Klimahensyn i affaldsaftalen bør belyses grundigere

Vi opfordrede til at genbesøge forudsætningerne i den del af affaldsaftalen, der handler om reduktion i kapaciteten til affaldsforbrænding. Vi forstår og er enige i argumenterne og behovet for en løbende tilpasning af kapaciteten. Vi savner dog at se klimaargumenterne for, at 30 % er det rette niveau i 2030, når man medtænker behovet for udfasning af importeret jomfruelig biomasse fra fjernvarmens grundlast, og potentialet for CCS på affaldsforbrændingen i forudsætningerne for affaldsaftalen. Vi uddyber vores antagelser herunder.

Mindre affald og afhængighed af biomasse
Vi skrev tidligere, at aftalen risikerer at øge importen af biomasse, hvilket vil modarbejde behovet og muligheden for at reducere afbrænding af biomasse markant i den danske energisektor, og dermed udfase import og afbrænding af jomfruelig biomasse fra fjernvarmens grundlast, og prioritere biomasseafbrænding til mulig spidslast.

Vi kan dog notere os, at der er stor uenighed om, hvorvidt reduktion af affaldskapacitet leder til direkte øget import af biomasse i en periode efter 2030. Flere aktører har påpeget, at varmen fra affaldet vil blive erstattet af varmepumper. Det vil i givet fald selvfølgelig være en positiv udvikling. Omvendt står det stadig uklart, om varmepumperne vil komme i en sådan grad, at de både vil erstatte en reduceret affaldsvarme og samtidig sikre, at afbrændingen af biomasse udfases som grundlast i fjernvarmen frem mod - og efter 2030. Den markante reduktion af den samlede afbrænding af biomasse er klimamæssigt et vigtigt mål, som derfor bør tænkes sammen med en reduktion af affaldsforbrændingen.

Vores antagelse er, at der i Europa på den lange bane, er tilstrækkeligt ikke-genanvendeligt affald, fortrinsvist med biogen oprindelse, som bedst bortskaffes på forbrændingsanlæg frem for deponi – også efter indfrielse af EU’s mål for genanvendelse. Vi kan konstatere, at der ikke er konsensus om netop denne antagelse, og vi har ikke kunnet finde officielle og opdaterede scenarier for affaldsmængdernes udvikling og sammensætning i Europa. Der bør derfor skabes mere klarhed om udviklingen på europæisk plan, så vi undgår en situation med både under- og overkapacitet til forbrænding i Europa.

CO2-fangst ændrer forudsætningerne
Vi kan konstatere, at der er delt begejstring om udsigten til CO2-fangst på affaldsforbrændingsanlæg. Det påpeges bl.a., at det vil føre til et lock-in på affaldsforbrænding i fremtiden, eller at det er en alt for dyr løsning, sammenlignet med f.eks. deponi af ikke-genanvendeligt affald.

Her fastholder vi, at CO2-fangst er en nødvendig løsning, og at netop CO2-fangst på affald giver rigtig god mening, da afbrænding af restaffald kan fungere som grundlast i fremtiden sammen med en række andre vigtige teknologier som geotermi, varmepumper osv. Der vil uundgåeligt være en mængde restaffald, det vil give mening at afbrænde i fremtiden, også selvom vi skal sætte fart på affaldsforebyggelse og bliver markant bedre til genanvendelse af affaldet.

I den forbindelse vil der også være en stor del biogent affald, som kan bidrage til negative emissioner, og dermed levere et vigtigt klimabidrag. Dette må gerne ske hurtigst muligt. CO2-fangst anlæg kan f.eks. afskrives over 15 år, så vi er ikke låst til evig tid, hvis udviklingen i affaldsforebyggelse for alvor tager fart.

