Tæppefald for en vild første akt
Der er ingen grund til at tro, at anden akt af 2022 bliver mindre begivenhedsrig. Man kan kun håbe på en forløsning af de internationale kriser, at EU kan gennemføre det ambitiøse reformspor, som de har lagt. I Danmark kommer vi forhåbentlig godt i gang med implementering af de aftaler, der nu er landet. Derudover er der behov for med fornyet styrke at tage hånd om de områder, som landbrug, transport og vores eget forbrug, der kræver særlig handling og ny klimapolitik.
Første akt i 2022 gav os kriser - men også politisk handlekraft både i Danmark og i EU
2022 blev indledt med en tragisk krig. Året har derfor til tider givet triste minder fra fortidens kriser med en storkrig og dertil stigende inflation, fødevareusikkerhed osv. Året har også givet os et opdateret og foruroligende vidensgrundlag fra klimavidenskaben. IPCC er blevet mere fast i mælet. Vi har otte år til at halvere de globale udledninger af drivhusgasser fra deres nuværende niveau. Otte år til at fastholde muligheden for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader med 66% sandsynlighed. Med andre ord, er der brug for handling, handling, handling.
Der er mange dybt alvorlige udviklinger, der kan føres tilbage til krigen i Ukraine, og lidelserne har været ubærlige for Ukraine. Men fra et klimasynspunkt, har krigen dog også ansporet til ny og ambitiøs handling. EU har med RePowerEU planen fra maj rykket de grønne prioriteter markant. En plan hvor målet er at udfase brugen af fossile brændsler fra Rusland senest i 2027. Danmark har taget en positiv rolle som indpisker for det europæiske fokus på at accelerere den grønne omstilling, og det er vigtigt, med en ambitiøs grøn stemme der går imod imod det forventelige men forkerte pres, der også er opstået for at lempe på klimaindsatsen, .når fx nogle EU-lande, som Polen, har plæderet for en tilbagevenden til kul og en suspendering af EU’s kvotehandelssystem.
Dansk politik slutter stærkt her ved tæppefald før sommeren med flere gode aftaler for klimaet. Der er skønhedspletter og dem vil CONCITO også have fokus på. Men lige nu kan vi glædes ved, at der er opnået bred politisk enighed om frem mod 2030 at udbygge elproduktion fra vind og sol femfold, sætte et endeligt stop for gas til opvarmning i 2035, indføre kørselsafgifter for lastbiler fra 2025, og ikke mindst en aftale om en grøn skattereform for industrien, der vil betyde at prisen for udledningen af drivhusgasser for dansk industri komme til at stige og ende på minimum 1125 kr./ton i 2030Netop den aftale har været længe på vej, men nu er der landet en aftale der vil være en hovedmotor for den danske klimaindsats i årene frem mod 2030.
I anden akt af 2022 kan man kun håbe på international forløsning og en lige så fokuseret klimaindsats, som vi er endt første akt med
Uagtet hvordan det politiske landskab udvikler sig globalt og nationalt, så er det vigtigt, at forskellige kriser ikke spænder ben for klimahandling. Der udestår stadig mange konkrete beslutninger, og vi er endnu ikke på rette kurs på alle områder og slet ikke med den nødvendige omstillingshastighed.. Der er behov for fortsat politiske ambition og vilje, og for befolkningens støtte.
Globalt fylder krigen og den medfølgende energi- og fødevarekrise meget, men faktum er at alle verdens lande gennem Glasgow Climate Pacts har sat en målsætning om at styrke klimamålene for 2030 allerede i år og se kritisk på klimafremskridt inden 2030. Vi kan krydse fingre for at det vil ske, men bør under alle omstændigheder have skarp fokus på at der globalt er maksimalt fokus på at implementere ambitiøse klimahandling nu og her.
Scenen er også sat for et travlt efterår på EU-området. Med forhandlingsmandater klar i både Rådet og EU-Parlamentet, er næste skridt nemlig de såkaldte trialogforhandlinger. Her skal medlemsstaterne, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen finde endelige kompromisser på bl.a. direktiver om vedvarende energi, energieffektivitet og udfasningen af fossile biler. På flere områder er EU-Parlamentet mere ambitiøse end Rådet, og det er derfor vigtigt, at Danmark presser på at finde de rigtige grønne løsningsveje. EU skal også tage de næste skridt mod at udfase russiske fossile brændsler med udgangspunkt i EU-Kommissionens plan, og her bør fokus være på at undgå at låse Europa fast til ny fossil infrastruktur, men i stedet forfølge grønne løsninger, der understøtter vores fælles klimaambitioner
Og i Danmark mangler vi stadig for alvor at tage fat og indgå konkrete aftaler på en række vigtige politiske områder. Det er netop dem der bør være fokus på i anden halvdel af 2022.
