Madrevolution vil gavne klimaet

Af Torben Chrintz, videnschef i Danmarks grønne tænketank CONCITO

Uhørt materialisme har bundet danskernes penge i ligegyldigt tingel-tangel, og sølle 10 % af danskernes disponible indkomst bruges i dag på mad. Det har reduceret kvaliteten til nul og ramt madkulturen og folkesundheden hårdt, skriver restauratør Bo Jacobsen i Altinget Fødevarer den 12. december. Hvis udviklingen skal vendes, kræver det en madrevolution, hvor vi bruger 30 % af den disponible indkomst på mad, understreger han. 

I Danmarks grønne tænketank CONCITO har vi taget tråden op, og beregnet, hvad det vil betyde for klimaet, hvis danskerne brugte 30 % af deres disponible indkomst på mad i stedet for mursten, møbler og MacBooks. Og det vil betyde en masse! 

Hvis 20 % af danskernes nuværende forbrug omlægges fra materielle ting til bedre madkvalitet, vil det mindske gennemsnitsdanskerens udledning af drivhusgasser med hele 2,5 ton om året. Den gode gastronomi kan med andre ord reducere gennemsnitsdanskerens personlige udslip med næsten 20 %, hvilket svarer til den gennemsnitlige udledning fra det private forbrug af el, varme og brændstof til biler tilsammen. 

Hvis vi samtidig følger Bo Jacobsens råd om at få vendt kostpyramiden tilbage på sine fødder, vil den gode gastronomi gavne klimaet endnu mere. Danskerne er nemlig et af de mest kødspisende folk i verden, og det store kødforbrug står for over 15 % af gennemsnitsdanskerens CO2-udledning. Hvis vi reducerer kødforbruget med en femtedel – fx ved at gå fra ti frikadeller og to kartofler til ti kartofler og to frikadeller – vil det reducere den personlige udledning af drivhusgasser med yderligere ca. 1 ton. Endelig skal vi selvfølgelig huske, at få udnyttet de gode råvarer mest muligt og spise op, så maden ikke produceres til ingen verdens nytte. 

Madrevolutionen er et godt eksempel på, hvordan vi alle sammen gennem personlige valg og adfærdsændringer kan gøre noget godt for klimaet, vores efterkommere, samfundsøkonomien, folkesundheden og livskvaliteten på én og samme gang. Den slags eksempler kan vi ikke få for mange af, nu hvor klimatopmødet i Durban har efterladt et globalt politisk tomrum indtil 2020.