Dekarbonisering af byens logistik

Elektrificering kan bidrage væsentligt til at nedbringe CO2-udledningen fra byernes vare- og lastbiltrafik. Det viser CONCITO-rapporten ”Dekarbonisering af byens logistik”, der er støttet af Energifonden.

Klimazoner, der fremmer elektrificering af køretøjsparken, er det tiltag, der vurderes til at have det største potentiale for CO2-reduktion. Derudover kræver omstillingen klare politiske rammer og lokale partnerskaber. I rapporten beskrives ni konkrete cases med eksempler på citylogistiske løsninger og strategier fra ind- og udland. Nogle cases viser markante positive effekter på faktorer som kørselsomfang, tidsforbrug, økonomi og miljø.

Analysen ser nærmere på fire typer forbedringstiltag. Det er konsolidering af leverancer til færre køretøjer, levering i ydertimer, omlægning fra dieselkøretøjer til alternative drivmidler og teknologier, og brug af små lette køretøjer som el-scootere og el-cykler. Elektrificering af køretøjsparken fremstår som det tiltag, der har det største potentiale for CO2-reduktion, mens de øvrige tiltag især kan tilgodese andre formål, såsom bedre bymiljø, økonomi og fremkommelighed.

Ekspert
Henrik
Seniorkonsulent, Fremtidens Mobilitet