CONCITO opfordrer til en energieffektiviseringsstrategi
I forsommerens politiske aftaler glimrer energieffektiviseringstiltag ved deres fravær. Der er ellers nok at tage fat på: Erhvervspuljen til energieffektiviseringer får ikke afsat sine støttemidler. Der mangler fortsat krav til energirenoveringer af offentlige bygninger. Og er der et enormt uudnyttet potentiale i energirenoveringer af danske villaer og parcelhuse.
Energieffektivisering er et vigtigt værktøj til at reducere drivhusgasudledningen. Men Danmark har ingen strategi på området, hvilket efterlader et enormt uudnyttet potentiale både for klimaet og energisystemet.
Der skal findes en konkret vej, så landbruget leverer drivhusgasreduktioner
Efteråret vil se debatten køre op i gear om, i forhold til hvordan landbruget skal reducere med 55-65% frem mod 2030. Der er en række konkrete virkemidler der kan sætte i gang nu og her, heriblandt at få gang i udtagning af de organiske lavbundsjorde hurtigst muligt. Desuden afventer vi rapporten fra ekspertgruppen for grøn skattereform omkring landbruget. Der vil være naturligt at man politisk lader sig inspirere af succesen fra den grønne skattereform for industrien, og får lagt de rigtige økonomiske incitamenter ind i landbruget. CONCITO vil i det tidlige efterår komme med egne konkrete bud på hvordan dette kan ske indenfor landbruget.
Transportsektoren omstiller for langsomt
I efteråret vil det også være nødvendigt at genbesøge transportsektoren. Selvom elbilerne nu begynder at komme for alvor og CO2-afhængige vejafgifter på lastbiler vil skubbe på elektrificering af den tunge transport, så er det på ingen måde nok.
Klimafremskrivning 2022 estimerer, at udledningen fra transport i 2030 kun er 10% under udledningen i 1990 bl.a. på grund af over 1 mio. flere biler på vejene i 2035 end i 2021. Både set i et globalt klima- og ressourceperspektiv og i et dansk arealmæssigt perspektiv, så er denne udvikling ikke holdbar.
Der er brug for at arbejde på to fronter: Dels skal vi ikke øge udledningerne og gøre omstillingsopgaven større gennem infrastrukturudbygninger øget antal biler osv., og dels skal vi accelerere omstillingen, gennem fx støtte til lastbiludskiftning, højere CO2-afgift på brændstof og passagerafgifter på luftfart.
Grønne kompetencer bliver en kerneressource også i en krisetid
Den grønne omstilling, der er styrket yderligere af de aktuelle politiske aftaler, vil kræve en prioritering af vores samlede ressourcer. CONCITOs jobanalyse peger på et øget behov for grøn arbejdskraft i en situation, hvor arbejdsmarkedet allerede er presset og hvor efterspørgslen også vokser i den offentlige sektor.
Den forventede jobefterspørgsel frem mod 2030 forventes at stige fra 30.000 til 50.000 nye jobs årligt som følge af investeringer i grønne teknologier. I en situation, hvor den danske arbejdsstyrke uden yderligere tiltag kun vil stige med 25.000. En grøn omstilling kræver derfor både grønne valg og en grøn prioritering i forhold til kompetenceudvikling.
Vi kan ikke slutte uden at se på vores forbrug og på det lange sigte…
Den offentlige sektor bør gå i front i den grønne omstilling. De store politiske aftaler, der er landet, peger i retning af betydelige nye investeringer. De investeringer bør ske klimavenligt. Som en betydelig forbruger bør det offentlige gå foran, sætte klare rammer, og inspirere til klimavenlige valg. Konkret mangler regeringen at levere på bindende reduktionsmål for de offentlige indkøbs klimaaftryk. Til befolkningen bør regeringen levere initiativer og indsatser om ”klimavenlige valg i hverdagen”, der motiverer borgere og virksomheder til mere klimavenlig adfærd.
Der er også behov for at se længere frem. Se frem på den anden side af 70% målet i 2030 og frem mod klimaneutralitet formentlig omkring 2040. Vi skal finde svaret på spørgsmålet, om vi allerede i dag lægger de rette spor til 2040, og prioriterer vores indsatser og ressourcer på den rigtige måde
Det var meget. Der kommer meget. Vi lever i spændende tider. Men nu skal der herfra lyde et ønske om en god sommer for alle.
