Danmarks 2030-ambitioner rækker ikke til grøn førerposition

I mandags udkom IPCC med en rapport, der understreger hvor alvorlige klimaforandringer vi står overfor, selv hvis vi lykkes med at begrænse temperaturstigningen til omkring 1,5 grad celsius. Samtidig slår rapporten fast, at det stadig kan nås, hvis vi bringer alle sektorer og teknologier i spil meget hurtigt og meget ambitiøst. Det stiller også store krav til den danske omstilling, ambitioner og indsatser fremadrettet. Med energiaftalen fra i sommers og regeringens udspil til klimaplan har vi fået en mulighed for at vurdere de fremadrettede danske klima- og energiambitioner, som det ser ud lige nu.

I CONCITOs nye analyse Status for Danmark som grøn vindernation illustreres de CO2-reduktioner som hhv. energiaftalen og klimaudspillet hver for sig bidrager med.

Uanset hvilken reduktionssti, der tages udgangspunkt i, viser nedenstående figur, at Danmark skal reducere væsentligt mere efter 2030, også selvom ambitionerne og indsatserne i energiaftalen og udspil til en klimaplan regnes med.

Helt konkret skal der i perioden 2030-2050 reduceres mellem 2-3 gange så meget pr. år, som vi har reduceret frem til i dag (2016), og op imod dobbelt så meget som energiaftalen og udspil til klimaplan forventer at reducere frem til 2030. Det peger mod, at det både vil være klogt og omkostningseffektivt at øge ambitionerne allerede nu og frem mod 2030.

Høje ambitioner gavner ikke kun klimaet men også dansk vækst og beskæftigelse
I vores analyse stiller vi skarpt på både det nødvendige i at skrue op for indsatsen af hensyn til klimaet, men også på det potentiale, der er i forhold til, at Danmark gennem høje grønne ambitioner, også kan skabe vækst, eksport og arbejdspladser i hele Danmark.

Erfaringer fra klima- og energiområdet dokumenterer tydeligt, at høje ambitioner har fungeret som katalysatorer for udvikling og investeringer i grønne teknologier, som har været afgørende for Danmarks grønne omstilling, og givet Danmark den grønne styrkeposition og de stærke grønne virksomheder, som vi har i dag.

Danmark har gennemgået en markant grøn omstilling af energisystemet de seneste årtier, hvilket har betydet, at der er vokset grønne virksomheder og kompetencer frem, som har givet Danmark en unik mulighed for at levere grønne løsninger til det globale marked – til gavn for klima, vækst og arbejdspladser i hele Danmark.

I analysen sammenlignes Danmarks hidtidige reduktionsindsats på energiområdet med omkringlignende landes indsats, og analysen vurderer nærmere de ambitioner og indsatser, som Danmark og landene omkring os har lagt for de kommende år.

Formålet med analysen er således at give en samlet vurdering af Danmarks styrkepositioner på energiområdet, og ikke mindst at stille skarpt på, om Danmark har lagt sporene ud til sikring af en fortsat grøn førerposition, eller om vi er ved at bliver overhalet af andre ambitiøse grønne lande omkring os.

Manglende høje grønne ambitioner vil placere Danmark i det bløde midterfelt
Analysen måler Danmark op imod Tyskland, Holland, Sverige og Norge, da det er lande, der kulturelt, økonomisk og politisk set ligner Danmark, og som på europæisk og globalt plan alle ønsker at placere sig i førerfeltet af den grønne omstilling.

Analysen viser, at vi har gjort det rigtig godt i Danmark, men viser samtidig at ser vi fremad, har vi ikke sat os mål, som vil sikre en fortsat grøn førerposition. Således dokumenterer analysen, at vi sammenlignet med de lande, som vi sammenligner os med i analysen, kommer til at ligge i den lidt tunge del af midterfeltet, selv når man tager mål og indsatser med fra den nyligt indgåede energiaftale.

Analysen tager udgangspunkt i en håndfuld kloge elementer og mål, som en ambitiøs klima- og energiindsats bør bygges op omkring. Det drejer sig om mål for de samlede udledningsreduktioner, for andelen af vedvarende energi, for i hvor høj grad vi er i stand til at elektrificere varme og transport, samt ikke mindst de mål vi har sat os for energieffektivisering. Desuden sammenligner analysen også landene i forhold til forskning- og udviklingsindsatsen, som et afgørende element i at fastholde og udvikle grønne løsninger og styrkepositioner. Billedet er klart – Danmark sigter mod en blød midterplacering.

Ser vi på det danske ambitionsniveau for CO2 reduktioner, er Danmark sammen med Tyskland det land, der har reduceret udledningen af drivhusgasser mest siden 1990. Fremadrettet bringer Danmarks nye målsætning om netto-nuludledning senest i 2050 også Danmark ind blandt de mest ambitiøse lande i EU, sammen med lande som Sverige, Norge og Holland, der allerede har sat sig sådanne mål. Det er vigtigt at understrege, at det vil betyde, at den fremadrettede reduktionstakt frem mod 2030 skal være markant højere end hidtil set, og efter 2030 skal den accelereres yderligere.

Fokuserer vi ind på de afgørende omstillingselementer på energiområdet, placerer Danmark sig dog som den bløde mellemvare.

Når det kommer til energieffektivitet viser analysen, at Danmark frem til i dag har ydet en ambitiøs indsats, men, at Danmark simpelthen mangler klare ambitiøse mål og konkrete indsatser frem mod 2030 og 2050.  Det vil betyde, at Danmark vil sakke bagud i forhold til de andre lande, når det kommer til energieffektive løsninger i boliger, industri osv. 

