Vinterakademi 2017

Event
Det er nu muligt at ansøge om en plads på Vinterakademi 2017 i Aarhus den 6.-10. marts med fokus på den bæredygtige, fremtidssikre robuste by.

Vinterakademi er en uges akademi for studerende og nyuddannede med faglighed inden for byplanlægning, byudvikling, mobilitet, adfærd og digitalisering, og det foregår i 2017 i Dome of Visions 3.0 i Aarhus.

På Vinterakademi 2017 bliver Aarhus den overordnede case, hvor vi zoomer ind på byen, byrummet og de mange dilemmaer, udfordringer og muligheder, der ligger i spørgsmålet om, hvordan vi som samfund udvikler den bæredygtige, fremtidssikre og robuste by.

Ugens program tager udgangspunkt i en række konkrete cases, dilemmaer og udfordringer, og vil veksle mellem oplæg, casebesøg i by- og boligområder, dilemmaworkshops med mere.

Det er muligt at ansøge om én af de 40 pladser inden den 22. januar 2017, og udvælgelsen sker på baggrund af motivation og faglig profil for at sikre en tværfaglig deltagergruppe.

Du kan læse mere om programmet og sende en ansøgning på Vinterakademiets hjemmeside: www.vinterakademi.dk

Vinterakademiet er et projektsamarbejde mellem CONCITO, NCC og Center for Bygningsbevaring, og er støttet af GI, Grundejernes Investeringsfond 

Relaterede emner