Vi vil bare gerne have mere plads. Her er 4 forslag til at få bugt med problemet

Debatindlæg
Luftfoto af parcelhuskvarter

I 1963 var et nybygget parcelhus gennemsnitligt 122 kvadratmeter. I 2022 var et gennemsnitligt nybygget parcelhus 213 kvadratmeter.

Vores kvadratmeterforbrug har en klimamæssig pris. Flere – og nye – kvadratmeter koster flere materialer, og der vil også være flere kvadratmeter at opvarme, for vores boligareal er vokset med hele 30,5 pct. siden 1990

Mange har skiftet fossilbilen ud med en elbil, og der er debat om vores madvaner og behovet for at spise færre bøffer. Men at vores kvadratmeterforbrug – vores boliger – også har et klimaaftryk, er en vanskelig samtale at have, fordi vi skal justere i det, vi anser som det gode liv: en bolig med meget plads.

Faktisk er der en sammenhæng mellem boligens størrelse, og hvor tilfredse danskerne er med deres bolig. Tilfredsheden øges konsekvent, jo større boligen er. Derfor er det heller ikke overraskende, at vi efterspørger parcelhuse. Lidt over halvdelen af danskerne bor i parcelhuse, mens henholdsvis 14 og 33 procent bor i rækkehuse og etageboliger.

Større parcelhuse, samme antal beboere

Det er særligt de seneste 30 år, parcelhuset har haft vokseværk og er blevet markant større end i 60’erne og 70’erne. I 1963 var et nybygget parcelhus gennemsnitligt 122 kvadratmeter. I 2022 var et gennemsnitligt nybygget parcelhus 213 kvadratmeter.

Antallet af beboere per parcelhus er ikke vokset tilsvarende. Vi vil bare gerne have mere plads.

Grønnere opvarmning sluges af flere kvadratmeter

Flere kvadratmeter koster som bekendt flere materialer og dermed mere CO2, men også driftens CO2-udledning, især fra opvarmning, øges.

Energiforbruget til opvarmning per kvadratmeter er faldet med 29,7 procent siden 1990 som en konsekvens af forbedret isolering, ny og mere effektiv varmeforsyning samt løbende stramninger af energirammekravene i bygningsreglementet. På trods af denne effektivisering er det samlede energiforbrug til opvarmning af husstande i samme periode kun faldet med 8,3 procent.

Forskellen skyldes, at det samlede areal, som skal opvarmes, er steget med 30,5 procent siden 1990.

Fuglepar uden unger

Den klima- og ressourcemæssige udfordring med det stigende antal kvadratmeter er todelt. Der bygges for mange nye kvadratmeter, og kvadratmeterne vi har, udnyttes ikke godt nok. Derfor skal vi flytte os hen imod, at vi mindsker mulighederne for ubegrænset at bygge nye kvadratmeter, og vi skal bruge vores eksisterende kvadratmeter klogere. Det indebærer, at vi ser på boligen med nye øjne.

Generelt flytter vi meget i de unge år, hvor vi typisk bor i mindre boliger. Når vi stifter familie, søger vi mod enfamilieboligen, og her bliver vi boende, også efter at børnene er flyttet hjemmefra. Det skaber såkaldte empty nesters – parcelhuse bestående af enlige og par over 55 år uden hjemmeboende børn. Det fører til, at antallet af kvadratmeter per person øges betragteligt.

Vi skal derfor understøtte en mobilitet, så vi har boliger, der passer til vores livssituation. For eksempel ved at sørge for, at der er relevante boligtilbud i nærområdet, så en flytning til en mere passende størrelse bolig bliver et attraktivt alternativ, også økonomisk.

4 forslag

Der er næppe mange politikere, der har mod på at regulere kvadratmeterforbruget direkte og for eksempel sætte grænser for vores kvadratmeterforbrug.

Men der er forskellige greb, som kan stimulere en mere effektiv udnyttelse af de kvadratmeter, vi allerede har bygget. Ligesom udbud og efterspørgsel kan påvirkes i en retning, hvor der bruges færre kvadratmeter per person.

Her kommer fire forslag.

1. Vi skal tale om boligers klimapåvirkning

Først og fremmest skal vi turde tale om, at kvadratmeter har en klimamæssig pris. Det skal være en samtale, der italesætter vores forbrug af kvadratmeter på samme vis, som vi taler om andre forbrugsgoder og de klimaeffekter, der forbindes med dem.

2. Sæt kvadratmeterloft i lokalplaner

Men det er ikke kun os som ’forbrugere’ af boliger, der har et ansvar for, at vi forholder os klimamæssigt til vores forbrug af kvadratmeter. Det er også muligt at justere på rammerne. Via plan- og lokalplanbestemmelser kan kommunerne sætte loft over, hvor store boliger vi opfører.

Skanderborg Kommune forsøgte sig med kvadratmeterbegrænsning, men ændrede forslaget og vedtog i stedet en ambition om at reducere CO2-udledningerne fra byggeri i kommunen. Det er vigtigt, at kommunerne går ind i diskussionen om at reducere kvadratmeterforbruget, da der stadig byspredes mere, end der fortættes i Danmark.

3. Transformer

Man bør også se på, om der er eksisterende bygninger, der kan omdannes til boliger i stedet for at bygge nyt, ligesom kommunerne kan sørge for, at det er muligt, og at der er opbakning til for eksempel at opdele store boliger til mindre.

4. Få bankerne til at hjælpe

Et andet sted at sætte ind er over for den finansielle sektor, så den i højere grad tilskyndes til at stimulere lån til mindre boliger og forbedring af boliger i stedet for flere kvadratmeter.

Hvis vi skal gøre op med det stigende kvadratmeterforbrug, er vi nødt til at udnytte de håndtag, vi har til rådighed, så vi på boligområdet kan udvikle os i en mere klimavenlig retning.

Debatindlæg bragt i Byrummonitor d. 24. maj 2024.

Kontakt
Nethe
Programchef, Energi, Bygninger og Industri
Michael H. Nielsen
Seniorrådgiver, Energi, Bygninger og Industri