Dansk CO2-afgift på landbruget vil ikke føre til store udledninger i udlandet

Debatindlæg
mand i stald

Med en afgift på landbruget vil Danmark gribe ud efter rollen som et grønt foregangsland.

Klimakrav til landbruget bliver ofte afvist med et argument om, at det blot vil få produktion og dermed udledninger af drivhusgasser til at sive fra Danmark til udlandet. Men en ny analyse peger på, at CO2-lækagen til udlandet vil være begrænset.

Når der tales om en drivhusgasafgift for landbruget, rejses der ofte en række bekymringer. En af disse handler om lækage. Lækage er den bekymring, at dansk klimapolitik blot fører til, at vores drivhusgasudledninger siver til udlandet. Det vil sige, at den reduktion, som vi får ved at gøre en klimabelastende produktion dyrere, erstattes af en mindst lige så belastende udenlandsk produktion.

Concitos analyse definerer syv elementer, der i forskelligt omfang kan påvirke graden af lækage.

Påvirkningen vil ske ved ændret adfærd eller effekt på tre områder: Hos landmanden, blandt forbrugerne og i udenlandsk landbrug. Analysen viser, at seks af syv elementer reducerer omfanget af lækage. Analysen gennemgår de mekanismer, der påvirker lækagen, og gennemgår også nyere dansk økonomisk litteratur, som har behandlet lækageproblemet.

Analysen understreger, at det er svært at undgå en vis lækage, men at lækagen med afsæt i en balanceret klimapolitik vil være begrænset. Det vil sige, at der vil være en betydelig global klimagevinst selv ved en ensidig dansk klimaafgift på landbruget.

Et nuanceret problem

Det omtales som lækage, når en klimaindsats i Danmark blot erstattes af udledninger i udlandet. Det er, hvad der i et vist omfang risikerer at ske, når vi gør dansk klimabelastende produktion dyrere gennem en drivhusgasafgift. Så er der en risiko for, at dansk produktion erstattes af udenlandsk produktion med samme eller større udledning.

I den sammenhæng er det vigtigt at forstå, at dette problem er nuanceret. Det er umuligt at undgå et vist omfang af lækage. Men hvis vi står tilbage med en afgift, der reducerer dansk landbrugs udledninger med for eksempel en million tons, så må nogen lækage ikke stå i vejen for en ellers fornuftig klimapolitik. Selv hvis udledningen uden for Danmark stiger med for eksempel 0,2 eller 0,3 million tons. Bundlinjen er stadig en gevinst for klimaet.

Det er usandsynligt, at stigningen i udlandets udledninger, som følge af en dansk afgift, vil modsvare faldet i de danske udledninger. Dermed opfyldes også klimalovens krav om, ”at danske (klima)tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser”.

Lækagen er mindre, end vi frygter

I Concito har vi set på, hvordan en klimaafgift fører til lækage. Den direkte effekt er naturligvis den, der opstår, når en dansk vare bliver dyrere. Så vil nogle forbrugere både i Danmark og i danske eksportmarkeder vælge en tilsvarende udenlandsk vare i stedet.

Men en anden adfærd spiller også ind. En dyrere dansk vare kan i lige så høj grad give anledning til et lavere forbrug eller et skift til en anden mindre klimaintensiv vare. Det vil sige et mindre forbrug af mælk eller et skift fra dansk bøf til tysk kylling. En erhvervsmæssig negativ effekt, men en positiv klimaeffekt.

Hvor stor en prisstigning, dansk landbrug er tvunget til at sende videre, er heller ikke givet. Det vil afhænge af afgiftens størrelse, landbrugets mulighed for at skifte til en mindre klimaintensiv produktion, og den afdæmpende effekt af støtte givet til den grønne omstilling.

Der er god grund til at tro, at man politisk vil prioritere en håndterbar afgift, og at der vil være klimavenlige løsninger, som vil komme i spil for landbruget, samt at støtte til sådanne løsninger i landbruget vil være en del af en kommende aftale om en afgift. Det betyder, at prisstigningen på danske varer vil reduceres.

Med en afgift på landbrugets drivhusgasudledning vil Danmark gribe ud efter rollen som et grønt foregangsland. Men samtidig er en stor del af den udenlandske landbrugsproduktion, som vi konkurrerer med, også omfattet af klimamål. Stigende klimakrav i udlandet vil derfor også reducere lækagen fra dansk klimapolitik.

Forsimplede fremskrivninger

Den modellering, der har været af lækage fra en dansk afgift, ender også på resultater under 100 procent. Det vil sige med en mindre stigning i udenlandske udledninger end faldet i de danske udledninger. Analyser fra Kraka og Det Økonomiske Råd finder lækagerater mellem 11 procent og 85 procent. Det store spænd viser, at der er usikkerheder i beregningerne, men ikke mindst, at antagelserne bag har stor betydning for lækagens størrelse.

Det, der er værd at hæfte sig ved, er, at modellering tager en række forsimplende antagelser i brug.

Ingen af studierne antager, at afgiften suppleres med støtteordninger. Derudover antages det, at dansk landbrugsproduktion består af ensartede produkter i direkte konkurrence med identiske udenlandske produkter. Hvilket er en forenklende antagelse for en del af de produkter, som dansk landbrug producerer.

Konsekvensen af de forsimplende antagelser betyder, at de beregnede tal ligger i den øvre ende af, hvad lækagen må antages at blive. Det understøtter argumentet om, at der er flere elementer, der peger i retning af en lav lækageeffekt fra en afgift på dansk landbrugsproduktion.

Debatindlæg bragt i Altinget d. 7. februar 2024.