Behov for mere klima i handlingsplanen for affald

Regeringens foreløbige klimaforslag på affaldsområdet er langt fra nok til at sikre den rette veje mod klimaneutralitet og en cirkulær økonomi. I det følgende fremhæves tre vigtige elementer, der bør indgå i klimaforhandlinger for affaldssektoren. 

Første element er at sikre højere kvalitet i genanvendelsen og reel fortrængning af jomfruelige ressourcer. Det er fint med mere sortering, men der er lang vej til reel recirkulering af størstedelen af vores materialer. Nye krav fra EU vil sikre mere genanvendelse og bedre udnyttelse af ressourcerne, men der er stadig udsigt til mange år med restaffald, der skal bortskaffes via affaldsforbrænding med energiudnyttelse.

Det andet hovedelement er derfor at sikre, at energiudnyttelse af affaldet sker med CO2-opsamling. Dette har potentiale til at nedbringe udledningen fra afbrænding af affald med godt 3 mio. tons CO2, svarende til godt 16 pct. af de 19 mio. tons, som Danmark skal reducere udledningen med for at nå klimamålet i 2030.

Det tredje hovedelement er at sikre omstillingen til en mere cirkulær økonomi gennem klimavenlige forbrugs- og produktionsmønstre. Danmark skal understøtte EU-Kommissionens nye forslag, men også sætte gang i nationale handlinger, herunder tiltag inden for offentlige indkøb, en afgift på drivhusgasudledning og omstillingsplaner for både de mest klimabelastende industrier og forbrugsgoder. 

Disse tre hovedelementer uddybes nedenfor.

1. Fokus på kvalitet frem for kvantitet

Vi skal sortere affald, hvor det giver mening, og sikre højere reel genanvendelse af vores ressourcer og de materialer, som borgere og virksomheder sorterer og sender til genanvendelse.

Derfor skal der langt mere fokus på designfasen af produkter og emballager, så de kan genanvendes i høj kvalitet. Som udgangspunkt støtter CONCITO regeringens forslag om øget udsortering af affald, hvis der sikres klima- og miljømæssigt bedre behandling af ressourcerne end via bortskaffelse med energiudnyttelse.

Regeringens foreløbige forslag til en klimavenlig affaldssektor forventes at reducere udledningerne fra affaldssektoren med 0,7 mio. tons CO2 om året, ifølge regeringens fremlagte tal. Denne reduktion sker som følge af udsortering af mere plast.

Som det ser ud i dag, er det dog usikkert, hvorvidt indsatsen reelt vil reducere med 0,7 mio. tons CO2 om året. For det første bliver det meste af den plast, som der forventes udsorteret i fremtiden, i dag bortskaffet sammen med restaffaldet til forbrænding, og dermed omsat til primært fjernvarme. Når plasten udsorteres fra restaffaldet, skal den derfor erstattes af andre brændsler i fjernvarmen. Dette vil som udgangspunkt være importeret affald eller biomasse, hvor sidstnævnte ikke giver en reel klimagevinst i en global betragtning. Dertil sker der i dag kun reel genanvendelse af 30-50 pct. af den sorterede plast fra husholdningerne. Resten bortskaffes under dårligere miljømæssige forhold, i forhold til hvis de var bortskaffet via energiudnyttelse på danske forbrændingsanlæg. Der er derfor behov for en revolution af markedet for plast i hele værdikæden fra design til genanvendelse af produkter.

Der er så småt en proces i gang, bl.a. med krav fra EU om, at vi skal genanvende 55 pct. af plastikemballageaffald i 2030. Der må derfor forventes at ske en positiv udvikling ift. design af produkter til genanvendelse, krav om iblanding af genanvendte materialer, og i det hele taget et større marked for genanvendelse, som tilskynder til øget recirkulering af affald og især plast til lavere priser.

Danmarks implementering af direktivet skal medvirke til, at vi indsamler og genanvender materialer, herunder plast, af høj kvalitet, der giver klima- og miljømæssigt mening i en livscyklusbetragtning. Det dårlige affald, der ikke har udsigt til at blive hverken en klimagevinst, skal afskaffes via energiudnyttelse, som på sigt skal inkludere CO2-opsamling.  

