Byggepladserne kan blive brændpunkt for byggeriets grønne omstilling

CONCITO brief
Byggesektoren har et markant klimaaftryk - både globalt og nationalt. Hvis Danmark skal nå 2030-målet om at reducere sine drivhusgasudledninger med 70 pct. ift. 1990, er det derfor vigtigt, at også klimabelastningen fra byggeriet reduceres.

Indenfor byggesektoren er der allerede et stort fokus på CO2-udledninger, men indtil nu har det primære fokus været på klimaaftrykket fra byggematerialer og på driften af bygninger. Klimabelastningen på selve byggepladsen har ikke fået samme fokus på trods af, at 13 pct. af dansk nybyggeris udledninger foregår i byggefasen. Der er således oplagte muligheder for at reducere sektorens klimaaftryk ved at orientere sig mod f.eks. byggeriets arbejdsmaskiner samt materiale- og ressourceforbruget på byggepladser, som medfører et væsentligt spild. Denne viden om udledninger i byggefasen og omstilling af byggepladsen baseres både på nylige danske studier samt erfaringer fra Norge, hvor man i flere år har arbejdet for at udfase dieseldrevne arbejdsmaskiner. Disse erfaringer er oplagte at skele til i den grønne omstilling på danske byggepladser, hvor der allerede eksperimenteres med tiltag, som mindsker udledninger fra byggepladsen. Disse har dog stadig primært form af enkeltstående tiltag. 

CONCITO ANBEFALER

  1. Medregn byggefasen i livscyklusvurderinger (LCA-beregninger)

  2. Understøt elektrificeringen af byggeriets arbejdsmaskiner gennem ambitiøse mål, tidlig planlægning og supporterende tiltag 

  3. Indsaml systematisk data om byggepladsers ressourceforbrug og samarbejd om udvikling af dataplatform for at begrænse ressourcespild 

  4. Promovér de positive effekter af maskiners elektrificering for samfund og sundhed 

 

Som det gælder for samfundet generelt, skal der også på byggepladser arbejdes for klimaneutralitet, og fremtidens byggepladser skal sigte mod at være fuldstændig emissionsfri, dvs. ikke blot fossilfri, med arbejdsmaskiner, som kører på HVO-diesel. Det er helt oplagt og nødvendigt at skubbe på for en elektrificering af byggeriets arbejdsmaskiner. Denne elektrificering er allerede i gang, hvilket blev stadfæstet, da 14 af landets større offentlige bygherrer underskrev en hensigtserklæring, om at de i fremtidige projekter vil stille krav til, at der bruges emissionsfrie arbejdsmaskiner. Det er et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning da det skaber en helt nødvendig efterspørgsel efter eldrevne entreprenørmaskiner.  

Et skift til eldrevne maskiner vil, udover klimagevinster, også medføre markante reduktioner af både luft- og støjforureningen.

Det er vigtigt at understrege, at selvom omstillingen til emissionsfrie byggepladser kan komme til at indebære administrative byrder og økonomiske omkostninger på kort sigt, så følger der med den grønne omstilling også positive effekter. Et skift til eldrevne maskiner vil, udover klimagevinster, også medføre markante reduktioner af både luft- og støjforureningen. Det er væsentligt også at fokusere på disse afledte effekter, eftersom de både kommer branchen, nærmiljøet og samfundet til gavn. Det forhold bør i høj grad tjene som motivation i den danske byggesektor for at øge fokus på arbejdsmaskiners udledninger og tilskynde til handling for at reducere klimaaftrykket gennem elektrificering af byggeriets arbejdsmaskiner. 

Endelig handler reduktion af CO2-udledninger i byggefasen ikke kun om elektrificering af arbejdsmaskiner, men også om at optimere materiale- og ressourceforbruget på byggepladser. Det er derfor også vigtigt at stille krav til, at der indsamles, analyseres og monitoreres data om byggepladsers forbrug og spild af ressourcer, så det bliver muligt at mindske det spild der finder sted i dag. Det vil også reducere klimaaftrykket fra byggefasen.  

