Konference: Danmarks arealer – transformation til fremtiden

Event
areal
Konferencen finder sted d. 9. oktober 2024 kl. 11.15-15.30. Tilmeld dig her.

Vi står over for et nyt kapitel i historien om de danske arealer. Den måde, vi bruger vores arealer på, har altid været et billede på samfundets prioriteter. 

Et forandret klima og en natur i hastig tilbagegang har skubbet til de prioriteter. For at sikre et bæredygtigt, klimaneutralt og naturrigt samfund med god trivsel blandt danskerne, skal vi ændre den måde vi bruger og forvalter vores arealer på. Vi ved, at det skal ske, så hvad er næste skridt? 

Aarhus Kommune byder velkommen den 9. oktober, når CONCITO præsenterer tre forskellige visioner for en bæredygtig arealanvendelse, fortæller om, hvad en ny arealanvendelse vil kunne betyde for samfundsøkonomien og hvad en fremtidig national arealstrategi kunne indeholde. Og så vil vi tage hul på diskussionen om de næste konkrete skridt og de rammer, der skal være på plads for at understøtte omstillingen - fra det lokale til det nationale niveau. 

Tilmeld dig konferencen her.

Program

Fra 11.15:Ankomst og mulighed for at se miniudstillingen ”Fremtidens landskab”. 
12.00-12.05:Velkomst i Aarhus, Jacob Bundsgaard, Borgmester i Aarhus Kommune.
12.05-12.10:Åbning ved Connie Hedegaard, fhv. EU-kommissær og minister.
12.10-12.25Inspirationsoplæg
12.25-12.40:Visionsoplæg I: Visioner og dilemmaer i et fremtidigt klimaneutralt og biodiverst Danmark, ved Tage Duer, projektleder, CONCITO.
12:40-13.00:Visionsoplæg II: Sådan kan en samlet, national arealstrategi se ud, ved Peter Andreas Norn, programchef, CONCITO. 
13.00-13.15:Oplæg om udfordringerne ved at tegne nye typer af landskaber. 
13.15-13.30:Pause
13.30-14.00: 

Debat I: Lokal handling – hvad skal der til? 

Repræsentanter for virksomheder, investorer, ejere, myndigheder og lokalforeninger: Esben Billeskov, direktør Better Energy, Anne Mette Boye, stadsarkitekt i Aarhus Kommune, Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, Torben Friis Lange, direktør Hedeselskabet. 

Debatten er modereret ved Connie Hedegaard. Der åbnes mulighed for spørgsmål fra salen.  

14:00-14.45:

Debat II: Hvordan forankrer vi arealstrategien på nationalt niveau?  

Repræsentanter for brancheorganisationer, miljøorganisationer og offentlige organisationer:  

Karin Klitgaard, vicedirektør i Dansk Industri, Ulrich Bang, underdirektør i Dansk Erhverv, Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug og Fødevarer, Lars Midtiby, direktør for Danmarks Naturfredningsforening, Lotte Holten, centerchef i Danske Regioner, Anders Frandsen, direktør, Dansk Skovforening, Camilla Holbech, afdelingschef i Green Power Denmark, og ledelsesrepræsentant for KL.  

Debatten er modereret ved Connie Hedegaard. Der åbnes mulighed for spørgsmål fra salen. 

14.45 -15.00:Pause
15.00-15.20:

Hvordan kan planlægningen og landdistriktspolitikken bidrag til et fremtidigt klimaneutralt og biodiverst Danmark med god trivsel for alle?  

Minister interviewes af Connie Hedegaard 

15.20-15.30:Afslutning og opsamling ved Connie Hedegaard. 

Programmet opdateres løbende.  

Miniudstilling  

I forbindelse med konferencen vises en miniudstilling, som illustrerer, hvordan en fremtid kan se ud gennem en landskabsmodel, som viser et område i Aarhus Kommune. Miniudstillingen viser pointer fra CONCITOs analysearbejde på en levende måde og udgør en velegnet baggrund for mediedækning på konferencen.  

Udstillingen produceres af Schønherr i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus, stadsarkitekten i Aarhus og Boris Brorman Jensen. Udstillingen vises i rådhussalen eller rådhusets foyer parallelt med konferencen.  

Læs mere om Fremtidens arealanvendelse på projektets hjemmeside.

Kontakt
Tage Duer
Projektleder, Klimalaboratoriet