Offentlig-privat innovation på affaldsområdet

Regeringen og et stort flertal i Folketinget har landet en aftale, der kan blive startskuddet til en mere bæredygtig anvendelse af affald. Det er en vigtig begyndelse. Sortering af affald bliver ensartet, og kommunerne skal tilpasse kapaciteten i forbrændingssektoren, som ikke længere må importere og forbrænde plastik. Endvidere skal private virksomheder have nemmere adgang til affaldet. 

Det er en fornuftig aftale, men også en aftale der kræver opfølgning, hvis ambitiøse mål om genanvendelse skal realiseres. Og hvis aftalen skal blive begyndelsen på en cirkulær økonomi, hvor alt affald genanvendes.

Cirkulær økonomi

I et længere perspektiv vil anvendelsen af affald blive helt afgørende; ikke kun for klimaet, men også for velfærd og velstand. Hidtil har vi anvendt klodens udtømmelige ressourcer til fremstilling af så grundlæggende materialer som f.eks. jern, beton og plastik. Det kan ikke fortsætte, fordi ressourcerne simpelthen slipper op. 

I fremtiden vil genanvendelse af affald skulle erstatte anvendelsen af de udtømmelige ressourcer. Og vi bør allerede nu betragte affald som en del af den kritiske og samfundsnødvendige infrastruktur.

Det kan være svært at forestille sig, hvor store muligheder der ligger i genanvendelse af affald. Men allerede i dag er det teknologisk muligt at omdanne biomasse fra flydende affald til supper, der kan blandes og ved tilsætning af fibre fra fast affald omdannes til nye materialer. Der er eksempler på nye materialer skabt af affald, som har den samme eller bedre kvalitet, end de materialer der kommer fra jordens udtømmelige ressourcer.  Der er allerede eksperimenter af denne art mange steder i verden - også i Danmark. Men foreløbig er omkostningerne så høje, at de mest avancerede nye materialer endnu ikke er konkurrencedygtige.

Markedet

Klimaaftalen på affaldsområdet giver mulighed for at private aktører kan spille en større rolle i fremtidens genanvendelse af affaldet, og det er positivt. Markedet er uovertruffet til at finde den bedste udnyttelse af knappe ressourcer. Når udbud og efterspørgsel mødes på et velfungerende marked dannes en pris som sikrer, at knappe ressourcer anvendes på den mest hensigtsmæssige måde, og de producerede varer og ydelser bliver tilgængelige for alle. Velfungerende markeder er velregulerede markeder. Markeder helt uden regulering eller med dårlig regulering kan skabe mange problemer lige fra leveringssvigt til kartel- og monopoldannelser med manglende konkurrence; forkerte priser, manglende effektivitet og urimelige formuedannelser. Det er derfor erhvervsregulering er en vigtig del af god regeringsførelse.

Et afgørende spørgsmål er imidlertid om markedet – med det udgangspunkt, der nu er skabt - kan skabe en sund og effektiv cirkulær økonomi, der kan bidrage til opfyldelse af klimamålet, men også opfyldelse af FN’s verdensmål.  Der er mange historiske eksempler på, at markedet kan omsætte nye teknologier til helt nye industrier. Det har de store amerikanske tech-virksomheder illustreret, men det er karakteristisk ved den form for disruption, at en enkelt eller nogle få virksomheder kommer først med en ny teknologi og selv vokser ekstremt hurtigt og opnår en monopollignende position på markedet.

Det kan man ikke forestille sig vil finde sted på markedet for genanvendelse af affald. Her vil der naturligvis også være behov for opstartsvirksomheder med nye teknologiske løsninger, og der er heldigvis allerede mange på vej, men for at vokse skal nye virksomheder i den cirkulære økonomi have adgang til store mængder affald. Men hvordan får de adgang til det, når de selv er små? For at skabe en innovativ og effektiv cirkulær økonomi vil der i første omgang være behov for samarbejde. Både mellem forskellige typer virksomheder og mellem virksomheder, universiteter og offentlige selskaber og myndigheder. Et samarbejde, der ikke er nemt at skabe, men det kan lade sig gøre.

