En dansk afgift på landbruget kan blive en ledestjerne for hele EU

Rammerne for landbruget både i Danmark og i vores nabolande er i stort omfang defineret af EU's støtte og regulering.

Når de nye EU-parlamentarikere drager til Bruxelles for de næste fem år, er det derfor vigtigt, at de vælger en grøn udviklingsvej for landbruget, så det bevæger sig mod markant lavere drivhusgasudledninger.

De kommende fem år tilbyder en stor mulighed. EU kan nemlig konkretisere sine tanker bag og enes om konturerne til et regime for regulering af drivhusgasudledninger fra landbruget.

Det kan meget vel være et kvotesystem for landbruget i sammenspil med en ambitiøs, grøn reform af den fælles landbrugspolitik.

Danske EU-parlamentarikere vil komme til Bruxelles med de danske erfaringer med en national klimaafgift for landbruget. Med budskabet om, at der er veje til at reducere landbrugets drivhusgasudledninger.

En dansk klimaafgift og en europæisk model kan og skal komplementere hinanden. Her har vi en vaskeægte dansk mærkesag i den næste periode for Europa-Parlamentet.

Strammere europæisk landbrugspolitik

EU’s landbrugspolitik fungerer i dag ikke efter hensigten. I hvert fald ikke, hvis hensigten er at understøtte miljø, klima og biodiversitet.

En ny analyse fra CONCITO har vist, at udmøntningen af EU's landbrugsstøtte (CAP’en) i Danmark har minimal effekt.

Minimal effekt når man anvender en grøn målestok. Der er heller ingen indikation på, at den samme grønne målestok opfyldes bedre i resten af EU, som beskrevet her og her.

Der er derfor behov for, at den næste periode for EU’s landbrugsstøtte, der løber fra 2028, skal strammes gevaldigt op. Strammes op på de grønne parametre, hvor den nuværende landbrugspolitik ikke leverer.

Strammes op så støtten ikke modarbejder andre klimatiltag. Men selv hvis det sker, så er det ikke nok som klimaregulering.

Der skal mere til.

Landbruget kan ikke længere undgå kvoter

Kvotesystemer er efterhånden et af de grundlæggende værktøjer for EU's klimapolitik.

De begrænser retten til at udlede drivhusgasser i EU, og omfatter blandt andet elproduktion, flyrejser, skibstransport og den energitunge industri. Vejtransport og opvarmning af bygninger bliver også omfattet af et kvotesystem.

Men landbruget udmærker sig ved ikke at være en del af kvotesystemet.

Uden at landbruget betaler for sine udledninger, er det svært at se et europæisk landbrug reducere sine udledninger. Landbruget forventes ud fra eksisterende tiltag blot at levere 4 procents reduktion fra 2022 til 2040.

Europa-Kommissionen foreslår en reduktion af udledninger i EU på 90 procent i 2040. En så markant reduktion tillader ikke, at landbruget, som i dag står for mere end 10 procent af EU's udledninger.

Alternativet til en fælleseuropæisk løsning vil blive, at medlemslandene selv står for at stille de krav, der får landbruget til at reducere dets udledninger.

En ny klimapolitik for europæisk landbrug er i det lys uomgængelig. Uagtet om det kommer fra den ene eller den anden side.

Det er derfor helt oplagt, at man på europæisk plan etablerer et kvotesystem for landbruget.  Ligesom en national klimaafgift i landbruget giver det et tydeligt økonomisk incitament til at skabe de nødvendige ændringer i landbrugets produktion.

Det giver et skub til at udvikle og anvende effektive reduktionstiltag. Et kvotesystem kan samtidig sikre en fælles spillebane og konkurrencevilkår for landbrugere i hele EU.

Flere modeller for kvotehandel i spil

I praksis er der en række forskellige modeller for kvotehandel i landbruget. Valget af model er en forhandling, som det næste Europa-Parlament skal være en del af.

Ideelt set bør ansvaret for kvoter ligge så tæt på udledningen som muligt. På samme vis som, at Aalborg Portland er ansvarlig for at købe de kvoter, der dækker deres udledninger.

På den anden side skal der tages hensyn til de karakteristika, der er ved de forskellige sektorer. Det bliver for eksempel ikke den enkelte bilist, men brændstofleverandørerne, der bliver ansvarlig for kvotekøb til vejtransporten.

På samme måde går diskussionen på, om kvoteansvaret i landbruget skal ligge hos den enkelte bedrift eller hos virksomheder længere oppe eller nede i værdikæden.

Det kan for eksempel være hos slagterier og mejerier eller hos gødnings- og foderproducenter. I CONCITO er vi midt i et projekt, der skal se på den mest hensigtsmæssige indretning af et kvotesystem for landbruget. Den centrale rettesnor bliver, om systemet leverer den klimaeffekt, som europæisk landbrug skal levere.

Selv om andre landes landmænd demonstrerer i gaden, og nogle dele af Europa-Kommissionen ryster på hånden, så er det der samtalen skal være. Ikke om EU skal begynde at regulere udledninger af drivhusgasser i landbruget, men hvordan det skal ske.

Dansk ledestjerne i EU

EU og medlemslandene lever i et vekselvirkende forhold. Når det er bedst, gør de hinanden stærke og understøtter hinandens ambitioner.

Når Danmark er på forkant med udviklingen, og der arbejdes intenst på en klimaafgift i landbruget, så vil det være med til at støtte EU's klimaambitioner.

Det viser ekspertgruppens arbejde med at forklare om det danske arbejde i Bruxelles allerede.

I arbejdet med en klimaafgift gør vi nemlig det forarbejde, som et europæisk kvotesystem vil kræve. Det vil stille dansk landbrug stærkt i den omstilling, som kommer.

For dansk landbrug vil med en klimaafgift og dens affødte omstilling kunne dokumentere en klimaeffektiv landbrugsproduktion. Samtidig med at Danmark viser, at regulering af udledning af drivhusgasser fra landbruget er praktisk muligt.

Det er en oplagt mærkesag for de danske EU-parlamentarikere i den næste mandatperiode.

Debatindlæg bragt i Altinget Fødevarer d. 12. juni 2024.