Kulstoflagring skal prioriteres højere i klimaindsatsen
Øget lagring af kulstof er ifølge FN’s Klimapanel IPCC et helt afgørende virkemiddel til at imødegå de værste klimaforandringer, og det vil reelt ikke være muligt at nå Parisaftalens mål uden en betydelig indsats for øget lagring af kulstof. I CONCITO-notatet om ”Klimapotentialer i lagring af kulstof” beskrives og vurderes mulighederne i kulstoflagring i bl.a. skove og landbrugsjord samt indfangning, lagring og brug af CO2 ved afbrænding af kulstof (CCS og CCU).
”Der er videnskabelig usikkerhed om, hvor meget kulstoflagring de enkelte metoder reelt kan bidrage med, men der er generelt enighed om, at de fleste af metoderne skal tages i brug for at nå vores klimamål. Særligt lagring i skove og jorder samt brug af CCS-teknologier vurderes at have meget store lagringspotentialer, og kan have mindst samme betydning for den globale klimaindsats som eksempelvis udbredelsen af sol- og vindenergi”, siger videnskabelig rådgiver i CONCITO, Torben Chrintz.
Skove vurderes globalt at kunne optage mellem 3-20 ton CO2 per hektar årligt, mens landbrugsjorder, der eksempelvis konverteres fra intensivt dyrket areal til vedvarende græs, vurderes at kunne optage omkring 2 ton CO2 per hektar årligt. Lagring af CO2 i undergrunden via CCS vurderes alene i Danmark at have en potentiel lagringskapacitet på ca. 20.000 mio. ton CO2, svarende til ca. 600 års udledning fra Danmark.
”På trods af det store klimapotentiale har lagringsmetoderne og –teknologierne endnu relativt begrænset politisk opmærksomhed. Dette kan skyldes, at de ikke umiddelbart har de samme økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter som eksempelvis etablering af sol- og vindenergi, og i nogle tilfælde kan de ligefrem være forbundet med en omkostning. Der er et åbenlyst og akut behov for, at de forskellige lagringsmetoder og –teknologier bliver prioriteret væsentligt højere”, siger Torben Chrintz.
I rapporten peges der bl.a. på, at lagringsteknologierne kan hjælpes på vej af en høj pris på CO2-udledning - eller i mangel af samme, en højere prioritering i de klimapolitiske målsætninger. Endelig er det vigtigt, at lagringsteknologierne får øremærket en større andel af forskningsmidlerne, der bedre afspejler den betydning teknologierne har for at opnå klimamålene.
