CO2-afgift kan bane vejen for klimaneutral affaldsforbrænding

Af Tobias Johan Sørensen, Klimanalytiker, CONCITO

Et politisk flertal har besluttet at affaldssektoren skal være klimaneutral og at affaldet i højere grad skal liberaliseres. I udmøntningen af aftalen bør parterne have skarpt fokus på, at den fremtidige regulering skaber incitament til klimahandling.

Stort klimabidrag fra affaldet

Affaldsforbrænding forventes at udlede 0,7 mio. tons CO₂ i 2030 efter implementering af målene i affaldsaftalen, ifølge Energistyrelsens klimafremskrivning. Dette omfatter dog kun de fossile udledninger (fx plast) i henhold til nuværende EU og FN’s nuværende opgørelsesmetode. Medregner man den biogene CO₂-udledning (fx affaldstræ, beskidt pap og lignende) udleder affaldsforbrænding godt 2,6 mio. tons CO₂ i 2030.

Klimaet skelner ikke mellem om CO₂ i atmosfæren kommer fra en plastikpose eller haveaffald. Derfor skal der fokus på at minimere både de fossile og biogene udledninger fra sektoren.

Hvis man fanger og lagrer CO₂ fra alle affaldsanlæg kan Danmark reducere udledningerne med op mod 2,6 mio. tons i 2030, hvor over halvdelen kan opgøres som negative emissioner i opfyldelse af Danmarks klimamål. Det er samme klimaeffekt som at fjerne knap 1 mio. benzinbiler fra vejene. Potentialet kan være større afhængigt af, hvordan affaldsmængderne udvikler sig.

Omlægning af affaldsafgifter til høj CO2-afgift

I dag betales en række afgifter ved forbrænding af affald, der giver begrænset tilskyndelse til at reducere CO₂-udledningen. Disse omfatter affaldsvarmeafgiften, tillægsafgiften, CO₂-afgiften og CO₂-kvoteprisen. Hvis disse afgifter i dag skulle erstattes af en tilsvarende CO₂-afgift i en provenuneutral omlægning, ville denne lande på i størrelsesordenen 1.300 kr. per ton fossilt CO₂ fra affaldet. Denne model vil tilskynde til at fange og lagre den fossile dele af CO2-udledningen fra affaldsforbrændingen, hvilket typisk vil være billigere end 1.300 kr./ton. Modellen vil desuden tilskynde til at udsortere genanvendeligt plast fra forbrænding. Herudover skal der sikres incitament til også at fange og lagre den biogene CO₂ med et tilskud per ton CO₂. Støtten her kan fx afgøres i et udbud af negative udledninger.

Selv afgiften kan være både højere eller lavere afhængigt af antagelser. Det centrale er dog ikke om vi rammer den perfekte afgift, men at vi får en høj afgift der sikrer incitament til at reducere udledningerne.

CO2-fangst skal implementeres senest i 2030

Det er ikke alt affald, der kan genbruges eller omdannes til nye ressourcer. Selv med indfrielse af ambitiøse mål for genanvendelse, vil der stadig være restaffald, der ikke kan genanvendes og skal bortskaffes på affaldsforbrændingsanlæg. Forbrænding af affald bør i 2030 primært ske på forbrændingsanlæg, der har etableret CO2-fangstanlæg. Sektoren har derfor snarest muligt brug for tydelige rammer for at kunne foretage de nødvendige investeringer og planlægge langsigtet.

Klima skal være målet

Når rammerne for fremtidens affaldsforbrænding skal på plads bør hovedfokus være at sikre tilskyndelse til en markant og hurtig reduktion af CO2 fra affaldsforbrændingen. Dette skal styres af incitamenter der giver størst klimaeffekt til laveste pris – sandsynligvis en kombination af øget udsortering af genanvendeligt affald og CCS på resten.

En omlægning af affaldsafgifterne til en CO2-afgift er vores bud på et centralt virkemiddel, der kan drive denne omstilling, men vi ser naturligvis frem til at høre andre bud eller drøfte fordele og ulemper ved denne model yderligere. Modellen for affaldsområdet kan desuden indgå i arbejdet for en grøn skattereform, der også må forventes at tage konkret stilling til affaldssektoren.

Debatindlægget er bragt i Altinget den 3. september