Optimeret biomasseanvendelse til el- og fjernvarme

Denne rapport fra Ea Energianalyse beregner en gennemsnitlig CO2-koefficient for biomasse, anvendt på en række danske anlæg. Emissionskoefficienten er 35 kg CO2/GJ for skovbiomasse, og udtrykker nettoudledningen af CO2 ved at brænde biomasse, set i et 30 års perspektiv.

Siden 1990’erne er en stor del af den danske el- og varmeproduktion blevet omstillet fra kul til især biomasse og naturgas. Samtidig er der sket en betydelig udbygning med dels decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker og dels halm- og flisfyrede kedler i de små og mellemstore fjernvarmeområder. Udviklingen har i høj grad været båret af de politiske rammer i form af afgifter på fossile brændsler til rumvarme og forskellige tilskudsmuligheder til elproduktion baseret på VE og på decentral kraftvarme.

Der er de senere år sat spørgsmålstegn ved fortsat anvendelse af biomasse til erstatning af de fossile brændsler. Dels drevet af ny erkendelse om CO2- effekten af at brænde biomasse, dels på grund af billiggørelsen af sol og vind til elproduktion.

Biomasse energi flisproduktion
Pressemeddelelse
Danmark brænder alt for meget biomasse af, når vi producerer el og varme. Afbrænding af biomasse udleder CO2 og vores energisystem bør hurtigst muligt omstilles til at køre på især vind og varmepumper.
Biomasse
Blog
Investeringer i biomasse har i høj grad bidraget til Danmarks omstilling væk fra kul. Biomassen regnes som neutral i Danmarks klimaregnskab, men er i realiteten forbundet med betydelige globale udledninger af CO2. I dag er der en voksende politisk erkendelse af, at der er brug for at begrænse brugen af biomasse og omstille til andre løsninger.