Muligheder for udfasning af den fossile naturgas i husholdningerne inden 2030

Udfasningen af naturgas i husholdningerne har betydning for mange aktører, også inden for byggeriet. Danmark har det ambitiøse mål om reduktion af udledningen af CO2 med 70 % i 2030. En fuld udfasning af den fossile naturgas i husholdningerne inden 2030 er et vigtigt element i at nå dette mål omkostningseffektivt.

Alternativerne til naturgasfyr eksisterer i dag. De væsentligste er skift til fjernvarme og skift til individuelle varmepumper.

Klimaaftalen fra juni 2020 indeholder en række nye tiltag for at fremme udfasningen af naturgas. Disse alene forventes ikke at være nok til at sikre en fuld udfasning.

Projektet Bygninger og Grøn Omstilling har udarbejdet et fremsynsnotat om "Muligheder for udfasning af den fossile naturgas i husholdninger inden 2030". Det finder også i en pixi-udgave.

Kontaktperson: Søren Dyck-Madsen, e-mail: sdm@concito.dk

Hovedpointer fra fremsynsnotatet

Det forventes, at yderligere virkemidler til at sikre udfasningen af naturgasfyr kan være:

  • Krav om løbende skrotning af ældre naturgasfyr frem mod 2030
  • Målretning af tilskudsordninger så de understøtter et forbud mod naturgasfyr
  • Krav om, at nye opvarmningsformer skal have en energieffektivitet på langt over 100 %
  • Gennemførelse af yderligere CO2 afgift for anvendelse af naturgasfyr i husholdninger
  • Mulighed for midlertidig tilslutningspligt til fjernvarmen i kommunerne
  • Program med ”nudging” om fordele ved udskiftning målrettet ejere af naturgasfyr
  • Iblandingskrav af grønne gasser for løbende at få skiftet gasfyrene ud
  • Forbud mod skift til biomassebaseret opvarmning eller direkte el-opvarmning

Se ovenstående fremtidsnotat for yderligere informationer.

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere. 

rådet for grøn omstilling og concito
Kontaktpersoner

Søren Dyck-Madsen, seniorkonsulent, CONCITO, sdm@concito.dk, 30 89 60 80

Christian Jarby, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling, cj@rgo.dk, 20 14 72 45

Relaterede emner