Biomasse til afbrænding i energisektoren skal halveres frem mod 2030
Diskussionen om biomasse bliver ofte polariseret. Argumentationen er på den ene side, at biomasse er dybt problematisk og Danmark bør afvikle afbrændingen helt så hurtigt som muligt. Den anden side fremhæver, at biomassen kan fremskaffes bæredygtigt, og derfor kan betragtes som en CO2 neutral energikilde i fremtidens danske energisystem. Ingen af delene er fornuftigt.
En total afvikling af biomasse i energisektoren på kort tid vil være voldsomt dyrt. Det vil sandsynligvis også være teknisk problematisk i forhold til at sikre forsyningssikkerhed af både el og varme med nye teknologier som varmepumper i tilstrækkelig skala. Samtidig står det dog klart, at vores nuværende høje forbrug af biomasse ikke er bæredygtigt set ud fra et klimamæssigt synspunkt.
Der er derfor brug for at accelerere omstillingen til de grønne løsninger, der skal danne rygraden i det danske energisystem fremadrettet – især varmepumper drevet af vindkraft, men også energilagre, geotermi, overskudsvarme osv. Biomassen vil sandsynligvis fortsat spille en rolle, men som back-up til et elektrificeret energisystem.
Det er nødvendigt, at omstillingen understøttes politisk via mål for reduktionen af biomasse i 2030 og indfasningen af en ny biomasseafgift hurtigst muligt.
Ny analyse viser stor effekt af begrænset prisstigning på biomasse
Ea Energianalyse har i en ny rapport givet deres bud på, hvad biomassens reelle CO2 effekt er. Derudover har de analyseret, hvad det betyder for mængden af biomasse til afbrænding i energisektoren, hvis biomassens CO2-udledning indregnes med kvoteprisen. Rapporten er bestilt af CONCITO.
Konklusionen er, at hvis CO2 omkostningen indregnes, ville det øge prisen på træbiomasse med ca. 30 procent. Forbruget af biomasse ville falde med 40%. Tillades det at lukke værker før deres tekniske levetid er opbrugt, så ville forbruget falde med 55%. Uden en pris på CO2 ville forbruget kun falde med 20%.
Analysen viser desuden, at uden handling vil forbruget af biomasse falde videre til 60 % reduktion i 2040 mens det med prissætning af CO2 vil falde med 70-75 %. Særligt i starten af 2030’erne vil der ske et fald, da en del af værkerne når endt teknisk levetid og lukkes.
Som tabellen viser, vil selv en begrænset prisstigning på biomasse have store effekter på forbruget.
Tabel 1. Reduktion af biomasse ved prissætning af CO2-udledning
|
|
2030 |
2040 |
|
Reference – uændret regulering og politik |
-20% |
-60% |
|
Med indregning af CO2 omkostning på biomasse |
-40% |
-70% |
|
+ Tilladt skrotning af kraftvarmeværker før endt teknisk levetid |
-55% |
-75% |
Det er værd at bemærke, at resultaterne baserer sig på en konservativ kvoteprisfremskrivning, der rammer 440 kr./ton i 2030, hvilket fører til et konservativt bud på den optimale reduktion. Derudover er forsyningssikkerheden i scenariet med de 40 % reduktion i 2030 ikke lavere end i referencescenariet, da der er antaget samme kapacitet af biomasseværker. I scenariet med skrotning vil forsyningssikkerheden være lavere, men det kan kompenseres med alternativer som fx energilagre eller gasturbineanlæg.
Behov for politisk handling og reduktionsmål
Resultaterne fra Ea’s analyse viser, at reduktionen af biomasse vil ske relativt langsomt og sent, hvis ikke udviklingen understøttes politisk. Der bør altså være fokus på at reducere den mængde, der samlet afbrændes frem mod 2030 og 2040. Det er ikke nok at se på, hvor vi er i 2040. Tidlig handling sikrer, at markante udledninger undgås i perioden, og det er mængden af CO2, der tilføres atmosfæren, der er det afgørende for klimaet.
Afbrænding af biomasse fører til en nettoudledning af CO2, og den internationale regulering af biomasse er mangelfuld. Der er derfor behov for, at vi i Danmark tager politiske beslutninger nu, der vil reducere afbrænding af biomasse og dermed udledningerne markant frem mod 2030. Der bør fastsættes et mål om halvering af biomasseforbruget til el og fjernvarme i 2030 og 75 pct. reduktion i 2040.
En afgift er det mest oplagte virkemiddel
Det enkleste og mest omkostningseffektive virkemiddel vil være at prissætte den reelle CO2 udledning fra biomasse ved at pålægge biomasse en afgift svarende til netto merudledningen prissat med fx EU's kvotepris. Med udgangspunkt i Ea Energianalyses rapport skal træbiomasse pålægges en afgift på 15-20 kr./GJ og halm ca. det halve.
En afgift vil give prisstigninger for varmekunderne, men det er værd at bemærke, at en del af prisstigningen kan afbødes ved at understøtte skift af forsyning til øvrige varmekilder. Ea Energianalyse vurderer, at omkostningen i den danske energisektor ved en 40 pct. reduktion af biomasse er 1,6 mia. kr. i perioden 2020-2040. Med 1,7 mio. fjernvarmekunder er det under 1.000 kr. pr. kunde i gennemsnit.
