løbet af det næste årti af langt billigere kunstigt dyrkede kød- og mælkeproteiner. Det bliver den dybeste omvæltning i fødevareproduktionen i 10.000 år. Det er skidt for landmanden, men en kæmpe gave til klimaet. Herhjemme har Torben Chrintz fra klimatænketanken Concito fulgt markedet for "dyrket protein" i flere år, og han ser store muligheder i de scenarier, rapporten lægger frem. "Jeg ville være meget begejstret, hvis det kan gå så hurtigt, ikke ud fra Michelinbetragtninger, men ud fra de enorme miljø- og klimapotentiale, det vil give. Jeg tror, det her vil ske inden 2050, men jeg har meget svært ved at se, at det skal ske inden for de næste ti år", siger Torben Chrintz.

Læs artikel (€)

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig
Mandag Morgen, 16. september 2019

Ø-mærket er blevet en vejviser for mange, som vil Jorden det godt. Men "naturlige" økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige eller klimavenlige. Michael Minter fra Concito peger på, at forbrugerne i mange tilfælde står i et dilemma, når de skal afveje forskellige bæredygtighedshensyn. ”Industrikyllingen er helt sikkert det bedste valg i forhold til klimaet. Det er en ekstremt effektiv produktion, som har et meget lille klimaaftryk sammenlignet med økologiske kyllinger. Men det skal afvejes med hensynet til dyrevelfærd. Vil vi virkelig pine vores husdyr for klimaets skyld?” spørger han. Tilsvarende er der et dilemma mellem hensynet til det lokale miljø og det globale klima. ”Når man dyrker økologisk, undgår man, at der kommer pesticider i grundvandet. Men det kræver som regel et større areal at dyrke økologisk, og derfor bliver der mindre plads til skov og natur, og det går ud over klimaet og biodiversiteten,” siger Michael Minter.

Læs artikel (€)

Københavnerne skal spise mindre kød og flere kartofler, kikærter og kål
Politiken, 18. august 2019

Politikerne på Københavns Rådhus vil gøre de 70.000 måltider, der hver dag laves i kommunens køkkener, mere klimavenlige. Hele 25 procent skal der være barberet af madens klimaaftryk, når vi når 2025. Den grønne tænketank Concito har bidraget fagligt til den ny måltidsstrategi, og Michael Minter, som er programchef for Concitos fødevareprogram, kalder målet om at reducere fødevarernes klimaaftryk med 25 procent ambitiøst. World Resources Institute, en af verdens største klimatænketanke, har nemlig udfordret virksomheder, organisationer og byer til at nå det mål inden 2030. "Det er det eneste rigtige, at man som kommune bruger den indflydelse, man har som offentlig institution til at tage et klimaansvar. Og at tage fat på fødevarerne er et vigtigt skridt, for de betyder meget for vores klimaaftryk", siger Michael Minter.

Læs artikel (€)

Detektor: DR og Fødevarestyrelsen skaber forvirring om klimaaftryk fra slik, alkohol og kaffe
DR, 14. august 2019

Kan det passe, at oksekød, som ellers er kendt som en af de største klimasyndere blandt fødevarer, faktisk er mindre belastende for klimaet end alkohol, kaffe og slik? Detektor er dykket ned i påstandene og rapporten bag.  

Hvis du for eksempel spiser en ribeye-steak på 250 gram, skal du spise 1,4 kilo slik, tre til fem kilo kage eller drikke 17 liter kaffe eller to flasker vin for at have sat det samme klimaaftryk. Det viser en beregning, som Michael Minter fra Concito har lavet for Detektor med udgangspunkt i tallene i rapporten fra Aarhus Universitet. Hvis man så vælger at lægge effekten af den indirekte landanvendelse med, skal der endnu større mængder vin, kaffe og slik til at nå op på den samme CO2-udledning som ribeye-steaken. "Det bliver et skævt fokus både fra DR’s side, men også fra Fødevarestyrelsens side, når man fremstiller slik og kaffe som en stor klimasynder", siger Michael Minter.

Læs artikel og hør podcast

Landbruget betalte for rapport, som gjorde øl, kaffe og slik til større klimasyndere end oksekød
Information, 13. august 2019

På baggrund af en rapport fra Aarhus Universitet og DTU skrev flere medier i sidste uge, at alkohol, kaffe og slik er mere klimabelastende end det ellers så udskældte oksekød. Men det er interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, der har skaffet pengene til forskningen. Og rapporten har en lang række metodiske problemer, mener eksperter.

