EP-valg

Med valget til Europa-Parlamentet i 2019 oplevede EU et bemærkelsesværdigt grønt momentum. Det kulminerede i lanceringen af the European Green Deal under ledelse af Kommissionsformand Ursula von der Leyen. Dette initiativ markerede en vigtig forpligtelse til at tackle klimakrisen og fremme bæredygtighed i hele Europa. 

Siden da har EU håndteret flere kriser. Invasionen af Ukraine igangsatte en europæisk indsats for at mindske afhængigheden af russisk gas, hvilket intensiverede presset på medlemsstaterne for at finde alternative energikilder. EU’s naturgasforbrug faldt med 20 pct. i forhold til årene før invasionen og udbygningen af vedvarende energi gjorde, at sol og vind i EU har overhalet kul og gas. 

På globalt plan har Kina og USA meldt sig ind i kampen om grønt industrielt lederskab gennem bl.a. statsstøtte, der både har ledt til lavere omkostninger for bl.a. solceller og elbiler, men også lagt pres på europæiske virksomheder inden for de respektive sektorer.   

Hvor klima og miljø er de vigtigste emner blandt danske vælgere til Europa-Parlamentsvalget, er det i andre medlemslande i højere grad emner som økonomi, krigen i Ukraine og migration, der optager vælgerne. Derfor bliver det vigtigt at koble klimahandling til netop de emner ved at fremhæve de positive effekter: udbygning af vedvarende energi og reduceret forbrug af fossile brændsler kan forbedre Europas konkurrenceevne, give husholdninger lavere energiregninger, gøre Europa mindre afhængig af importeret olie og gas, samt forbygge nogle af de store strømme af klimaflygtninge, der tvinges til at migrere pga. tørke, oversvømmelse og de konflikter, der udspringer deraf. 

Valget til Europa-Parlamentet er en mulighed for give EU et klart grønt mandat, der kan fastholde EU’s høje klimaambitioner.