2. Behov for energi- og CO2-opsamlingsanlæg i den klimaneutrale affaldssektor

Opsamling af CO2 og herefter enten lagring eller brug af CO2 til grønne brændsler e.l. (CCS eller CCU) fra affaldsforbrændingsanlæg bør være en del af klimaplanlægningen. Teknologien modnes, og forventes at blive mere omkostningseffektiv frem mod 2030. Danmark bør derfor omfavne teknologien og sætte gang i udviklingen nu.

Der er ikke noget i vedtagne regler og fremskrivninger, der tyder på, at restaffaldet reduceres så markant, at det giver anledning til at udelukke affaldsforbrænding fra fremtidens energisystem.  Derfor er det centralt at sikre, at fremtidens affaldsforbrænding bliver mere klimavenlig.

Når de gode materialer er trukket ud af affaldsstrømmen og recirkuleret, er der en restmængde tilbage, der skal bortskaffes via forbrænding med energiudnyttelse. Vi skal med andre ord lykkes med at fremstille og genanvende materialer i høj kvalitet, og resten skal vi afskaffe klimaneutralt.

I regeringens udspil fremgår det, at affaldssektoren har en forventet udledning på 2,4 mio. ton CO2 i 2030 i basisscenariet. Denne opgørelse omfatter ikke det biogene CO2 fra affaldsforbrænding, som står for ca. 60 pct. af de reelle CO2-udledninger fra forbrænding af affald, herunder fra fx affaldstræ og biobaserede produkter. Den samlede CO2-udledning fra affaldsforbrændingsanlæg er dermed godt 3,8 mio. tons, når alt er regnet med. Selv hvis sorteringen af plast øges markant, som foreslået af regeringen, vil CO2-udledningen, og dermed potentialet for CO2-opsamling, stadig være godt 3 mio. tons CO2 om året i 2030. Dette svarer til 16 pct. af de 19 mio. tons, som Danmark skal reducere CO2-udledningen med for at leve op til målet om 70 pct. reduktion i 2030 ift. 1990.

Prisen for CO2-reduktioner med CO2-opsamling på affaldsforbrænding skønnes til 650-950 kr./ton (INEOS/DTU). Dette er langt under den marginalomkostning på 1.500 kr. per ton, som Klimarådet vurderer kan blive prisen per reduceret ton frem mod 2030 for at nå klimamålet.  Dette skal samtidig holdes op imod en markant højere pris for CO2-reduktioner for indsamling og genanvendelse af plast, hvor prisen, selv med meget optimistiske antagelser om genanvendelsen af plasten og betydeligt lavere afsætningsomkostninger, være langt over 1.500 kr. per ton CO2. Den fremadrettede politik og regulering bør derfor have fokus på mere genanvendelse af gode materialer i høj kvalitet, men også på at sikre bortskaffelse af resten af affaldet med energiudnyttelse- og CO2-opsamling – i det der så snarere vil være energi- og CO2 opsamlingsanlæg end affaldsanlæg.

Regeringen lægger op til at begrænse importen af affald. Fra et globalt klimaperspektiv kan man argumentere for at det ikke hensigtsmæssigt, hvis de affaldseksporterende lande afskaffer affaldet på en mindre klima- og miljømæssigt forsvarlig måde (fx deponi med udledning af metangas). Der kan derfor være en global klimafordel ved at afskaffe andre landes restaffald i Danmark med CO2-opsamling i et godt fjernvarmesystem.

Samlet set bør der udarbejdes en national strategi for CCS på affaldsforbrænding, hvor der både anlægges en realistisk vurdering af restaffaldsmængderne til forbrænding i de kommende årtier, samt en livscyklusbetragtning på klimaeffekten ved import af affald.

3. Sæt gang i omstillingen til det cirkulære samfund

Regeringens foreløbige klimaplaner for affaldsområdet glimrer ved fraværet af tiltag, der kan styrke den cirkulære økonomi. Der er et enormt klimapotentiale ved at reducere affaldsmængderne og gentænke vores forbrugs- og produktionsmønstre. Her skal vi være mere ambitiøse end affaldssortering.

En cirkulær økonomi-tilgang kan minimere det danske og globale klimaaftryk og ressourceforbrug markant. Der skal langt mere fokus på de mest klimabelastende materialer; herunder stål, aluminium, cement, beton, tekstiler og plast.

