CONCITO hilser 16 nye medlemmer velkommen

Pressemeddelelse
hængeplanter concito

Danmarks grønne tænketank CONCITO har på dagens rådsmøde optaget 16 virksomheder, organisationer og videnspersoner som nye medlemmer. Der er stigende interesse for at komme ombord som medlem i CONCITO og bidrage med viden og være en del af dialogen om den grønne omstilling.

”Vi er stolte og glade for at få flere med ombord i CONCITO. De nye medlemmer repræsenterer virksomheder, organisationer og videnspersoner, som alle ønsker at bidrage til CONCITOs arbejde, og i det hele taget være en aktiv del af grønne omstilling. CONCITOs medlemmer er en vigtig del af vores DNA i CONCITO, og vi er rigtig glade for at vi disse år mærker en meget stor interesse for at komme med ombord", siger CONCITOs formand Connie Hedegaard.

CONCITO er en forening, med omkring 100 virksomheder, organisationer og videnspersoner i medlemskredsen. Medlemmerne inddrages i tænketræf, følgegrupper og klimadialoger, og tilfører ny viden til CONCITO fra både forskning og praksis, der hjælper med at drive klimaindsatsen videre og som potentielt kan have stor effekt. Medlemmerne kan desuden indgå som partnere i nye projektaktiviteter og fungere som CONCITOs ’ambassadører’ i sektor- og virksomhedssammenhænge.

”Medlemmerne er en unik og vigtig ressource for CONCITO. Medlemmerne er vores naturlige samarbejdspartnere og sparring, og vi arbejder ud fra en fælles præmis og mål om at drive klimaomstillingen fremad. Jeg er rigtig glad og stolt over at vi oplever så stor interesse for at bidrage, og at det kommer fra så mange forskellige sektorer og fagligheder", siger CONCITOs direktør Christian Ibsen.

Nye medlemmer 2019

Organisationer og virksomheder

Billund Lufthavn

CARE Danmark

Danish Crown

Københavns Lufthavn

Siemens

Simple Feast

Teknologisk Institut

Viegand Maagøe

Personer

Frank Hvam, komiker og skuespiller

Helle Brønnum Carlsen, lektor på Professionshøjskolen, forfatter og madanmelder

Jesper Theilgaard, meteorolog og klimaformidler

Karsten Krogh Andersen, pensioneret civilingeniør

Katrine Lotz, leder af Arkitektskolens Institut for Bygningskunst, By og Landskab

Maria Figueroa, international klimaforsker og lokallærer hos CBS

Søren Mark Jensen, biolog og selvstændig konsulent

Vibeke Grupe Larsen, arkitekt og selvstændig konsulent

Læs mere om CONCITOs medlemmer.

Relaterede emner