CONCITO hilser 14 nye medlemmer velkommen

Artikel
Spirer

En stadig bredere kreds støtter op om CONCITO’s rolle som videnspartner for alle aktører i den grønne omstilling. På det seneste rådsmøde blev 14 nye medlemmer optaget og samlet set er medlemskredsen på omkring 100 organisationer, virksomheder og privatpersoner.

”Det er fantastisk dejligt at opleve den store opbakning til vores arbejde fra så mange forskellige sider. Vi ønsker jo netop at skabe bred forankring af vores klimaviden - det er på den måde, at vi får hele Danmark med på rejsen mod en klimavenlig fremtid,” siger direktør i CONCITO, Christian Ibsen.

Blandt de nye medlemmer er Danmarks Naturfredningsforening, organisationer som DJØF og Dansk Metal samt flere virksomheder, herunder Aalborg Portland, Rambøll og Ørsted.

”Vi hilser alle velkommen, og vi er glade for at se en så bred vifte af vigtige aktører, herunder både førende virksomheder, fagforeninger og vigtige grønne aktører som Danmarks Naturfredningsforening. Alle bidrag tæller, når det gælder om at accelerere den grønne omstilling, og det er vigtigt at få mange forskellige perspektiver på. Det giver os muligheden for en endnu tættere dialog og sparring med mange parter, og det styrker os alle. De mange nye medlemmer ser jeg som et meget positivt signal om, at vores viden og netværk er relevant og at der er et udbredt ønske at skabe fremdrift på den grønne omstilling,” siger Christian Ibsen.

Medlemmerne inddrages i tænketræf, følgegrupper og klimadialoger, og de tilfører ny viden til CONCITO fra både forskning og daglig praksis. Det bidrager til at kvalificere den samlede viden om at skabe en effektiv klimaindsats. Medlemmerne kan desuden indgå som partnere i nye projektaktiviteter og fungere som CONCITOs ’ambassadører’ i sektor- og virksomhedssammenhænge.

Travlt og vigtigt år for klimaet

På rådsmødet berettede CONCITO’s formand, Connie Hedegaard, om et "meget hektisk og vigtigt år – både for klimapolitikken og CONCITO selv."

”I forhold til politikskabelsen har CONCITO været inddraget med løbende sparring, politikudvikling og vidensinput på tværs af Folketing og aktører. Mobiliseringen og den politiske opbakning efter klimavalget i 2019 skulle i 2020 følges op af en række aftaler på tværs af alle sektorer, som et første vigtigt skridt i opfyldelsen af 70% målet,” fortalte Connie Hedegaard.

Hun pegede på, at især regeringens beslutning om at etablere 13 erhvervspartnerskaber med ledende aktører på tværs af sektorer har givet aktivitet i CONCITO. Ni af partnerskaberne har direkte efterspurgt CONCITO’s deltagelse, ligesom mange af regeringens udspil på transport-, affald-, energiområdet og mange andre udspil afledte stor efterspørgsel fra interessenter, myndigheder og medier på CONCITOs ekspertise og synspunkter.

Læs hele beretningen her:

 

Nye medlemmer 2021

Virksomheder og organisationer

Personlige medlemmer

  • Henrik Saxe – konsulent, Mindful Food Solutions, tidligere naturvidenskabelig forsker i Danmark og internationalt
  • Asbjørn Bjerre
  • Lars Topholm – head of research, Carnegie Investment Bank

Læs mere om CONCITOs medlemmer

Relaterede emner
Kontakt
Christian
Direktør