Et niveau på 15-20 kr./GJ er i øvrigt væsentligt lavere end de 62,3 kr./GJ som fossile brændsler pålægges i energiafgift i Danmark. Det er også lavere end forsyningssikkerhedsafgiften, der blev overvejet i 2013 på 31 kr./GJ. Denne skulle dog alene have været lagt på varme fra biomasse.
Det er værd at bemærke, at EU-Kommissionen har lagt op til en ny minimumsafgift på biomasse fra 2023, som dog ikke er tilstrækkelig høj til at nå den nødvendige reducerede anvendelse af biomasse ud fra et klimasynspunkt. Danmark bør som et grønt foregangsland vælge at prissætte udledningen fra biomasse højere.
Indsatsen for grøn elektrificering af varmesektoren skal op i tempo
For at sikre den grønne elektrificering af varmeforsyningen, der er med til at fortrænge biomassen, er det vigtigt, at der sættes turbo på udbygningen af solceller og vindmøller. Derudover bør det overvejes, om der er brug for planlægningsbistand til udbygning af varmepumper i fjernvarmen. Kommunerne og forsyningsselskaber bør gennemføre deres planlægning med den reelle klimaomkostning ved biomassen indregnet i beslutningsgrundlaget. For at sikre forsyningssikkerheden på lang sigt bør staten desuden støtte udvikling af teknologier til energilagring yderligere.
Et egentligt stop for nye biomasseanlæg vil være et virkemiddel med meget begrænset effekt, hvilket understøttes af analysen. Det skyldes, at økonomien i at bygge nyt generelt er dårlig allerede i dag. Spørgsmålet er i højere grad, om værkerne skal afvikles før tid, og hvor meget biomasse de skal afbrænde, før de lukkes.
En skrotningsordning med tilskud til at lukke biomasseværker vil næppe heller være hensigtsmæssigt. Målet bør være at reducere mængden der afbrændes på den klogeste og mest omkostningseffektive måde. Problemet er ikke værkerne i sig selv, men mængden af biomasse de afbrænder.
Behov for fastsættelse af biomassens CO2-udledning
Ea har vurderet, hvor meget CO2 der udledes ved at afbrænde biomasse relativt til at lade den stå eller henligge i skoven. De finder, at 35 kg CO2/GJ for træbiomasse og 15 kg CO2/GJ for halm er rimelige faktorer for biomassens merudledning. Tallet for træbiomasse er estimeret på baggrund af en rapport fra Københavns Universitet, der analyserede gennemsnittet for CO2-udledningen af den biomasse, der blev brugt på en række danske kraftvarmeværker i 2019.
Energiselskaberne er muligvis blevet bedre til at indkøbe mere bæredygtig biomasse, hvorved den gennemsnitlige CO2-udledning kan være faldet. Omvendt er det efter CONCITO’s vurdering for konservativt at tage udgangspunkt i en gennemsnitsbetragtning, når biomassens udledning fastsættes.
Den samlede mængde biomasse der forbruges i Danmark, betyder noget for den globale efterspørgsel. Der er begrænsede mængder reel restbiomasse, som fx savsmuld, i verden. Så hvis mere af den bæredygtige biomasse sejles til Danmark, vil andre lande dække deres behov ved at øge forbruget af de mere problematiske biomassetyper. Det taler for at anvende en højere udledningsfaktor.
Der er behov for at skabe et fælles udgangspunkt for den politik, der skal føres på området. Til det formål er Ea’s estimat over biomassens udledning af CO2 relevant, også selvom det kan ligge i den lave ende af den reelle merudledning. Nu er det er tid til at tage politisk beslutning om biomassens fremtid i det danske energisystem.
På denne baggrund har CONCITO følgende fem anbefalinger:
- Der bør fastsættes et mål for reduktionen af biomasseforbruget til el og fjernvarme i 2030 og 2040. Målet bør være en halvering i 2030 og 75 pct. reduktion i 2040.
- Der bør indføres en afgift på biomasse, der afbrændes. Det er det mest oplagte og omkostningseffektive virkemiddel til at sikre en samfundsøkonomisk optimal omstilling til markant mindre afbrænding af biomasse. Afgiften bør vedtages nu og være fuldt indfaset senest i 2025.
- Energistyrelsens bør understøtte omstillingen ved at opdatere de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, så de inkluderer merudledningen af CO2 fra biomasse ved forbrænding. Her bør der differentieres mellem halm og træbiomasse.
- Forsyningsselskaber mv. bør under alle omstændigheder pålægges at planlægge den fremtidige varmeforsyning ved brug af en merpris på biomassen, der afspejler merudledningen af CO2. De bør samtidig pålægges at udarbejde planer for, hvordan biomasseafbrænding kan reduceres økonomisk optimalt, herunder kortlægge egnede alternative varmekilder.
- Der bør sættes turbo på udbygningen af vindkraft og evt. gives planlægningsbistand og støtte til varmepumper. Der bør i den forbindelse udarbejdes en egentlig varmepumpe- og vindkraftstrategi. Herudover bør man støtte udviklingen af teknologier til lagring af energi yderligere.