Michael Minter fra den grønne tænketank Concito er kritisk over for den mediedækning, rapporten har givet anledning til. Han understreger, at det selvfølgelig er "fair" og "relevant" at påpege, at nydelsesmidler har et klimaaftryk. "Men man skal være forsigtig med, hvordan man præsenterer konklusionen, når man puljer så mange produkter. Og lige netop når du kigger på slik, som DR har valgt at fokusere på, er det virkelig småting i det store billede," siger han. Klimabelastningen pr. kilo sukker er omkring en tyvendedel af belastningen pr. kilo oksekød, påpeger Michael Minter. Blandt andet derfor mener han, at DR "strammer konklusionerne helt urimeligt".

Læs artikel (€) 

Kan man leve klimavenligt - og have et liv samtidig?
Psykologi, 5. juli 2019

Klodens klimaproblemer kan synes uoverskuelige, og det samme kan alle de ting, vi får at vide, vi bør gøre for at leve op til vores eget lille ansvar. Resultatet kan være en ubehagelig blanding af håbløshed og dårlig samvittighed. Men det er muligt at leve et godt liv og samtidig opføre sig klimavenligt, mener Michael Minter.

Læs artikel

Hvem er klimaengel og hvem er klimasynder?
Kristeligt Dagblad, 31. maj 2019

Den globale opvarmning er et helt centralt valgtema op til folketingevalget 5. juni – og bekymringen for kloden rækker langt ind i hverdagen. Kristeligt Dagblad har bedt Torben Chrintz vurdere tre almindelige danskeres CO2-aftryk.

Læs artikel (€)

Bæredygtigt er komplekst
Fagbladet Kost, 21. maj 2019

Skal maden være produceret klimavenligt og bæredygtigt, er det ikke nok, at den er økologisk. Der skal også skæres markant ned på forbruget af kød, og spildet skal reduceres. Den grønne tænketank CONCITO vurderer, at økologiske fødevarer i almindelighed er op til 30 procent mere klimabelastende end konventionelle, målt pr. kg produkt. Det hænger især sammen med, at økologisk drift kræver mere jord; og dermed efterlader mindre plads til skov, som modvirker drivhuseffekten ved at suge CO2 ud af atmosfæren. Alligevel vil Michael Minter, som er CONCITOs programleder for Fremtidens fødevarer, ikke konkludere, at økologisk kost ikke kan være bæredygtig. "Man kan ikke sige, at økologisk mad per definition er mere klimaskadeligt end konventionel mad, for økologi kan også påvirke forbruget i en klimavenlig retning. For at være bæredygtige i forhold til klimaet skal vi skære markant ned på den animalske del af kosten, det handler både om kød og mejeriprodukter, og op for den vegetabilske del. Gør vi det, kan økologi godt være en del af en klimavenlig kost", siger Michael Minter.

Læs artikel

Vejen til et klimaneutralt landbrug går også gennem maven
POV International, 21. maj 2019

Der er stadig meget at gøre i forhold til fremme af nye klimaeffektive teknologier og produktionsmetoder i landbruget, men nye madvaner er en af de vigtigste faktorer i den grønne omstilling af verdens fødevaresystem, skriver Michael Minter, som er programleder for tænketanken CONCITOs program om Fremtidens fødevarer. CONCITO anbefaler, at Danmark moderniserer de officielle kostråd, får overblik over forbruget af de mest klimabelastende fødevarer og ser på de økonomiske incitamenter til at træffe de mest klimavenlige valg.

Læs artikel

Overraskende klimaregnskab: Et kilo oksekød er lige så slemt som en biltur til Italien
Berlingske, 1. maj 2019

Det haster med at omlægge vores diæt og især spise langt mindre kød. Det fremgår af ny dansk rapport om klimavenlige madvaner, der understreger, at vi i vidt omfang undervurderer det overraskende voldsomme klimaaftryk fra oksekød. 

