Ny klimatilpasningsplan adresserer centrale udfordringer, men der mangler klare mål

Desværre indeholder den ikke konkrete målsætninger for indsatsen og flere initiativer lægger op til yderligere analyser. De analyser er vigtige for at understøtte de strukturelle problemer, som planen hævder at løse. En plan forudsætter strategiske, helhedsorienterede mål og langsigtede initiativer. Det er ikke indeholdt i Klimatilpasningsplan 1.  

Der er tre væsentlige mangler, som regeringen bør have et klart svar på: 

1. Hvad er regeringens overordnede mål for klimatilpasning – gør vi nok og gør vi det rigtige?
   Regeringen bør sikre at planens initiativer øger Danmarks langsigtede robusthed over for nuværende og fremtidige vejrhændelser. Planen bør samtidigt bidrage til EU's vision for et klimarobust Europa i 2050.  
2. Hvordan sikrer vi, at klimatilpasning i Danmark er ambitiøs, langsigtet og helhedsorienteret?
   Planen bør understøtte en omstillingen af alle sektorer mod et klimarobust samfund. Det skal undgås, at det videre arbejde undgår at blive ad-hoc fokuseret, men at man etablerer et strategisk langsigtet fokus. Regeringen skal sikre løbende opfølgning og læring på baggrund af planens implementering for at skabe en langsigtet og adaptiv strategisk planlægning af den nationale klimatilpasningsindsats. 
3. Hvornår vil politikerne foretage de svære prioriteringer om Danmarks arealanvendelse?
   Regeringen bør italesætte, at der i fremtiden vil være udsatte områder, hvor arealer friholdes for bebyggelser, og man kan blive nødsaget til at opgive arealer. Svære beslutninger skal tages i tide, og der skal være tydelighed i hvordan forskellige hensyn prioriteres.  

Planen er trods alt en begyndelse og rummer potentiale 

Der er bestemt positive elementer i planen. Klimatilpasning vedrører mange ministerier og sektorer, men i dag er der ikke en tværgående indsats. Det vil planen råde bod på gennem et embedsmandsudvalg, som skal varetage den løbende håndtering.  

Der er lagt op til, at udfordringer med stigende grundvand er gået fra at være en problemstilling hos den enkelte grundejer til fremadrettet at kunne løses kollektivt af kommuner og spildevandsselskaber.

Der er stort potentiale i at tale om klimatilpasning bredt set og ikke kun ift. oversvømmelser. Det gælder især de mangeartede og modsatrettede interesser, der er i planlægning af arealer, herunder naturbeskyttelse. Her er det nødvendigt at gennemgå lovgivning på tværs af samfundets forskellige udfordringer. Der er dog et stort behov for at udvalget definerer klare mål for, hvordan Danmark øger sin klimarobusthed og løbende reviderer indsatsen. Samtidigt er det essentielt, at der er åbenhed omkring udvalgets beslutninger, og at der løbende inddrages videnspersoner og relevante aktører.  

Det er også positivt, at der afsættes penge til en kystpulje, der er vigtig for at realisere klimatilpasning langs kysterne i kommunerne. Det vil gavne de grundejere, der denne weekend har oplevet store skader på boliger.  

Men puljen løber kun ét år, og indeholder kun 150 mio. kr. ud af de afsatte 1,3 mia. kr. til indsatsen. Det giver usikkerhed i de langsigtede investeringer for kystbeskyttelse i kommunerne, der er afgørende for at accelerere klimatilpasning. Det er også tankevækkende, at de fleste penge går til indsatsen på den jyske vestkyst, der har været en opgave, staten har håndteret siden 1990’erne. Så det er ikke en overraskelse, at man endnu en gang sætter penge af til den opgave.  

Vi håber at kunne få afklaring på disse spørgsmål og vil i CONCTIO meget gerne indgå i den videre dialog om, hvordan vi skal planlægge for fremtidens klimarobuste samfund.  Man kunne jo håbe på, at der med ”Klimatilpasningsplan 2” kommer en egentlig plan med strategiske mål, milepæle og indsatser for et klimarobust samfund og et klimatilpasset Danmark.