Torsten Hasforth

Cheføkonom

Torsten er cheføkonom og sidder i CONCITOs analyseenhed. Torstens særlige fokus er på den samfundsregulerede klimaindsats, de økonomiske styringsredskaber og omkostning for den grønne omstilling.

Torsten har før sit arbejde i CONCITO arbejdet som økonom i energisektorens interesseorganisation Dansk Energi med ansvar for energipolitiske og økonomiske analyser. Han har beskæftiget sig indgående med energisystemet, den overordnede målopfyldelse på klimaområdet og energisektorens indflydelse på samfundsøkonomien. Det er også Torstens fokus i CONCITOs analyseteam. Før det har Torsten været ansat i Klima- og Energiministeriet. Torsten er uddannet som økonom fra Københavns Universitet og Cambridge University.

Twitter: https://twitter.com/dursten

  •  køer
    For alt for længe siden bad man en ekspertgruppe om at se på scenarier, der indfrier Danmarks klimamål mod 2030. Ekspertgruppen er nu endelig kommet med sin endelige afrapportering. Hvis man politisk vælger at lytte, så er anbefalingen meget klar.
    Debatindlæg
  • Dannebrog
    Det Økonomiske Råd og andre har den seneste tid været ude og argumentere for, at den europæiske klimaindsats i sidste ende kan erstatte behovet for nationale klimamål, og at EU’s rammer reelt underminerer den klimamæssige værdi af at være et grønt foregangsland.
    Debatindlæg
  • <a
    Klimaet og landbruget er godt tjent med, at vi endelig står med en anbefaling til, hvordan en klimaafgift for dansk landbrug kan indrettes
    Pressemeddelelse
  • mand i stald
    Klimakrav til landbruget bliver ofte afvist med et argument om, at det blot vil få produktion og dermed udledninger af drivhusgasser til at sive fra Danmark til udlandet. Men en ny analyse peger på, at CO2-lækagen til udlandet vil være begrænset.
    Debatindlæg
  • lækage
    Der er en konkret bekymring, at en national klimaafgift på dansk landbrug alene vil skubbe danske klimaudledninger til udlandet uden at føre til en samlet reduktion af de globale drivhusgasudledninger. Det vil selvsagt være uhensigtsmæssigt. Drivhusgasudledninger, der på den måde ”eksporteres” ved dansk klimapolitik omtales som lækage.
    Notat
  •  z
    Bølgerne går højt om en klimaafgift på landbruget.
    Debatindlæg
  • Billede af person der kigger på tøjstativ
    Ja det vil være svært at have nedbringelse af forbrugsbaserede klimaudledninger som et politisk mål. Men der er en selvstændig værdi i at afdække den globale klimaeffekt, som forbruget har.
    Debatindlæg
  •  c<s
    CONCITOs bemærkninger til Klimalovens årshjul.
    Høringssvar
  • bd
    En nødvendig og massiv udbygning af vind og sol i Europa, herunder også havvind i Danmark, øger efterspørgslen på mineraler, især aluminium, kobber, zink og silicium. Udbygningen gør dog i de fleste tilfælde kun krav på en brøkdel af verdens nuværende udvinding og reserver af mineraler. Selve mængden af mineraler, der skal udvindes, er ikke en barriere for et dekarboniseret Europa. Men hvis resten af verden skal følge trop, og efterspørgslen på mineraler også stiger i andre sektorer, bliver krav til genanvendelse og energieffektivisering uomgængelige, da en øget udvinding ikke er uproblematisk.
    Notat
  • forsider (38).png
    Ekspertgruppen for Grøn skattereform forventes i efteråret 2023 at offentliggøre deres anbefalinger til hvordan en drivhusgasafgift kan indføres i landbruget. Ekspertgruppen fokuserer bl.a. på produktionseffekterne af en afgift og hvordan afgiften påvirker omstillingen af landbruget. Der har dog også været meget fokus på, hvordan en afgift rammer forbrugerne og om den rammer skævt afhængig af indkomstgrupper. Derfor fremlægger CONCITO denne analyse af forbrugseffekterne ved en afgift i landbruget.
    Notat
  • Mand med indkøbskurv i supermarked
    Regeringen har forpligtet sig til at indføre en afgift på landbrugets drivhusgasudledninger. Det er et fornuftigt virkemiddel både for klimaet, for landbruget og for en effektiv omstilling. Men der er flere forskellige spørgsmål, der trænger sig på, når vi taler om en afgift. Et af de spørgsmål handler om, hvordan afgiften vil påvirke prisen på kødet i køledisken.
    Nyhed
  • korn
    En drivhusgasafgift på landbrugets produktion vil være den bedste, billigste og mest effektive måde at sænke landbrugets udledning af drivhusgasser, påpeger CONCITO i ny explainer-video.
    Nyhed
  • landbrug traktor
    Er der vilje til at lave en CO2-afgift på landbruget? Det spørgsmål vil afhænge af, hvordan ekspertgruppen svarer på to spørgsmål, og hvordan politikerne vælger at tolke det svar, de får.
    Debatindlæg
  • landbrug mark halm