På baggrund af disse indsigter har CONCITO fire anbefalinger til, hvordan en grøn omstilling af danske byggepladser kan hjælpes på vej og tage form: 

Medregn byggefasen (A4-A5) i LCA-beregninger  

De livscyklusvurderinger (LCA-beregninger), der benyttes til at sikre danske bygningers opfyldelse af de fastlagte klimakrav, tager i øjeblikket ikke klimabelastningen fra selve byggeprocessen (omtalt A4-A5 i LCA-beregninger) i betragtning. De nuværende LCA-opgørelser giver derfor ikke en skildring af, hvor meget byggefasen ved nybyggeri udleder i Danmark. 

De nuværende danske klimakrav, gældende pr. 1/1/2023, har fastsat, at alt nybyggeri skal LCA-beregnes og maksimalt må udlede 12 kg CO2-ækv/m2/år. Den grænseværdi strammes hvert andet år frem til 2029. Halvdelen af alt dansk nybyggeri bygges allerede under 9,5 kg CO2-ækv/m2/år, og det estimeres af BUILD, at det klimaaftryk vil stige med ca. 13 pct., hvis byggefasen blev medregnet. Når byggefasen ikke medregnes, som det er tilfældet i øjeblikket, er der ikke tilstrækkeligt incitament til at reducere klimaaftrykket på byggepladserne.  

Et krav om, at byggefasen (A4-A5) medregnes i LCA-beregninger for nybyggeri, vil være en stærk motivation til at nedbringe udledningerne fra byggepladsen. Der er allerede inden for byggesektoren stor opbakning til at klimakravene til nybyggeri strammes. At medregne byggefasen i klimakravene er et oplagt tiltag, der bør indføres allerede fra 2025.  

Understøt elektrificeringen af byggeriets arbejdsmaskiner 

En stor del af byggesektorens direkte udledninger kommer fra byggeriets arbejdsmaskiner og driften heraf, der stadig hovedsageligt baserer sig på fossile brændsler. HVO-diesel er ikke en bæredygtig løsning, så elektrificering af byggeriets arbejdsmaskiner er et nødvendigt skridt på vejen i byggepladsernes grønne omstilling.  

Den store barriere for byggeriets omstilling til elektrificerede arbejdsmaskiner er ikke manglende teknologi, men manglende efterspørgsel efter de elektrificerede alternativer. Den lave efterspørgsel skyldes bl.a. at der er begrænset fokus på byggepladsers udledninger, at der ikke er et konkret CO2 reduktionsmål for byggepladsen, og at anskaffelsen af eldrevne arbejdsmaskiner kræver store økonomiske investeringer. Eldrevne arbejdsmaskiner er stadig væsentlig dyrere end dieseldrevne arbejdsmaskiner i anskaffelse. De operationelle omkostninger forbundet med drift og vedligehold af eldrevne arbejdsmaskiner er til gengæld markant billigere, men anskaffelsesomkostningen er en barriere.  

Udover omkostninger til anskaffelse, kan omkostninger til etablering af ladeinfrastruktur også være en barriere. Markedet for eldrevne maskiner udvikler sig dog hurtigt, og antallet af nye ladestandere øges år for år, så det er langt fra utænkeligt, at de ekstra omkostninger ved eldrevne arbejdsmaskiner falder i takt med at elektrificeringen vinder indpas. 

Når offentlige bygherrer underskriver en hensigtserklæring om at stille krav til entreprenørers brug af eldrevne arbejdsmaskiner i bygge- og anlægsprojekter, som de netop har gjort, er det et vigtigt skridt, fordi det reducerer risici forbundet med at investere i eldrevne maskiner. En hensigtserklæring skal dog følges op med konkrete mål for reduktion af CO2-udledninger. Konkrete mål vil accelerere omstillingen yderligere, da det sender et sikkert signal om at omstillingen er undervejs.  

Derudover kan omstillingen hjælpes på vej ved, at man støtter elektrificering af arbejdsmaskiner. I Norge har man give økonomisk støtte til elektrificering af arbejdsmaskiner, men en støtte kan også være af fx administrativ karakter. Elektrificering af arbejdsmaskiner kræver tidlig og grundig planlægning pga. behovet for sikre tilstrækkelig ladeinfrastruktur. Derfor kan støtte i planlægningsfasen være et virkemiddel, der aflaster investorerne for nogle de usikkerheder og udfordringer, som en elektrificering af arbejdsmaskinerne kan medføre. 