Traditionelt har man tillagt oksekød et klimaaftryk på omkring 12-14 kilo CO2 pr. kilo kød, hvilket er to-tre gange mere end svinekød og cirka fire gange mere end fjerkræ. Forklaringen er først og fremmest, at kvæg i modsætning til svin og høns "bøvser" enorme mængder af den potente drivhusgas metan ud gennem luften under deres drøvtygning. Klodens kvæg lægger imidlertid også beslag på millioner af kvadratkilometer marker til græsning og foderafgrøder. Hvis man i beregningen af klimaaftrykket også indregner effekten af ikke at have CO2-opsugende skov på disse enorme arealer, ser klimaregnskabet pludselig væsentligt værre ud. Så kan klimaftrykket fra produktionen af et enkelt kilo oksekød være på hele 188 kilo CO2, fremgår det af rapporten.

"Én til én er det måske ikke en fuldstændig korrekt måde at lave klimaopgørelsen på, men det illustrerer den kæmpe betydning, som arealanvendelsen har, og som mange ser bort fra," forklarer Michael Minter, programleder for fødevareområdet i CONCITO og hovedforfatter til tænketankens nye rapport.

Læs artikel (€)

Københavnske borgmestre vil sende kødet ud på sidelinjen for klimaets skyld
Politiken, 29. april 2019

En ny klimastrategi skal gøre 70.000 daglige offentlige måltider grønnere i Københavns Kommune. Planen skal gerne være på plads til efteråret. "Hvis kommunerne laver lækre ernæringsrige måltider, vil vi som borgere blive inspireret af den mad, vi får i kantiner og institutioner. Desuden vil kommunernes indkøb være med til at øge markedet for alternativer til animalske fødevarer", siger Michael Minter.

Læs artikel (€)

Klimatænketank: Drop tre af fire kødmåltider
Politiken, 28. april 2019

Uanset om du kører i elbil, skærer i madspildet eller drømmer om teknologiske klimafix, så er der ingen vej uden om at ændre madvanerne drastisk, fastslår tænketanken Concito i en ny rapport. Det kræver politiske beslutninger. "Når forbrugerne efterspørger mindre kød og mejerivarer, så kan den jord, der bruges til foder i dag, i stedet bruges til at dyrke menneskeføde. Og sparede arealer kan bruges til at plante skov, som kan optage CO2. Uanset hvilken måde beregningerne er skruet sammen, viser den internationale forskning klart, at der ikke er nogen vej uden om at skifte til markant mere plantebaseret kost", siger Michael Minter. På ryggen af rapporten foreslår Concito blandt andet, at offentlige institutioner og organisationer lægger en klimaplan for deres brug af fødevarer, at unge undervises i mere vegetarisk mad, og at kostrådene revideres, så de bliver mere klimavenlige.

Læs artikel (€)

Landbrugsdyrenes lange skygge
DR P1, 11. april

Michael Minter fortæller om madens klimabelastning i P1-programserien "Kødkrigen". 

Hør udsendelsen

EU-udvalg vil gøre det af med vegetarbøffen
Fagmediet Økologisk, 2. april 2019

Plantebaserede produkter må ikke hedde noget med bøf, pølse eller burger, mener EU's landbrugsudvalg. Hos CONCITO er man dybt uenig. “EU er i gang med en detailregulering, som er fuldstændig latterlig. Det er klart, at der skal være en ordentlig varedeklaration på produkterne, og det er dér, EU burde have sit fokus. Hensigten med produkterne er jo, at der skal være et alternativ til dem, der vil spise det, de plejer, men gøre det på en plantebaseret måde, og der synes jeg, at man skal lade være med at spænde ben for den slags klimarigtige løsninger, som Europa-Parlamentets landbrugsudvalg her lægger op til ved at lege sprogpoliti,” siger Michael Minter.

Læs artikel

Lokale varer: Nærheden er lige til at spise
Samvirke, 29. marts 2019

"Det er en fordel for klimaet, at lokalproducerede fødevarer ikke skal transporteres så langt, men transporten udgør kun en lille del af det samlede klimaaftryk for mange varer," siger Michael Minter. Når det gælder kød, betyder transporten endnu mindre for klimapåvirkningen. Her er det heller ingen fordel for klimaet at vælge fritgående og økologisk, fordi dyrene lever længere og spiser mere og dermed har et større aftryk på klimaet end tremmegrise og burhøns. "Så kan man vælge at købe lokalt kød med god dyrevelfærd, men til gengæld spise lidt mindre af det klimabelastende kød og flere af sæsonens lokale grøntsager. Bedre kød og mere grønt er en farbar vej til at nedsætte madens klimaaftryk, hvis man ikke har den store appetit på industriens klimaeffektive kødprodukter," pointerer han.