Ifølge Konsulentfirmaet Material Economics (ME), udgør produktionen af fire materialer alene 75 pct. af de direkte emissioner fra industrien; stål, cement, aluminium og plast. ME vurderer, at en CØ-tilgang samlet set kan reducere udledningen fra disse materialer med 40 pct. eller 3,7 Gt i 2050 på globalt plan. Til sammenligning er den globale udledning godt 50Gt inkl. alle drivhusgasser. Tekstilsektoren vurderes desuden alene at udgøre godt 8 pct. af de globale udledninger, og der er et stort potentiale for reduktion af sektorens udledninger gennem ændret adfærd, renere produktion, og genbrug, reparation og genanvendelse i sidste instans. 

EU-Kommissionens forslag til en ny handlingsplan for cirkulær økonomi peger den rigtige vej og Danmark skal arbejde for en ambitiøs vedtagelse af denne plan – og samtidig vise vejen og benytte de værktøjer, der allerede er til rådighed. Vi skaber ikke en cirkulær økonomi med nationale tiltag alene, men der er mange indsatser, der kan skubbes i gang herhjemme for at styrke den cirkulære økonomi. Vi bør derfor i Danmark bl.a. starte med at:

• Indføre en drivhusafgift, der sikrer et forureneren-betaler princip. Danmark har gode muligheder for at indfase en ambitiøs afgift frem mod 2030, der samtidig tager hensyn til de mest konkurrenceudsatte erhverv, som Klimarådet har foreslået. Dette vil medvirke til, at de mest klimabelastende produkter bliver dyrere og dermed skubbe forbruget mod mere grønt og mindre sort. 
• Sætte klimamål for offentlige indkøb, herunder for offentlige indkøb af byggeri, transport og fødevarer. Der er store klimagevinster at hente ved at stimulere cirkulære tiltag og lavere ressourcebelastning, fx gennem mindre klimabelastende byggematerialer, mere planterig kost og mindre madspild i offentlige køkkener.
• Stimulere deleøkonomien via fx skatte- og afgiftsinstrumenter, herunder for deling af køretøjer og andre forbrugsgoder, der i størstedelen af deres levetid ikke er i brug.
• Sætte mål og lægge planer for bygge- og anlægsbranchen, herunder for klimaneutrale byggematerialer, mere genbrug og recirkulering af materialer.
• Understøtte tiltag, der kan levetidsforlænge ved at sikre reparationer og genbrug af klimabelastende forbrugsgoder, som fx elektronik og tekstiler.
• Udarbejde en plan for klimaomstilling af tekstilbranchen i samarbejde med aktører i branchen. Der er behov for reduktion af forbruget af fast fashion, mere genbrug og højere kvalitet i genanvendelse af de tekstiler, der i sidste ende bortskaffes. Danmark har et tekstilforbrug på omtrent 85.000 tons, svarende til 15 kg/person. Globalt udleder tekstilsektoren som sagt godt 8 pct. af verdens drivhusgasser og aftrykket er stigende, så det er afgørende af få denne sektor med i omstillingen.
• Sikre markant mindre madspild og mere planterig kost. Det anslås, at Danmarks madspild er på omtrent 700.000 tons per år. Samtidig har vi et højt forbrug af animalske fødevarer. Vores kostvaner og madspild lægger beslag på store arealer og dermed ressourcer, og klimaaftrykket udgør er en væsentlig del af vores klimaaftryk. Ellen MacArthur Foundation vurderer, at en CØ-tilgang kan reducere CO2e-udledningen fra vores fødevaresystem med 49 pct. i 2050. For at nå dertil kræver det både mindre spild, forbedring af produktionen, ændring af diæter og adfærdsændringer.

Der er lang vej til en klimaneutral affaldssektor og en cirkulær økonomi. De planer vi laver i dag bliver dog afgørende for at nå i mål i 2030. Det er hurtigt og synligt at stille flere affaldsbeholdere ud til borgere og virksomheder, men at sikre reel genanvendelse af ressourcerne kræver skrappe krav i hele værdikæden og samarbejder på tværs af aktører. Samtidig kræver omstillingen af affaldsforbrændingsanlæg til energi- og CO2-opsamlingsanlæg mange års planlægning. Den cirkulære økonomi kommer heller ikke af sig selv, men kræver politisk mod og vilje. Lad os derfor bruge klimahandleplanen for affald til for alvor at sætte skub i denne omstilling til en klimaneutral affaldssektor og en cirkulær økonomi.