Samfundsinnovation

Den store udfordring med at finde de bedste langsigtede løsninger er usikkerheden om fremtidige teknologier. Vi ved ikke, hvilke teknologiske muligheder der vil vise sig i fremtiden. Kun at der må opstå nye teknologiske løsninger for at skabe højværdiprodukter baseret på affald. Men vi ved til gengæld, at det offentlige må involvere sig i skabelsen af nye teknologier. Det gælder ikke mindst forskning, men også initiativer til at bringe ny teknologiske løsninger hurtigere på markedet.

Det offentliges rolle i forskning og markedsmodning af nye teknologier er formentlig et underbelyst område - især i Europa sammenlignet med USA og flere asiatiske lande. Det er således illustrerende, at det amerikanske forsvarsagentur for avancerede forskningsprojekter (DARPA) på sin hjemmeside skriver, at omkring halvdelen af de epokegørende nye teknologer til ikke-militæranvendelse, der er skabt i de seneste årtier, er skabt på grundlag af det amerikanske forsvars efterspørgsel efter nyt militært udstyr. Som eksempler på teknologier til privat anvendelse nævnes bl.a. internettet og touch screen (berøringsskærm). Det er illustrerende, at de amerikanske tech-giganter, der er opstået i USA, har udnyttet den forskning og de nye innovative løsninger, der er resultatet af samarbejdet mellem DARPA, universiteter, opstartsvirksomheder og mindre teknologivirksomheder.

De steder – lande og regioner – hvor samfundsinnovation har de bedste vilkår, vil højst sandsynligt komme først med helt nye løsninger, og det gælder også for omdannelse af affald til højværdiprodukter. Danmarks størrelse er en udfordring i den globale konkurrence om at skabe fremtidens bæredygtige løsninger, men historien har vist, at det på flere områder er lykkedes. En del af årsagen til succesen skal findes i gode eksempler på triple-helix-innovation/samfundsinnovation i Danmark.

Baggrunden for at Danmark ofte lykkes med samfundsinnovation, er høje politiske ambitioner, velfungerende universiteter og mange private virksomheder, som ser en konkurrencefordel i at være med til at udvikle nye løsninger i et offentligt-privat samarbejde. Men den allervigtigste forudsætning, som vi sjældent er os fuldt bevidst, er en udbredt tillid mellem forskellige aktører og en kort afstand mellem ledelse og medarbejdere i danske virksomheder, organisationer og institutioner. Det er velkendt at USA er et førende teknologiland, men det er mindre velkendt, at produktiviteten pr. udført arbejdstime er højere i Danmark end i USA. Mon ikke samfundsinnovation er et vigtigt element i den danske succes.

Nye initiativer

For at fremme samfundsinnovation kunne affaldsselskaber påtage sig en aktiv rolle i udviklingen af en større og mere forgrenet recycling-industri. Det er affaldsselskaberne, der oplever et for lille marked for genanvendelse for at kunne opfylde målsætningen om genanvendelse. Danmark har endnu ikke større automatiske sorteringsanlæg, men må bringe affaldsfraktioner til udenlandske anlæg. Men ingen steder i verden er der en recycling-industri, der kan aftage alt det sorterede affald og omdanne det til højværdiprodukter. På plastområdet må ca. halvdelen af det sorterede plastaffald brændes, selvom det er sorteret på automatiske sorteringsanlæg. Regeringen foreslår, at 80 procent af det plastaffald, der i dag brændes, skal genanvendes. Det er langt fra sikkert at markedet kan levere det resultat inden 2030, selvom der f.eks. gennemføres en grøn afgiftsreform, hvilket vil hjælpe, men næppe er tilstrækkeligt til at skabe en helt ny industri.

Der ville være større sikkerhed for at politiske mål på genanvendelsesområdet nås, hvis affaldsselskaber tiltrækker automatiske sorteringsanlæg til Danmark ved at indgå bindende aftaler om levering af affald, samt at affaldsselskaber påtager sig eller pålægges opgaven som intelligent efterspøger af nye recycling-løsninger skabt gennem offentlig-privat innovation, og altså samarbejde mellem forskellige små og store virksomheder samt universiteter og vidensinstitutioner.

---

Dette indlæg er skrevet af Jørgen Rosted, som er frivillig seniorrådgiver i CONCITO. Seniorrådgiverne er ikke en del af CONCITOs sekretariat, men bidrager til CONCITOs arbejde og den offentlige debat med dyb faglig kompetence, erfaring og stort engagement indenfor klima og grøn omstilling. Holdningerne i indlægget er ikke nødvendigvis udtryk for CONCITOs holdning på området.