Læs artikel

Jyske formænd sænkede paraderne på lytte- og cykeltur i København
Landbrugsavisen, 26. februar 2019

"Lyt og bliv klogere til at agere", lød missionen, da fire jyske landboformænd tog til hovedstaden for at blive klogere på, hvad ’de andre’ tænker om klima, miljø og landbrug. Et besøg hos den grønne tænketank CONCITO har gjort stort indtryk på de fire jyske landmænd, som tog fra tænketanken med en ny erkendelse af, at udfordringerne med at producere klimavenligt kan komme til at slå de sidste mange årtiers miljødagsorden med flere længder.

"De udfordringer, vi landmænd har været igennem de sidste to-tre årtier bliver vand i forhold til, hvad vi skal igennem de næste 30 år! Fremtidens landmænd skal virkelig være omstillingsparate", sagde Frede Lundgaard Madsen. "At høre, hvordan det belaster klimaet at producere kød og mælk er virkelig en øjenåbner. Den traditionelle kødproduktion i Danmark kommer under voldsomt pres", sagde Henrik Nielsen, Østjysk Lbf. "Klimaudfordringerne bliver en omvæltning for hele samfundet. Der er slet ingen tvivl om, at det også får stor betydning for den landbrugsproduktion vi skal have i fremtiden", sagde Nis Hjort.

Læs artikel

Laboratoriekød: Ét gram muskelvæv kan skabe op mod 10.000 kilo kunstigt kød
Jyllands-Posten, 30. januar 2019

I fremtiden kan "clean meat" eller "lab meat" erstatte den traditionelle kødgodte på gaflen uden at være plantemad. Jyllands-Posten giver et overblik over, hvordan få gram af celler fra koen kan være med til at redde klimaet uden at fravælge kærligheden til kødet. "Hvis det kan lade sig gøre at producere sundt og sikkert kød på den her måde med så lavt klimaaftryk, som producenterne hævder, det har, vil det være ekstremt interessant og relevant også i den danske fødevareindustri. Grundlæggende er klimabelastningen og andre bæredygtighedsudfordringer i den globale fødevareproduktion så stor en udfordring, at vi bør være åbne og nysgerrige i forhold til alle muligheder, også de bio- og højteknologiske muligheder," siger Michael Minter, programleder for fremtidens fødevarer i CONCITO.

Læs artikel (€)

Disse fødevarer giver dig mest energi for dit klimaaftryk
DR Nyheder, 3. december 2018

Du får langt flere kalorier og proteiner for dit klimaaftryk, hvis du spiser kylling frem for oksekød. En afgift på oksekød, som foreslået at Alternativet, vil afgjort få danskerne til at købe mindre kød, vurderer programleder Michael Minter. "Afgiften er ret høj i forhold til produktets pris, så den vil helt sikkert have en effekt på forbruget. Men det er vigtigt, at det også er en omstilling, som borgerne kan se sig selv i. Vi kommer hurtigere i den rigtige retning, hvis folk kan se at det er en god idé, og ikke bare synes, det er en irriterende afgift, der gør det, de gerne vil købe, dyrere", siger han. For at give danskerne en idé om, hvordan de kan handle mere klimavenligt i supermarkedet, har Michael Minter lavet en beregning af forskellige fødevarers klimaaftryk set i forhold til, hvor meget ernæring de indeholder. 

Læs artiklen

Faktatjek af Lomborg: Er det korrekt, at klimaeffekten ved at blive vegetar er minimal?
Berlingske, 29. november 2018

Er klimaeffekten ved at gå kødfri virkelig så minimal, at det nærmest kan være ligemeget - som Bjørn Lomborg hævder i et debatindlæg? Berlingske faktatjekker den intensivt flyrejsende miljøstatistiker og vegetars opsigtsvækkende påstand og når frem til en noget anden konklusion. "Med to procent vælger Lomborg den lavest mulige reduktion og siger at det er validt, og det er simpelthen useriøst. Reduktionspotentialet ligger sikkert et sted mellem de to pct. og væsentligt mere", siger programleder Michael Minter.