    Klimamålet i 2025 er et vigtigt pejlemærke for Danmarks langsigtede klimaomstilling på vejen mod et klimaneutralt samfund. Men målet om at reducere udledningerne med 50-54% i 2025, når vi ikke uden bidrag fra landbruget.
  • benzin tanke diesel
    For to år siden vedtog Folketinget, at Danmark skal reducere sine drivhusgasudledninger med 50 til 54 procent i 2025. Det blev understreget af partierne bag aftalen, at man dermed opnåede flere ting. Det gav et pejlemærke. Det satte retning for den grønne omstilling, og det gav fremdrift i reduktionsindsatsen.
    Debatindlæg
  • csa
    Så sidder man her i den danske sommer og samler sindet. Årsskiftet kunne jo lige så godt ligge på en lys sommernat. En smuk aften, hvor man er samlet med venner og familie. Det er op til juli måned, at vi smider det hele.
    Debatindlæg
  • biler
    CO2-udledningen fra personbilparken falder ikke hurtigt nok og der sælges stadig mange benzinbiler. Samtidig skærpes klimamålene både nationalt og fra EU, så noget skal ske for at knække kurven for personbilernes udledning. Her ser vi på hvad der burde gøres, og på hvad der realistisk kan gøres på den korte bane.
  • b
    Det har negative konsekvenser for klimaet, bilisterne og statskassen at benytte flere biobrændstoffer. Faktisk er der hele tre gode grunde til at undlade mere biobrændstof.
    Debatindlæg
  • 31r
    Man må forstå på en leder af Mads Sandemann i Jydske Vestkysten d. 25. maj, at det er kortsigtet, ja nærmest tåbeligt at opfylde klimamålet for 2025. Et klimamål, der flugter med Danmarks klimamål efter 2025 og som et bredt udsnit af Folketingets partier ellers er enige om. Et klimamål, der bringer vores udledninger i tråd med, hvor de bør være for at begrænse klimaforandringerne.
  • hbj
    Folketinget har vedtaget et klimamål for 2025 for at sikre handling på den korte bane på vejen mod 2030. Udledningerne som målet omfatter opgøres som et gennemsnit for perioden 2024-2026. Måleperioden starter derfor om blot syv måneder.
    Analyse
  • lækage
    Der er en konkret bekymring, at en national klimaafgift på dansk landbrug alene vil skubbe danske klimaudledninger til udlandet uden at føre til en samlet reduktion af de globale drivhusgasudledninger. Det vil selvsagt være uhensigtsmæssigt. Drivhusgasudledninger, der på den måde ”eksporteres” ved dansk klimapolitik omtales som lækage.
    Notat
  •  c<s
    CONCITOs bemærkninger til Klimalovens årshjul.
    Høringssvar
  • bd
    En nødvendig og massiv udbygning af vind og sol i Europa, herunder også havvind i Danmark, øger efterspørgslen på mineraler, især aluminium, kobber, zink og silicium. Udbygningen gør dog i de fleste tilfælde kun krav på en brøkdel af verdens nuværende udvinding og reserver af mineraler. Selve mængden af mineraler, der skal udvindes, er ikke en barriere for et dekarboniseret Europa. Men hvis resten af verden skal følge trop, og efterspørgslen på mineraler også stiger i andre sektorer, bliver krav til genanvendelse og energieffektivisering uomgængelige, da en øget udvinding ikke er uproblematisk.
    Notat
  • forsider (38).png
    Ekspertgruppen for Grøn skattereform forventes i efteråret 2023 at offentliggøre deres anbefalinger til hvordan en drivhusgasafgift kan indføres i landbruget. Ekspertgruppen fokuserer bl.a. på produktionseffekterne af en afgift og hvordan afgiften påvirker omstillingen af landbruget. Der har dog også været meget fokus på, hvordan en afgift rammer forbrugerne og om den rammer skævt afhængig af indkomstgrupper. Derfor fremlægger CONCITO denne analyse af forbrugseffekterne ved en afgift i landbruget.
    Notat
  • hbj
    Folketinget har vedtaget et klimamål for 2025 for at sikre handling på den korte bane på vejen mod 2030. Udledningerne som målet omfatter opgøres som et gennemsnit for perioden 2024-2026. Måleperioden starter derfor om blot syv måneder.
    Analyse
  • dw
    Siden 1990 er drivhusgasudledningerne fra landbrugets processer reduceret med knap 20 procent, men de har været stort set uændrede de seneste 15 år. Men landbruget står over for at levere hidtil usete drivhusgasreduktioner på meget kort tid. Det drejer sig om opfyldelse af klimalovens mål i 2030, og bidrag til Danmarks klimaneutralitet på lidt længere sigt.
    Notat
  • X
    Diskussionen om virkemidler, der kan hjælpe landbruget med at reducere sine udledninger, er vigtig. Der er nemlig ikke afklaring om, hvilke virkemidler, der skal bringes i spil for at sikre, at landbruget reducerer sine udledninger ikke blot mod 2030, men at der også sættes gang i en udvikling, som peger mod fortsatte reduktioner efter 2030.
    Notat
  • Høringssvar
    CONCITO takker for muligheden for at kommentere på forudsætningerne til Klimafremskrivning ’22.  
    Høringssvar
Torsten
Cheføkonom, Analyseteamet
Download