Klimavenlige Vaner

Undervisningsmateriale om forbrug og klimaaftryk

"Bliv Klog på Klimavenlige Vaner – en hverdag med mad, elektronik og tøj" er et elevinddragende og løsningsorienteret undervisningsmateriale for 5.-7. klasse.

Materialet sætter fokus på klimapåvirkningen fra mad, elektronik og tøj med afsæt i korte fagtekster, praktiske aktiviteter og explainer-videoer. Eleverne klædes på til selv at agere forskere for at blive klogere på - og udfordre - egne og andres forbrugsvaner med udgangspunkt i den ny forskning og viden om emnerne.

  • Klassetrin: Mellemtrin og udskoling

  • Fag: Natur/teknologi samt som flerfagligt forløb med dansk, historie, matematik, håndværk og design og madkundskab

  • Varighed:  Et temakapitel er estimeret til 8-12 lektioner (af 45 min.)

  • Fleksibilitet:  Undervisningen kan tage udgangspunkt i ét tema, eller klassen kan arbejde med forskellige temaer.

Eksempel på explainer-video:

Undervisningsmaterialet fra Forskningens Døgn er udviklet af CONCITO's Klimaambassade med sparring fra Videnskab.dk.

Materialets temaer

Elevmaterialet består af fire selvstændige temakapitler:

Introduktion - Klimaforandringer, forbrug og vaner (pdf) (obligatorisk)

En hverdag med mad (pdf)

En hverdag med elektronik (pdf)

En hverdag med tøj (pdf)

Indhold

Introduktionen giver eleverne en grundlæggende indføring i klimaforandringer, bæredygtighed og koblingen til forbrug. Efterfølgende kan eleverne arbejde videre med et eller flere af temaerne mad, elektronik eller tøj.

I de tre temaer får eleverne indsigt i direkte relaterbare forbrugskategorier, som alle har stor betydning for klimaaftrykket fra vores vaner.

Eleverne introduceres for forskellige forskningsmetoder som generationsinterview og dagbog, som de skal bruge til at undersøge egne og andres forbrugsvaner. Herefter skal de dele deres viden med hinanden bl.a. via statistik, samtaleøvelser og bevægelse.

Materialet har tilknyttede praksisøvelser, der er tiltænkt fagene madkundskab samt håndværk og design. Eleverne introduceres til at lave mere klimavenlig mad og afprøve og udvikle reparation eller upcycling af tøj.

Tema 1: Mad - Print elevark og øvelser

Elevark (til udprint) 

Regneark:

Praksisøvelse: 

 

Tema 2: Elektronik - Print elevark og øvelser

Elevark (til udprint) 

Regneark

Tema 3: Tøj - Print elevark og øvelser

Elevark (til udprint) 

Praksisøvelse

Regneark

Lærer-materialer

Lærervejledningen er en didaktisk guide, som beskriver, hvordan I kan arbejde med materialet, og hvorfor det giver god mening at blive klog på klimavenlige vaner: Lærervejledning (pdf)

Hent figurerne fra materialet, så de kan præsenteres for klassen: Figurer (pdf)

Natur/teknologi er det gennemgående fag i alle temakapitler. Materialet kan derudover anvendes i forbindelse med tværfaglige forløb eller temauger, hvor flere fagligheder sættes i spil. Tabellen giver et overblik over hvor i materialet, der er indhold målrettet de enkelte fagligheder: Overblik over fagligheder (pdf)

Besøg af frivillige fra Klimaambassaden

Som et ekstra tilbud til undervisningsmaterialet kan jeres skoIe få et besøg af en frivillig fra Klimaambassaden. Besøget vil bestå af en workshop eller et oplæg på jeres skole, hvor der tages afsæt i materialet.

Skoleworkshoppen bygges op omkring en ung-til-ung-metodisk tilgang, hvor Klimaambassadørerne agerer rollemodeller og tager udgangspunkt i løsninger og dilemmaer ved at være ung og øve sig i at forbruge bæredygtigt i hverdagen. I workshoppen vil der være en kombination af virkelighedsnære opgavetyper og innovative arbejdsmetoder, der både har til formål at give eleverne ny viden samt inspirere dem til at undersøge og bruge deres viden i praksis.

Anmod om besøg via Klimaambassaden.

Find flere materialer fra Forskningens Døgn.

Klimavenlige Vaner

Læs online: Introduktion - Klimaforandringer, forbrug og vaner

 

Kontakt
Stefan
Seniorkonsulent, Klimaambassaden
helene
Studentermedarbejder, Klimaambassaden