Det samme er delvist gældende for vedvarende energi, hvor Danmark har sat sig et mål om en andel på 55% vedvarende energi af det samlede energiforbrug i 2030. Det placerer Danmark midt i midterfeltet i forhold til udbygningstakten, og vi har modsat de øvrige lande ikke sat os mål, der rækker længere frem end 2030. Danmark kan altså heller ikke inden for vedvarende energiproduktion siges at være førende fremadrettet.

For så vidt angår elektrificering af det danske energiforbrug, står det klart, at der ikke er kommet mærkbart gang i elektrificeringen af hverken transport eller varme i hverken Danmark eller landene omkring os. Med regeringens målsætning om, at der bl.a. i 2030 skal være lukket for salget af nye diesel- og benzinbiler, sættes der dog skub i elektrificering af transportsektoren, men stadig kun til et niveau svarende til de hollandske målsætninger, og stadig overgået af Norge. Når det kommer til at få varmepumper ind for alvor, står Danmark stadig i stampe.

På forskning og udvikling af grønne energiteknologier er Danmark det land, som har reduceret bevillingerne mest siden 2012, og Danmark ligger nu i det bløde midterfelt af lande vi sammenligner os med. Som følge af energiaftalen vil bevillingerne gradvist blive øget til 1 mia. kr. i 2024, hvilket dog stadig er lavere end niveauet for 2010. Selvom vi dermed er på vej tilbage til tidligere tiders niveau, har den manglende prioritering betydet, at vi har mistet markant terræn. Og det er rigtigt ærgerligt, for tal viser, at investeringer i forsknings- og udviklingsaktiviteter kommer flere gange tilbage, blandt andet i form af øget omsætning og eksport hos virksomhederne

Skal vi tilbage i det grønne førerfelt kræver det politisk handling nu!
Med analysen ønsker vi i CONCITO at sætte fokus på vigtigheden af høje grønne ambitioner for at fastholde den grønne førertrøje. Og at vi bakker dem op af konkrete indsatser og regulering, der sikrer innovation, vækst og arbejdspladser i hele Danmark.

Danmark har en forpligtelse til at drive den grønne omstilling og løsninger frem, men skal eksport- og jobpotentialet indfris kræver det, at man er det land der kigges mod, og ikke sakker bagud i forhold til andre lande i den omstilling, der er ved at komme op i fulde omdrejninger. De andre lande er fuldt bevidste om potentialet i at kombinere høje klima- og energiambitioner med grønne tal på bundlinjen, og grønne virksomheder placerer nu engang produktion og udviklingsaktiviteter der, hvor de grønne ambitioner er højest.

Når Folketinget nu skal forhandle regeringens udspil, og fastlægge en ambitiøs klimapolitik for Danmark, bør ambitionerne derfor øges på tværs af sektorer og teknologier – også for at sikre Danmarks fortsatte position som grøn vindernation, når det gælder grønne ambitioner og indsatser. Ellers risikerer vi, at det vil få mærkbare konsekvenser, både for klimaet og vækst, eksport og arbejdspladser i hele Danmark.

CONCITO anbefaler på det grundlag at:

1. Netto-nul indskrives i en klimalov, for derved at blive derved forpligtende og styrende for den samlede danske klimaindsats
2. Der udarbejdes carbonbudgetter for de danske udledninger frem mod 2050, så det er muligt løbende at sikre, at reduktionerne holdes på et omkostningseffektivt og ambitiøst spor
3. Eftersom de samlede danske reduktioner bør være netto-nul i 2050, bør energisektoren have et selvstændigt mål om nul udledninger senest i 2040
4. På energiområdet indføres kloge og ambitiøse mål på VE, EE samt elektrificering for hhv. 2030, 2040 og 2050
5. Der udarbejdes en selvstændig EE-strategi for øget energieffektivisering i både boligmasse og industri
6. Der udarbejdes en selvstændig grøn transportstrategi med mål og indsatser.
7. Der udarbejdes en grøn varmestrategi, og der skal sikres de rette incitamenter til, at varmesektoren omstilles til varmepumper
8. Der udarbejdes en strategi for elsystemet, der inkluderer fremtidens produktion og forbrug både centralt og decentralt 
9. Der udarbejdes en havvinds/Nordsøstrategi- samt landvindstrategi for markant øget indpasning af vind i energisystemet både i Danmark og i europæisk sammenhæng.
10. Der fokuseres på digitalisering og elektrificering på tværs af sektorer, samt fleksibilitetsmuligheder i systemet til imødegåelse af fluktuerende energistrømme i takt med den øgede indpasning af VE i energisystemet.

---

CONCITO søsatte i januar 2018 initiativet Danmark som grøn vindernation, i samarbejde med sine store grønne virksomhedsmedlemmer Vestas, Grundfos, Danfoss og Rockwool, samt Ingeniørforeningen IDA.

Initiativet har fokus på at sikre bred politisk opbakning og et solidt vidensgrundlag bag visionen og målet om en ambitiøs dansk klima- og energiindsats, herunder koblingen til at styrke Danmarks rolle som grøn vinder-nation med vækst og arbejdspladser i hele Danmark.

Initiativet skal løfte blikket fra den snævre nationale klima- og energidagsorden, og fokusere på den globale grønne omstilling, og de potentialer og udfordringer det giver Danmark og vores grønne styrkepositioner nu og i fremtiden.