Øget menneskelig trivsel bør være et vigtigt mål i fremtidens arealanvendelse

Fremtidens arealanvendelse skal indfri mange mål samtidigt.  

En ny arealanvendelse skal give os lavere drivhusgasudledninger, mere plads til natur, rent drikkevand og et godt havmiljø omkring Danmark, samtidig med at vi skal kunne drive forretning og producere mad til en sulten befolkning. 

Det vil kræve en national arealstrategi bygget på systematisk prioritering og maksimering af de mange synergier, der ligger mellem de mange mål.

Det er en indviklet opgave, men gevinsterne er åbenlyse, som Klimarådet i deres arealrapport demonstrerer. Ved at se på tværs af blot tre forskellige samfundsmål, klimaet, vandmiljøet og biodiversiteten, viser de, at det giver mening at tænke indsatsen sammen.  

Opgaven forud for en god arealomlægning er at sikre, at alle de relevante mål kommer med i prioriteringen. Klimarådet nævner selv en række øvrige, vigtige mål, der bør indgå i fremtidens prioriteringsdiskussion: drikkevand, plads til vedvarende energianlæg og infrastruktur, råstoffer og klimatilpasning.  

Alt sammen vigtige elementer. Men helt oppe i toppen af listen bør vi inkludere et mål om at øge den menneskelig trivsel.  

Der skal være plads til os, vi skal blive glade og lykkelige af at bo i Danmark, og selvom det ikke er det eneste, der sikrer vores trivsel, så spiller en sundere og mere tilgængelig natur en stor rolle.  

Enestående sundhedseffekter

For vi står i en lidt af en trivselskrise, hvor vores manglende relation til naturen spiller en rolle.  

Vi bruger i gennemsnit 80-90 procent af vores tid indendørs, og børn i dag kommer langt mindre ud i naturen end de forrige generationer.  

For mange mennesker er der simpelthen for langt til de grønne oaser, og selv for de af os, der bor på landet, som egentligt skulle bo midt i naturen, kan det være svært at finde plads til naturoplevelser i et intensivt produktionslandskab.  

Og det er en skam, for vi ved, at friluftsliv og naturoplevelser har enestående og positive effekter på vores fysiske og mentale sundhed.  

Mødet med unikke planter og dyr gør os glade, og naturoplevelser giver os både ro, inspiration og mere mentalt overskud. Hård valuta i dagens Danmark. 

Så når vi står overfor at skulle rejse skov og reetablere natur på et areal, der omtrent er på størrelse med Sjælland, bør vi lade hensynet til danskernes trivsel være et selvstændigt element i prioriteringen.  

Flere bynære naturoplevelser 

Natur omkring de store byer kunne være ét sted at fokusere. Skovene omkring Aarhus har årligt mere end 3 millioner besøgende, og Dyrehaven nord for København besøges af omkring 7,5 millioner mennesker. Natur, der kan nås med cykel, bus eller S-tog.

Er naturområderne tæt på byerne, bliver de brugt. Måske er der flere af de danske byer, der kunne være tjent med en grøn krans af bynære naturoplevelser?  

Mindst lige så vigtigt er det at gøre de åbne vidder tilgængelige for dem, der bor midt i dem.

Bor man på landet, er man ikke garanteret en smuk løberute i nabolaget, for det meste af vores landskab er produktionslandskab med begrænset adgang. Måske kunne mulighederne for adgang til fods eller med cykel fra lokalområdet indgå i udpegningen af nye naturarealer på landet? 

Klimarådets analyser viser med hårde tal, hvad der giver intuitivt mening: At det kan betale sig at løse udfordringerne i sammenhæng, frem for hver for sig. 

Udvider vi regnestykket til at inkludere trivsel, vil konklusionen med garanti være den samme. 

Kompleksiteten stiger ganske vist, og dermed behovet for en grundig diskussion af, hvad vi egentligt vil opnå, og behovet for en strategisk tilgang til opgaven.  

Men gør vi det ordentligt, kan vi ende med et Danmark, der både er bæredygtigt og gør os alle sammen en lille smule lykkeligere. 

Debatindlæg bragt i Altinget Miljø d. 15. maj 2024.