I forhold til affaldsplanen, er det vigtigt at sammentænke reduktion af affaldskapaciteten med behovet for at samle udledningerne fra de resterende affaldsmængder, for derved at optimere mulighederne for at få CO2-fangst implementeret frem mod 2030. Det bør i den forbindelse prioriteres, at der laves en vurdering af, hvilke anlæg, det giver mening at etablere CO2-fangst på, i forhold til muligheden for anvendelse af mervarmen, men ikke mindst de specifikke muligheder for at fange, transportere og enten lagre eller bruge CO2 mest effektivt.

Positiv klimaeffekt ved import i dag – men kun med CO2-fangst i fremtiden
Det giver som udgangspunkt klimamæssigt mening at importere affald i dag, i de tilfælde hvor affaldet i eksportlandet ellers var blevet deponeret med dertilhørende metan-udledning, som netto kan overstige udledning ved forbrænding med energiudnyttelse i Danmark.

Flere har påpeget, at dette ikke holder på den længere bane, da eksportlande, herunder Storbritannien, som er storeksportør i dag, etablerer bedre deponier og kapacitet til forbrænding og genanvendelse.

Vi er enige i, at klimaargumentet i forhold til import af affald kun holder, så længe det er bedre end alternativet i Europa. Og under alle omstændigheder vil det i fremtiden også kun give mening, når det lykkes at implementere CO2-fangst på relevante danske anlæg. Import af affald giver med andre ord kun mening, når vi har en eksisterende overkapacitet, og dertil installerer CO2-fangst på affaldsforbrændingsanlæg.

Skal affaldsaftalen stadig genbesøges?
Med de usikkerheder og de klare potentialer der er beskrevet for at sikre en sammentænkning mellem affald, energisystem og klimaindsats, bør i hvert fald tre områder belyses, og en række yderligere hensyn bør medtages for at træffe en beslutning, hvor alle klimahensyn indgår:

1. På hvilke affaldsanlæg giver det økonomisk og klimamæssigt mening at etablere CO2-fangst frem mod 2030?

2. Hvis denne vurdering ender med en fortsat dansk kapacitet med CO2-fangst til at modtage importeret affald, så bør forventningerne til behandlingskapacitet af ikke-genanvendeligt affald i Europa vurderes i perioden 2030-2040. Hvis der vurderes at være europæisk underkapacitet frem til og efter 2040, kan det ud fra et klimamæssigt synspunkt give mening at beholde dansk overkapacitet med affaldsanlæg med CO2-fangst efter 2030.

3. Hvad vil varmebehovet fremadrettet blive i fjernvarmen og hvordan dækkes dette på den korte og lange bane, når den fortrinsvis importerede biomasse skal udfases fra grundlasten? Kan varmepumperne f.eks. overtage både levering af varme til erstatning af biomasse som grundlast, og varmeleverancerne i forhold til den faldende affaldsforbrænding inden 2030?

Cirkulær økonomi er langtidsløsningen, men kræver mere end lappeløsninger
Der skal ikke herske tvivl om, at vi er helt på linje med de mange aktører, der påpeger, at vi skal reducere affaldsmængderne, øge genanvendelsen og få gang i den cirkulære økonomi. Faktum er bare, at det går utroligt langsomt.

Samtidig er vi sikre på, at etablering af CO2 fangst på relevante centrale forbrændingsanlæg, er et afgørende supplement til cirkulære løsninger og øget genanvendelse. I forhold til sidstnævnte, må både danske og EU-krav om reel genanvendelse, sortering, design mv. forventes at være afgørende for at sætte gang i dette.

Det er dog vigtigt at påpege, at de afgørende tiltag for at reducere ressourceforbruget og klimaaftrykket ikke ligger for enden af værdikæden, når affald enten skal genanvendes, deponeres eller forbrændes. De helt afgørende tiltag ligger i ændring af produktion- og forbrugsmønstrene. Det er her, klimabelastningen og ressourcespildet er størst: overforbrug, dårligt design, korte levetider osv.

Det er helt afgørende for vores klimamål, at vi tager et opgør med dette og undgår, at værdifulde materialer bliver til affald.