Danmarks forbrugsudledninger

Danmarks klimaaftryk pr. indbygger er i dag blandt verdens højeste. Det skyldes i udstrakt grad, at vores adfærdsmønstre er forbundet med en produktionskæde, som sker uden for Danmarks grænser. Til trods for at der det sidste årti er sket en betydelig reduktion i Danmarks samlede forbrugsudledninger, er det ikke tilstrækkeligt, hvis Danmark skal indfri klimamålsætninger.

Her vil du lære mere om...

Danmarks forbrugsudledninger
De største udledningskategorier
Cirkulær økonomi

Forbrugets Klimapåvirkning

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

Danmarks globale forbrugsudledninger

CONCITOs rapport Danmarks Globale Forbrugsudledninger (2023) konkluderer, at den nationale forbrugsudledning er opgjort til 74 mio. ton CO₂e årligt, som svarer til en udledning på 13 ton per person. De 13 ton er et gennemsnit, når udledningerne er fordelt ligeligt på alle indbyggere fra spædbørn til ældre.

Rapporten kan findes her.

De 13 ton CO₂e per indbygger er en reduktion siden CONCITOs tidligere opgørelse fra 2014, hvor udledningen blev opgjort til 17 ton per indbygger. På trods af reduktionen er aftrykket stadig væsentligt højere end gennemsnitsudledningen på verdensplan, som er opgjort til 6 ton CO₂e per indbygger.

Gennemsnitsudledningen skal ifølge IPCC halveres til maksimalt 3 ton per indbygger for at nå målet. Udledningen skal derfor reduceres yderligere, hvis den globale gennemsnitstemperaturstigning ikke skal overgå 1,5 grader i Parisaftalen.

75% af danskernes udledning kommer fra fire kategorier: transport (24%), fødevarer (20%), offentlig sektor (18%) og bolig (13%).

Foruden at vise fordelingen af de danske forbrugsudledninger er opgørelsen er en illustration af det reduktionspotentiale, der er indenfor de forskellige kategorier.

De største udledningskategorier

Rapporten konkluderer, at transport, fødevarer, den offentlige sektor og boliger udgør de største udledningskategorier.

Transportsektoren er den største udledningskategori med hele 24 % af den samlede forbrugsudledning. De 24 % består af udledninger fra køb af køretøjer (0,4 ton), drift af personlige køretøjer (1 ton) og transporttjenester, såsom togkørsel, anden landtransport, flytransport og færgetransport (1,7 ton). Du kan læse mere om transport i klimapakken om mobilitet her.

Den næststørste udledningskategori, fødevarer, udgør 20% af vores forbrugsudledninger, tilsvarende 2,5 ton CO2e. Kategorien dækker over fødevarer, drikkevarer, tobak og udledning fra restauranter og kantiner.
55% af fødevarerudledningerne er relateret til oksekød svarende til 1,4 ton. Øvrige kødtyper, såsom gris og kylling, udgør 105 kg af de 2,5 ton tilsammen (4%), til trods for, at danskerne spiser væsentligt mere gris og kylling, sammenlignet med oksekød. 0,6 ton af fødevareudledningerne tilskrives restauranter og kantiner. Du kan læse mere om fødevarer i klimapakken ‘Fødevarer’ her.

Den tredjestørste kategori, den offentlige sektor, udgør 18% af vores samlede udledninger og inkluderer udledningerne fra social og sundhedsvæsen, undervisning og andre offentlige tjenester (forvaltning, forsvar mv.).

13% af udledningerne tilskrives boliger, tilsvarende 1,6 ton CO2e per person. Kategorien omfatter leje- og ejerboliger, vedligehold og reparation af boligen, vandforsyning og andre tjenester forbundet med boligen samt tilbehør til kæledyr, fritid og haver. Energiforbruget i boligen er ikke inkluderet. Da byggematerialer ofte har en stor klimabelastning, udgør opførelsen og vedligeholdelsen en relativ stor andel af udledningen (1,2 ton). Vandforsyning og andre forsyningstjenester udgør 0,2 ton, og andre varer og tjenester udgør 0,1 ton. Sidst tilskrives 0,2 ton til tilbehør til kæledyr, fritid og haver.
Det gennemsnitlige boligareal per dansker er ca. 52 kvadratmeter og den gennemsnitlige udledning pr. kvadratmeter er ca. 23 kg CO2e.

Cirkulær Økonomi

Der er forskellige måder at nedsætte ens personlige klimaaftryk. I temaet 'Forbrugsprofiler' kan du se konkrete eksempler på ændringer, der kan nedsætte forbrugsudledningerne.
Foruden ændringer i vores livsstile, skal vi være bedre til at udnytte de ressourcer, der indgår i de forskellige produkter, vi bruger i hverdagen.

Cirkulær økonomi har til formål at gøre op med den lineære økonomi, hvori råstoffer udvindes og produkter fremstilles, benyttes og smides ud. Dette medfører, at mange ressourcer ender til afbrænding frem for at blive genbrugt eller genanvendt, den såkaldte "køb og smid væk"-tankegang. Ressourcer skal genbruges når muligt, og genanvendes, hvor genbrug ikke er muligt. De skal altså indgå i cirkulære forbrugsmønstre, der minimerer mængden af affald.

Cirkulær økonomi handler ikke kun om, hvordan produkter håndteres efter brug. Den cirkulære tankegang skal indgå i alle faser af et produkts liv, helt fra designfasen til produktion, distribution, brug og genbrug. Formålet er at minimere mængden af affald, så alle elementer af et produkt indgår i lukkede kredsløb.