Fælles nordisk front for højere pris på CO2

Debatindlæg
Nordiske tænketanke og erhvervsaktører opfordrer til fælles nordisk front for en højere pris på CO2 på FNs klimatopmøde i New York den 23. september.

Ved FNs klimatopmøde i New York den 23. september er spørgsmålet om prissætning af CO2 højt på dagsordenen. Sammen med en række nordiske samarbejdspartnere har CONCITO sendt et brev til statsminister Helle Thorning-Schmidt, hvor vi opfordrer til fælles nordisk front for en højere pris på CO2. 

I brevet opfordrer CONCITO, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling samt de svenske organisationer Global Utmaning, Energi Effektiviserings Företagen (EEF), 100 % Förnybart og det finske Climate Leadership Council de nordiske regeringer til aktivt at bakke op om Verdensbankens "Putting a Price on Carbon"-initiativ.

"Vi har brug for en pris på CO2 som et centralt element i det langsigtede internationale regelsæt. Vi har brug for en pris på CO2 som en drivkraft for strukturel omstilling og innovation. I en verden begrænset af knappe ressourcer, et skiftende klima og begrænsede offentlige finanser er erhvervslivets engagement og private investeringer i omstillingen til lavemissionssamfundet mere afgørende end nogensinde. En teknologineutral pris på CO2 vil skabe en tiltrængt vejledning og forudsigelighed for langsigtede investeringer og fair konkurrence. Lad os bruge denne længe ventede og enestående mulighed til at skabe et politisk momentum og etablere de rette markedsvilkår for en reel omstilling", skriver organisationerne.

Læs hele brevet her

Relaterede emner