Her får du mest ernæring for klimaaftrykket

Interessen for at ændre kostvaner og spise klimavenligt har aldrig været større. Det mærker vi også i CONCITO, hvor efterspørgslen på information om sunde og klimarigtige madvaner er stigende. Siden lanceringen af Den Store Klimadatabase i 2021 har mange påpeget, at det oplyste klimaaftryk per kg fødevare ikke tager hensyn til, at vi – udover nydelsen og det sociale samvær – spiser for at få fyldt næringsstoffer, vitaminer og mineraler på kroppen.  

Det er fuldstændigt korrekt, at næringsstofferne er en central del af nytteværdien i vores mad. Dog med den vigtige tilføjelse, at vi både i et sundheds- og bæredygtighedsperspektiv bør have fokus på, at få tilstrækkeligt med næringsstoffer, ikke flest mulige næringsstoffer. Mange af os får faktisk mere end rigeligt med kalorier og proteiner i dag.  

Indholdet af næringsstoffer er således kun en relevant funktionel enhed til en vis grænse, hvorefter det kan udvikle sig til et sundhedsproblem. Når vi skal optimere kosten i forhold til klima og sundhed, er næringsindholdet derfor ikke altid den mest relevante målestok. 

Med dette mådehold in mente og ovenpå lanceringen af Den Store Klimadatabase version 1.1 i januar, er det på høje tid at opdatere formidlingen om, hvor vi får mest ernæring for klimaaftrykket.  

Understøtter officielle kostråd 

Siden den oprindelige version af denne blog fra 2018 har vi fået De Officielle Kostråd fra Fødevarestyrelsen, som er baseret på videnskabelige analyser fra DTU Fødevareinstituttet. De kombinerer viden om sund kost med viden om, hvordan vi får de nødvendige næringsstoffer på den mest klimarigtige måde – dog tilsat lidt hensyn til den nuværende danske madkultur for at gøre kostrådene så tilgængelige og relevante som muligt.  

Hvis alle danskere efterlevede kostrådene, ville det være et kæmpe skridt i retning af en ikke bare sundere, men også mere klimarigtig kost. Klimarådet har beregnet, at klimaaftrykket fra danskernes fødevareforbrug omtrent kan halveres, hvis vi alle lever efter kostrådene. Det gør vi langt fra i dag, og det kan muligvis skyldes en udbredt myte om, at en planterig kost er en proteinfattig og utilstrækkelig kost. 

Denne opdatering af, hvor vi får mest ernæring for klimaaftrykket understøtter de officielle kostråds anbefaling af, at danskerne generelt set trygt kan spise langt mere plantebaseret end i dag.
  

Rangordning af 24 fødevarer 

Nedenstående figur rangordner klimaaftrykket af 24 udvalgte fødevaretyper i kg CO₂e per kg fødevare samt indhold af protein, kostfibre, kalorier (kcal), fedt og kulhydrat fra det mindste til det største klimaaftryk. Fødevarer som ikke indeholder det givne næringsstof er udeladt af figuren. 

Klimaaftrykkene stammer fra Den Store Klimadatabase version 1.1, og næringsværdierne stammer fra DTU Fødevareinstituttets fødevaredatabase Frida Fooddata. De mørkegrønne søjler er frisk frugt og grønt, de lysegrønne er forarbejdede vegetabilske produkter og de orange er animalske produkter.  

Mest mad og ernæring for klimaaftrykket i vegetabilske fødevarer 

Overordnet viser rangordningerne af klimaaftrykket per kg, protein, kostfibre, kalorier, kulhydrat og fedt, at vi får mest mad og ernæring for klimaaftrykket i planteriget.  

I forhold til proteinindholdet har vegetabilske fødevarer som plantefars, grønkål, havregryn, hvedebrød, pasta og kikærter samt animalske fødevarer som æg, mælk og kylling et lavt klimaaftryk (under 2 kg CO2e per 100 gram protein). Klimaaftrykket fra fisk og grisekød ligger i mellemklassen, og i den tunge ende i forhold til proteinindholdet (over 10 kg CO2e per 100 gram protein) ligger havredrik, æble, oksekød og smør.

Kostfibre findes udelukkende i de vegetabilske fødevarer, og det er vegetabilske fødevarer som hvedebrød, plantefars, havregryn, grønkål, pasta og kartofler, der giver allermest kalorieindhold for klimaaftrykket.  

Visse animalske produkter som smør, æg og grisekød har forholdsvist lavt klimaaftryk i forhold til fedtindholdet (under 2 kg CO2e per 100 gram fedt). For smør og grisekød er det dog mættet fedt, som bør begrænses af sundhedshensyn.  Når det kommer til kulhydrater, skal man langt ned i rangordningen for at finde animalske produkter. 

De nævnte beregninger og eksempler tager ikke hensyn til samtlige vigtige næringsstoffer og vitaminer, som også er afgørende elementer i en sund kost. Disse bør naturligvis inddrages i den samlede vurdering af en klima- og ernæringsrigtig diæt, som de gør i De officielle kostråd. Derudover er der tale om rent funktionelle beregninger, der ikke inddrager vigtige elementer som geografi, årstider, kvalitet, smag og nydelse. Smag og nydelse kan betragtes som subjektive og plastiske begreber, der ændrer sig i takt med kostvanerne.

Endelig skal man være opmærksom på, at klimaaftrykket er oplyst per kilo indkøbt vare. Nogle fødevarer vil svinde ind i tilberedt stand fx pga. stegesvind eller skræl der kasseres, mens andre fødevarer vil vokse i mængde i tilberedt stand, fx pasta, ris, tørrede svampe eller tørrede bælgfrugter. Sidstnævnte vejer mindst det dobbelte i tilberedt stand.  
 

Pejlemærker for klimarigtigt fødevareforbrug 

Ifølge CONCITOs rapport om Danmarks globale forbrugsudledninger udleder hver dansker i gennemsnit 13 ton CO₂e årligt, og heraf stammer 20 procent fra forbruget af fødevarer og drikkkevarer. Mange danskere kan reducere fødevareforbrugets klimaaftryk markant ved at spise mere planterigt, og ovenikøbet leve sundere end de gør i dag. Men hvor langt ned kan og bør vi komme i klimaaftryk fra fødevareforbruget?  

Nedenstående tabel viser CONCITOs bud på pejlemærker for, hvad der i dag kan betragtes som et klimarigtigt forbrug af fødevarer og drikkevarer per person per uge, dag og måltid beregnet ud fra resultaterne i Den Store Klimadatabase. 

Pejlemærkerne er inspireret af de nedenstående internationale og danske referencer, men er ikke beregnet specifikt i forhold til Danmarks og verdens aktuelle klimabudget eller et specifikt årstal. De vil først og fremmest være anvendelige i professionelle køkkener, men kan også bruges til undervisningsformål eller af særligt interesserede forbrugere, fx i kombination med måltidsberegneren CO2beregner.dk, som er opdateret med resultater fra Den Store Klimadatabase version 1.1.  

Pejlemærket per måltid er per hver af de tre hovedmåltider, da mellemmåltider og øvrigt forbrug af fødevarer, snacks og drikkevarer her antages at stå for en fjerdedel af det daglige fødevareforbrug.