Læs artikel (€)

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen
Mandag Morgen, 5. november 2018

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer. Ifølge Jarl Krausing står verden over for en fremtid, hvor man ikke kan se eller smage forskel på almindeligt kød og laboratorieproduceret kød. Og det er en fremtid, som Danmark – med fødevaresektoren som en succesrig eksportindustri – bør forholde sig konkret til. “Det nye kød bruges på samme måde som traditionelt kød, men det har et langt lavere CO2- og vandaftryk. Danmark er udfordret på fødevareområdet, fordi dansk landbrug i det store hele handler kød og mejeriprodukter. Hvis ikke vi er med på vognen i en sådan fødevarerevolution, kan Danmarks fødevaresektor blive alvorligt udfordret,” siger Jarl Krausing.

Læs artiklen (€)

Bred kritik af klimamærket: Risikerer at forvirre forbrugerne
Altinget, 9. oktober 2018

“Det vil være virkelig kompliceret og enormt ressourcekrævende at køre en mærkning, der kan komme med helt retvisende og præcise tal for udledningen. Og det ville have meget lange udsigter, så det ser vi ikke lige for os, men vi kunne godt se for os, at man lavede en forenklet model, som har fokus på at flytte forbruget fra de klimatunge varer som oksekød over til noget mere plantebaseret,” siger Michael Minter.

Læs artikel (€)

Vi er nogle af de største CO2-udledere i verden - hvordan kan du skære ned?
Tv2.dk, 29. august 2018

Med en udledning på omkring 17 ton CO2-ækvivalenter per gennemsnitsdansker er vi blandt de mest klimabelastende nationer på kloden. Ifølge Michael Minter handler den grønne omstilling både om teknologiudvikling og om at ændre vaner og adfærd. Der er behov for en mentalitetsændring i forhold til, hvad vi som mennesker ser som det gode liv. 

Læs artiklen

CONCITO: Lavtliggende jord er vigtigt for klimamålet
Politiken, 22. august 2018

Lavtliggende landbrugsjord er en stor kilde til udslip af drivhusgasser. Og hvis dyrkning og dræning af dem droppes, vil det give både klima-, miljø- og naturgevinster. Concitos direktør, Christian Ibsen, kalder ophør af dræning af de lavtliggende jorde for "et fuldstændig afgørende virkemiddel". Hvis ikke jorden kommer til at optage og binde væsentlig mere CO2, end den udleder, bliver det nemlig svært at nå det danske klimamål om, at Danmarks nettoudledning af drivhusgasser skal gå i nul inden 2050, påpeger han.

Hvis landbrugsjorden skal omdannes fra en kilde til udledning af drivhusgasser til at blive et lager, er det ikke nok at holde op med at dyrke og dræne den lavtliggende jord. Det er også nødvendigt at fjerne andre forhindringer for den klimamæssigt bedste anvendelse af jorden, påpeger Christian Ibsen. Her bør man tage fat på EU’s landbrugsstøtte, som for øjeblikket er til forhandling. "I dag mister landmændene støtte, hvis de holder op med at dyrke noget jord. Man bør arbejde på, at landmændene ikke alene får støtte til at producere, men også til de samfundstjenester, de leverer. Det er et vigtigt skridt til at fjerne de barrierer, der er for, hvordan vi kan gøre det hele klogere og bruge vores areal bedre til glæde for blandt andet klimaet", siger han.

Læs artiklen (€)

Tænketank: Vi kan halvere klimakrisen med skov og kunstigt kød
Politiken, 18. august 2018

Fremtidens fødevareproduktion bør fylde mindre, og naturlighed er meget svært foreneligt med 10 milliarder mennesker på kloden, siger Torben Chrintz i et interview med Politiken. Ifølge hans scenarieberegning kan verden teoretisk set halvere CO2-udledningerne gennem to forskellige greb: Genetablering af de ca. to mia. hektar skov som er fældet siden 1800-tallet og dyrkning af kød og mælk i laboratorier.

Læs artiklen (€)

Christiansborg gør sig klar til forhandlingerne om fremtidens klimapolitik. Her er de mest effektive måder at bekæmpe klimaforandringerne på
Zetland, 12. april 2018

En vigtig forudsætning for at få styr på klimaet er, at vi giver os til at hive CO2 ud af atmosfæren i stor stil. Den lavteknologiske metode går ud på at lade opdyrket land blive til skov (eller i det mindste holde op med at fælde skov til landbrugsjord), fordi skov kan lagre meget mere CO2 end opdyrket land. Dét får økologisk landbrug til at ligne en mindre god idé end ellers, da økologisk landbrug skal bruge mere jord for at producere samme mængde mad som konventionelt landbrug - også selv om der er betydelige lokale miljøfordele ved økologi i form af renere grundvand, færre skader forårsaget af pesticider og så videre. 

