Grøn omstilling kræver ny tilgang til infrastrukturbeslutninger

Vi har alle brug for husly, energi, mobilitet, mad og andre fornødenheder. For at kunne levere dette effektivt, har samfundet behov for infrastruktur, i form af boliger, veje, baner, elnet, mv. Derfor er infrastrukturen også løbende blevet udbygget til at imødekomme voksende behov.

Vi står dog nu i den situation at der også er brug for at gennemføre mange store klimarelaterede projekter. Både i forhold til omstilling (solcelle- og vindmølleparker, energiøer, CCS-anlæg, PtX-anlæg, etc.) og i forhold til at imødegå de klimaforandringer som ikke kan undgås (diger, re-lokalisering, etc.). Der er altså efterspørgsel efter både traditionel infrastruktur indenfor transport, byudvikling og energi mv, og nye typer infrastruktur som er direkte afledt af klimakrisen og behovet for grøn omstilling. Denne stigende efterspørgsel øger igen presset på ressourcer som råmaterialer, arbejdskraft og kapital.

Uanset formålet med infrastrukturen så indebærer selve anlægget af næsten al slags infrastruktur dertil, at der udledes betydelige mængder CO₂ og andre drivhusgasser fra selve arbejdsprocesserne, herunder fra byggematerialer, anlægsarbejder og, efterfølgende vedligeholdelse med mere. Det er en udfordring som ikke længere kan ignoreres når hele samfundet skal omstilles mod først nul og derefter negative emissioner indenfor knap 2-3 årtier.