Systematisk indsamling af data fra byggepladser og udvikling af fælles dataplatform for at begrænse ressourcespild 

Det klimamæssige fokus i byggeriet har i mange år været på CO2-udledninger fra byggematerialer og på CO2-udledninger forbundet med bygningens drift. Det er nødvendigt også at se på CO2-udledningerne fra selve byggefasen, der dels består af brug af dieseldrevne arbejdsmaskiner, men også af forbrug af ressourcer i form af energi og materialer. På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at optimere ressourceforbrug og begrænse spild, da organiseringen i byggesektoren er meget fragmenteret, med ansvar og roller fordelt på mange aktører og leverandører. Det betyder konkret, at incitamentet til at reducere CO2-udledningerne på byggepladsen ligger hos en bygherre, mens det er underentreprenører på byggepladsen, der reelt står for forbruget, både når det kommer til brug af maskiner og ressourcer.  

Kombinationen af manglende bevågenhed på byggepladser og uhensigtsmæssig ansvarsplacering af forbrug medfører, at byggepladser ender med et stort ressourcespild, og samtidig  begrænset viden og overblik over omfanget. Konkret estimeres byggeaffald at udgøre den klart største andel af klimabelastningen i byggefasen i Danmark med 38%. 

Der er derfor behov for systematisk indsamling og løbende monitorering af data om ressourceforbruget på byggepladser, så forbruget kan optimeres, og ressourcespildet begrænses. Så længe omfanget af ressourcespildet er ukendt, er det vanskeligt at reducere sit spild. På basis af et omfattende datagrundlag fra forskellige byggeprojekter skal der udvikles en dataplatform, der er frit tilgængelig. Byggesektorens aktører vil herved kunne hjælpe sig selv med at opnå indsigt i sine muligheder for at begrænse udledninger og ressourcespild.  

Aktørers samarbejde og vidensdeling er et vigtigt element i en grøn omstilling af byggepladsen, da flere samarbejdsinitiativer i byggebranchen kan medvirke til en udbredelse af bæredygtige arbejdsgange aktørerne imellem. Dataindsamling i byggefasen er en central indledende trædesten for den grønne omstilling af byggepladser i Danmark. 

Promovér de positive effekter ved omstilling af byggepladser 

Eldrevne arbejdsmaskiner genererer signifikant mindre støj, end dieseldrevne maskiner gør. Samtidig forurener de eldrevne arbejdsmaskiner markant mindre, så luften bliver renere, hvilket skaber et sundere arbejdsmiljø på byggepladser. En elektrificering af byggepladsens maskiner vil give mere attraktive arbejdsforhold for byggearbejderne. Det lavere støjniveau kan også øge effektiviteten på byggepladsen, idet arbejdere bedre kan kommunikere. Dertil bliver driften også mere effektiv, fordi eldrevne maskiner ikke kører i tomgang undervejs i driften, som det gælder for dieseldrevne maskiner. 

Den reducerede luftforurening og de lavere støjgener vil forventeligt medføre færre naboklager, hvilket giver bedre vilkår for byggepladsers fleksibilitet ved at muliggøre, at der kan bygges på andre tider af dagen, end hvad der typisk tillades pga. støjgener. 

Endelig vil elektrificering af byggeriets arbejdsmaskiner have positive samfundseffekter for sundhed og livskvalitet særligt i tætbebyggede områder, hvor der ofte er byggeprojekter, og dertilhørende luft- og støjforurening. Samlet set er det (med en vis usikkerhed) vurderet, at en komplet omstilling til eldrevne arbejdsmaskiner i Danmark vil give samfundsøkonomiske sundhedsgevinster i milliardklassen, fordi det vil medføre færre sygedage, færre tabte leveår og lavere behandlingsomkostninger. I denne udregning er støjgevinsterne alene for de omkringliggende boliger. Dertil vil der også være gevinster for både arbejdsmiljø og produktivitet på byggepladser

 

Kontakt
Nethe
Programchef, Energi, Bygninger og Industri
Indhold