Torben Chrintz fra CONCITO påpeger, at klimapotentialet ved at dyrke så meget mad som muligt på så lidt plads som muligt er meget stort: Hvis Danmark lod de dårligste 30 procent af landbrugsjorden omdanne til natur og øgede produktiviteten med 15 procent på resten, kunne CO2-udledningen ifølge hans beregninger reduceres med, hvad der svarer til udledningen fra alle landets personbiler.

Læs artikel

Kloden bliver, hvad du spiser
Klimatestamentet på P1, 12. januar 2018

Det er ikke kun dig selv, der bliver, hvad du spiser. Kloden bliver nemlig også alvorligt påvirket af især vores kødforbrug. Derfor har Anders Morgenthaler ændret markant på sine madvaner, og i det her program undersøger han, om det faktisk giver mening - og hvad vi så skal erstatte kødet med, hvis der skal skæres ned for det. Gæsterne er Michael Minter fra den grønne tænketank CONCITO og kogebogsforfatter og lektor i madkundskab ved University College Copenhagen Helle Brønnum Carlsen.

Hør udsendelsen

Grønt kapløb: Branson, Gates og Nestlé kæmper om fremtidens hakkedreng
Politiken, 12. december 2017

Fødevareindustrien og Silicon Valley er i kapløb om at opfinde kødets arvtager: kød uden dyr. Og Danmark halter bagefter, mener CONCITO. "Danske virksomheder skal til at vågne op, hvis de skal være konkurrencedygtige i fremtiden«, siger Michael Minter. Han ser det som meget positivt, at det danske firma Naturli' - ejet af industrigiganten Orkla - er trådt ind i manegen med sit køderstatningsprodukt, Hakket. Han har også bemærket, at et firma som Tulip, der om nogen er indbegrebet af industrielt kød, har lanceret en række plantebaserede pålægstyper. "Men der er for mange, der sover i timen", siger han. "Spelthippierne vil nok sige: Føj, vi kan ikke producere mad i fabrikker. Men det kan vi! Og det kommer vi til! Det er ikke ensbetydende med, at alt bliver produceret på den måde, men det bliver en vigtig komponent".

Læs artiklen (€)

Den globale opvarmning rammer også dit køleskab
Politiken, 15. september 2017

Avokadoer, mandler og chokolade kan blive sjældenheder, mens stamcellebøffer, laboratoriemælk og nordisk vin er fremtiden, spår eksperter. "Når vi ser på fremtidsscenarierne, er det tydeligt, at vores spisevaner er nødt til at ændre sig", siger Torben Chrintz og peger på, at kødindustrien er den helt store synder. Den kræver for meget plads både til dyrene og til de afgrøder, de fodres med. Derfor spår han, at vi skal spise kød, som aldrig har været en del af et levende dyr, men er fremstillet på et laboratorium. "Vi er nødt til at redefinere, hvad bæredygtige fødevarer er. Reglerne er forældede og løser ikke de problemer, vi står med i dag", siger han og understreger, at det er presserende, at vi ændrer holdning til teknologien, herunder genmodificering, fordi det gør det muligt at ændre i dyr og planters arveanlæg. "Flere steder i verden er gmo allerede et plusord, når teknologien bliver brugt til at øge udbyttet", siger Torben Chrintz og tilføjer: "Måske smager det endda bedre".

Læs artiklen

CONCITO: Det bliver dyrt for landbruget at være klimapassiv
Altinget, 9. juni 2017

Det nytter ikke noget at lulle sig frem til de relativt overkommelige klimamål for 2030, da langt mere drastiske mål venter landbruget i 2050, siger Christian Ibsen i et interview med Altinget. I 2050 er målsætningen, at Danmark skal være et såkaldt lavemissionssamfund. Christian Ibsen mener, at hvis Danmark skal indfri sin del af Paris-aftalen, bør vi i 2050 ikke have nettoudledninger. Det betyder, at de udledninger, vi måtte have, enten skal opvejes af optag i skove eller jorde eller andre kompenserende tiltag. "Hvis vi bare lige humper os frem til 2030, så viser Klimarådets rapport meget klart, at vi skal reducere meget mere drastisk efter 2030 frem mod 2050, og det kan ikke være i hverken Danmarks, transportens eller landbrugets interesse,” siger Christian Ibsen.

Læs artikel her (€)