COP26 skal sikre højere ambitioner og flere penge for at nå klimamål

Målet er ikke grebet ud af den blå luft: FNs generalsekretær, António Guterres, erklærede for nyligt ved offentliggørelsen af Klimapanelets 6. vurderingsrapport”, ’code red for humanity’, da videnskaben peger på mere alvorlige konsekvenser af en verden, der opvarmes mere end 1,5 grader, end man hidtil har vurderet.

De vigtigste emner på COP 26 er at:

Øge ambitionerne for at nå 1,5 grader målet i Parisaftalen. Parisaftalen rummer en ’ambitionsmekanisme’ for at medlemslandene hvert 5. år kan skrue op for indsatsen, og Glasgow er første gang, at landene har skulle gøre dette forud for konferencen. Ca. 120 lande har indsendt nye eller opdaterede klimaplaner (men endnu ikke fra f.eks. Kina, Indien, Saudi Arabien, Australien). De nye planer indebærer dog kun yderligere 7,5% reduktion af de globale udslip i 2030, og for være på ret kurs mod 1.5 grad kræves der reduktioner på omkring 50%. Det er derfor afgørende at alle lande kommer med nye planer, og at der skabes mulighed for at kunne indmelde højere ambitioner fra landene på COPen og i årene frem mod 2025, hvor der igen er deadline for endnu mere ambitiøse mål. Dan Jørgensen er blevet bedt om af COP formandskabet, at stå i spidsen sammen med sin kollega fra Grenada for en proces, der skal fastholde presset for øge ambitionerne også efter COP26.

Vedtage nyt klimafinansieringsmål for 2025. De rige lande lovede på COP 15 i København, at støtte udviklingslandenes omstilling med $100 milliarder årligt fra 2020 og, at aftale et nyt mål for klimafinansiering i 2020 frem mod 2025. Udgangspunktet er dårligt, da de rige lande ifølge den seneste opgørelse kun har leveret $80 mia. i 2019., og netop finansieringen ses som en lakmustest på de rige landes villighed til at agere solidarisk på en krise som primært de rige lande har forårsaget. Et forhandlingsresultat kan være en forpligtelse på at nå gennemsnitligt $100 mia. årligt frem mod 2025. Danmarks bidrag er her en 42% stigning i klimabistanden fra 2023 til kr. 3,8 mia. (dog hentet i udviklingshjælpen), samt udmelding om at 60% vil gå til tilpasning, hvilket imødekommer krav om balanceret klimafinansiering mellem tilpasnings- og CO2 reduktionsindsatser.

At vedtage de sidste tekniske elementer af Parisaftalen omkring principperne brug af karbonmarkeder og gennemsigtighed i rapportering af landenes bidrag til gennemførelse af Parisaftalen. Det er afgørende at rammerne for karbonmarkedet fremmer reelle reduktioner og forebygger smutholder, f.eks. ved at undgå, at der tælles dobbelt på karbon kreditter i handlen af disse mellem lande. Desuden, at der sikres troværdighed i landenes indrapportering af nationale klimaindsatser under Parisaftalen.

Styrke proces for at omsætte klimatilpasningsmål i handling, samt at indarbejde ’tab og skade’ i den formelle forhandlingsdagsorden (erstatningsbetalinger til udviklingslande, hvor tilpasning ikke længere er mulig). Disse spørgsmål er sammen med sikring af tilstrækkelig finansiering af klimatilpasning af afgørende vigtighed for de fattigste landegrupper i forhandlingerne. Den store knast er her, om de rige lande er parat til at påtage sig yderligere forpligtelser på at understøtte tilpasning og erstatning

I takt med at Parisaftalens regler er faldet på plads øges fokus på gennemførelsen af reelle reduktions- og tilpasningsindsatser. Det britiske COP-formandskab har i en hidtil uset grad sat fokus på konkrete indsatser inden for en række sektorer, der er afgørende for klimaet, og har i samme ombæring opprioriteret mobiliseringen af ikke-statslige aktører, herunder især den private sektor, bl.a. gennem en kampagne for at virksomheder, investorer og byer skal påtage sig netto-nul målsætninger. Der er særligt fokus på at:

Opnå global tilslutning til hensigten om at fase kul helt ud af det globale energisystem, hvilket Gruppen af de 7 største økonomier (G7)  besluttede i juni måned, herunder at stoppe finansiering af kul i udviklingslandene, samt at bringe kulforbruget i overensstemmelse med de globale klimamål, dvs. reelt udfasning inden 2040. Siden har såvel Kina som også Japan og Korea besluttet af stoppe finansiering af nye kulværker i udviklingslandene. Danmarks bidrag til udfasning af fossile brændsler er sammen med Costa Rica at lancere en global koalition  på udfasning af olie og gas – ”Beyond Oil and Gas Alliance ”, som naturligvis bygger på aflysning af 8. udbudsrunde i Nordsøen.  

Opnå global tilslutning til mål at reducere udledning af metangas med 30% i 2030, metan er den næstvigtigste drivhus gas efter CO2 med hastigt voksende udslip, men også med masser af billige muligheder for at reducere det indenfor olie/gas, affald og i landbruget. USA og EU har lanceret en global metangas-kampagne som mange lande ventes at støtte på COP 26, den sigter netop mod at reducere metangas-udledninger med 30% inden 2030 Her er Danmark bemærkelsesværdigt nok ikke med endnu.

En række andre temaer er vigtige, herunder især behovet for at landene udvikler strategier på den lange baner (Long Term Strategies)  for fuld dekarbonisering af økonomierne i 2050, hvilket er tæt knyttet til spørgsmålet om ambitionsniveauer og finansieringsspørgsmål på mellem og kort sigt. De kommende uger vil vise om der er politisk vilje og mod til at gøre det al videnskab siger er nødvendigt.

--- --- ---

Bloggen har været bragt i Altinget 27. oktober 2021