Klimapåvirkning bør veje tungere i offentlige udbud

 

Ideen er indlysende rigtig og langt fra ny. Ikke desto mindre vandt CONCITO Deloittes’ idé-battle om ’Danmarks bedste grønne idé’ på årets Folkemøde med vores forslag om at lade klimapåvirkning veje meget tungere som udvalgskriterium i offentlige udbud. Den store opbakning til ideen fra såvel klimakommissær Connie Hedegaard, klimaminister Martin Lidegaard (R) og det tilstedeværende publikum gav blod på tanden. Det er blevet tid til at slå et nyt slag for fremme af klimavenlig innovation gennem offentlige indkøb.

 

Den offentlige sektor køber årligt ind for et beløb svarende til 15 procent af Danmarks BNP. Det er en meget stor købekraft, som med fordel kan bruges til at skubbe markedet i en bæredygtig retning. Regeringen anerkendte allerede i regeringsgrundlaget, at der er et stort potentiale i at anvende den offentlige efterspørgsel til at fremme innovationen i både det offentlige og det private erhvervsliv. På den baggrund ville regeringen fremlægge en strategi for intelligent offentligt indkøb på tværs af ministerier og myndighedsniveauer, men den er desværre ikke kommet endnu, selv om der er hårdt brug for den.

 

Gennem mere intelligente offentlige indkøb kan vi nemlig få mere offentlig velfærd for de samme penge og samtidig fremme udviklingen af grønne, klimavenlige produkter og serviceydelser i det private erhvervsliv. Det bekræftes af en ny analyse fra Rådet for Offentligt-Privat Samarbejde, som peger på, at den offentlige sektor igennem sin efterspørgsel på innovative løsninger kan modvirke effekterne af markedsfejl, som begrænser innovationen, og skabe en kritisk masse i efterspørgslen, som giver virksomhederne incitamenter til at udvikle nye løsninger. Dermed kan kommuner og andre offentlige institutioner være med til at sikre udviklingen af innovative løsninger, som afhjælper store samfundsudfordringer som klimaudfordringen.

 

Der er grundlæggende to forskellige måder at stille klimakrav på i forbindelse med offentlige udbud:

 

Det mest almindelige er at stille klimarelaterede krav i udbudsspecifikationerne. Eksempelvis krav om, at et nybyggeri skal være lavenergiklasse 2020, eller at gadebelysning skal være LED-belysning. Hvis denne fremgangsmåde effektivt skal minimere projektets klimapåvirkning, kræver det imidlertid, at udbudsgiveren har rigtigt godt styr på de relevante standarder og certificeringsordninger samt indsigt i klimapåvirkningen fra både produktion og brug af den pågældende vare og er på forkant med den teknologiske udvikling på området. Dette kan være en stor udfordring for mange udbudsgivere, og fremgangsmåden indebærer en risiko for, at man bare gør, som man plejer.

 

Alternativt kan udbudsgiveren derfor lade klimapåvirkningen og omkostningen i hele projektets livscyklus indgå i tildelingskriterierne – og dermed lade det være op til tilbudsgiverne at konkurrere om den mest klimaeffektive og totaløkonomisk bedste løsning. Forudsat at klimapåvirkningen vægtes højt i tildelingskriterierne – eksempelvis med 30-50 procent – vil denne slags ’funktionsudbud’ i højere grad åbne op for innovation og nye løsninger på klimaudfordringerne. Derudover kan udbudsgiveren lade projektets samlede CO2-fodaftryk i hele dets livscyklus indgå som et tildelingskriterium, og lade det være op til tilbudsgiverne at konkurrere om den optimale løsning og dokumentere den samlede klimapåvirkning.

 

Udfordringen med denne fremgangsmåde er, at udbudsgiver skal være i stand til at vurdere, om der er hold i tilbudsgivers beregninger af klimapåvirkningen. Dette kræver grundig rådgivning og evt. også vejledning eller regler for, hvordan man beregner den samlede klimapåvirkning af alt lige fra store anlægsprojekter til kantinemad på rådhuset.

 

Uanset hvilken fremgangsmåde man vælger, bør regeringens kommende strategi for intelligent offentligt indkøb sikre, at den samlede klimapåvirkning vejer meget tungere i offentlige udbud, end den gør i dag. Alene at bruge den laveste pris som tildelingskriterium er decideret uintelligent i forhold til både økonomi, kvalitet og klimapåvirkning og bør være en saga blot.

 

---