Behov for større statslig opbakning til klimatilpasning

Pressemeddelelse
Kommunerne er godt i gang med klimatilpasningen, men der er stadig stort forbedringspotentiale, viser CONCITO-rapport

Klimaforandringerne forventes over de næste årtier at medføre store udfordringer for Danmark, med betydelig risiko for store samfundsøkonomiske tab. For at begrænse skaderne er det afgørende, at Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til højst 2 grader ved udgangen af dette århundrede overholdes. I modsat fald kan klimaskaderne blive langt mere alvorlige for Danmark.  

De danske kyster og byer vil under alle omstændigheder blive udfordret af mere vand fra alle sider. Konkret i form af kraftigere nedbør og storme, højere grundvandsstand, øget afstrømning i vandløb og søer, samt højere havvandsstand og stormflodshøjder. Den øgede risiko skal håndteres effektivt for at minimere sandsynlige skader. Der skal også sikres fuld integration af klimatilpasnings-indsatsen i udviklingen af fremtidens danske bysamfund, da der herigennem kan opnås betydelige gevinster.

Alle danske kommuner har, som aftalt med regeringen i 2012, nu udarbejdet klimatilpasningsplaner. Planerne skal give et overblik over de lokale klimarelaterede risici og prioritere indsatser fremadrettet.

I rapporten "Robusthed i kommunale klimatilpasningsplaner" undersøger CONCITO de kommunale klimatilpasningsplaner med fokus på indsatsens klimatiske robusthed, forstået som evnen til at forvalte de nuværende og voksende klimarelaterede risici. Derudover undersøges klimatilpasningens samspil med beredskabet, byudvikling, skabelse af merværdi og tværkommunalt samarbejde omkring klimatilpasningen. Endelig er der lagt vægt på de nationale rammebetingelser for kommunernes indsats i klimatilpasningen.

Undersøgelsen viser blandt andet, at:

  • Kommunerne er kommet godt i gang med at agere i en teknisk, økonomisk og forvaltningsmæssig kompleks dagsorden. Men generelt er håndteringen af den samlede vandrelaterede risiko på såvel kommunalt som statsligt niveau fortsat utilstrækkelig. Forståelsen og viljen er der i høj grad. Dog er der fortsat en meget uensartet tilgang til udfordringen samt mange benspænd i de eksisterende rammebetingelser – særligt i relation til vidensgrundlaget, lovgrundlaget og finansieringen.
  • Sårbarheden overfor de forskellige vandtyper (havvand, grundvand, nedbør og vandløb) varierer kraftigt på tværs af kommunerne, og selv blandt kommuner med sammenlignelige udfordringer er der en uensartet praksis i håndteringen af dem. Kommunerne har et generelt utilstrækkeligt vidensgrundlag om de lokale klima-påvirkninger i hele vandkredsløbet. Derfor bør staten understøtte kommunerne bedre gennem en styrket strategisk indsats. Det kan for eksempel ske i form af mere viden om de samlede vandudfordringer og et kortgrundlag, der løbende er opdateret. Regionerne kan spille en betydelig rolle i den tværkommunale indsats.
  • Den nuværende tilpasningsindsats står ikke mål med klimaudfordringen. Der er behov for at staten antager en større rolle i sikring af en mere strategisk og helhedsorienteret klimasikring af Danmark. Staten bør bl.a. tilvejebringe et fælles og jævnligt opdateret klimascenarie og en prioriteret risikovurdering, som alle aktører kan forvalte efter samt sikre bedre balance mellem beredskabsindsatsen på nationalt og kommunalt niveau. Det tværkommunale samarbejde kan styrkes, og derudover bør den enkelte husstand i højere grad inddrages i håndteringen af den helt lokale klimarisiko.
  • Der er stor usikkerhed omkring fremtidens klima. Derfor er der et betydeligt behov for at styrke den strategiske forskningsindsats. Særligt i relation til global havvandsstigning, nedskalerede scenarier for Danmark, klimaudfordringen efter år 2100 samt samspillet mellem alle relevante vandtyper på kommunalt niveau.

Undersøgelsen vil blive fulgt op af en række løsningsnotater og dialog arrangementer med kommunerne, med fokus på blandt andet vidensdeling af best practice-tilgange i arbejdet med klimatilpasning.

International chef i CONCITO, Jarl Krausing, udtaler:

”Det er imponerende hvor langt kommunerne på kort tid er kommet med klimatilpasningen, men forudsætningerne for en effektiv og hensigtsmæssig klimatilpasning er endnu ikke tilstede. Staten bør spille en langt større rolle i understøttelsen af kommunernes indsats med sikring og formidling af ny viden, regelforenkling og finansiering, og overordnede indsatser og prioriteringer bør fastlægges på vandoplandsniveau og langs fælles kyststrækninger. Vandet respekterer ingen kommunegrænser, og det er nødvendigt, at der skabes fælles beslutningsgrundlag på tværs af kommunerne og for Danmark som helhed”.

Realdania har finansieret CONCITOs undersøgelse. Projektchef i Realdania, Mikkel Suell Henriques siger:

”Undersøgelsen er interessant fordi den viser i hvor høj grad kommunerne generelt har taget klimadagsordenen til sig, og at der er stor forståelse for at anvende klimatilpasningsindsatsen som et springbræt til at udvikle byerne, så de bliver mere bæredygtige og rare at leve og bo i. Samtidigt er det en vigtig pointe fra undersøgelsen, at der er meget vi endnu kan gøre for at reducere risikoen for oversvømmelser – både i det eksisterende byggeri, men også i nye byudviklingsprojekter. Det er vigtigt, at vi fastholder et skarpt fokus på nedbringelse af, ikke blot den risiko vi har i dag, men også den risiko vi har i morgen”.

Rapport
Under de givne forudsætninger er danske kommuner kommet godt i gang med at udvikle og omsætte klimatilpasningsplaner i handling, men hverken kommunerne eller staten er i hus med en robust klimatilpasningsindsats.

Læs faktaark om de mest sårbare kommuner

Læs faktaark om kommunernes kortlægningspraksis

Yderligere information
Jarl Krausing, 29 89 66 00

Relaterede emner