Danske medlemmer af Europa-Parlamentet får særligt vigtig opgave i at fastholde EU’s klimaambitioner

EP-valget i 2019 var et udpræget klimavalg, og undersøgelser viser, at vi danskere fortsat rangerer klimaet som det vigtigste emne, når vi stemmer. Og det giver da også god mening med tanke på, at 2023 var det varmeste år nogensinde målt. Men rundt om i resten af Europa dominerer dagsordener som jobskabelse, inflation og sikkerhedspolitik – en situation, der hjalp landmændene til for nyligt at få opblødt de planlagte miljøkrav.  

Derfor er der mere end nogensinde brug for, at Europa-Parlamentet engagerer sig i EU’s grønne omstilling og minder von der Leyen og resten af Bruxelles om, at ambitiøs klimapolitik også kan skabe millioner af job, reducere forbrugernes energiregninger og mindske EU’s afhængighed af importeret fossil energi.  

EU har i årtier haft adgang til billig russisk gas, billige kinesiske varer og billig amerikansk sikkerhed. Ingen af de tre privilegier varer ved. Derfor skal EU kunne mere selv, hvilket kræver grønne, offensive reformer, der fremmer alternativer som vedvarende energi. Den gode nyhed er, at den grønne omstilling, som Esbjerg Havn har vist herhjemme, kan skabe lønsomme virksomheder og tusindvis af lokale arbejdspladser, der samtidig bidrager til samfundet ved at reducere EU’s import af fossile brændsler og ved at give industrien adgang til billig grøn strøm fra Nordsøen. 

Parlamentet gjorde von der Leyen grøn 

Europa-Parlamentet har tidligere vist sin styrke ved at presse højere ambitioner i den grønne omstilling igennem. Det blev tydeligt da Ursula von der Leyen skulle godkendes som ny kommissionsformand i sommeren 2019. Her blev hun nødt til at forpligte sig til at øge EU’s klimaambitioner, ellers ville Europa-Parlamentet ikke godkende hende. Det ledte til EU’s første klimalov, et mål på 55 pct. reduktion i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050, samt en lovgivningspakke bestående af ambitiøs klimalovgivning. 

Derved er der i von der Leyens første mandatperiode lagt grundstenen til EU’s grønne omstilling, hvor særligt energi, industri og transportsektoren er blevet mødt af ny grøn lovgivning. Hvis EU skal helt i mål, skal alle sektorer bidrage. Det vil blandt andet kræve reformer af EU’s budget, herunder landbrugsstøtten og investeringer i europæisk infrastruktur, og dér kan flittige og ambitiøse danske medlemmer igen gøre en forskel.

Det er værd at bemærke, at man som dansk vælger får relativt meget for sin stemme til EP-valget. En international undersøgelse har vist, at netop danske medlemmer af parlamentet rangerer som de mest indflydelsesrige, når det gælder EU’s energipolitik. I de forgange valgperioder har vi set flere eksempler på, at politikere som Bendt Bendtsen, Morten Helveg og Niels Fuglsang har stillet sig i spidsen for reformer af energisystemet, særligt energieffektivitet og det europæiske elmarked. Det er reformer, der muliggør omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi, og samtidig understøtter grøn dansk eksport af løsninger inden for alt fra varmepumper og vinduer til vindmøller og kabler til elnettet.

Grønne resultater med danske fingeraftryk 

Vi ser allerede resultatet af de mange gode reformer, som danske medlemmer af Europa-Parlamentet har været med til at skubbe på for. Sol og vind har overhalet kul og gas i EU’s elproduktion og forbruget af naturgas er også på vej ned, særligt efter Ruslands invasionen af Ukraine. EU startede som en kul- og stålunion, men siger stort set farvel til kullet i 2030 og gas senest i 2040. 

Man ser det også i udfasningen af benzin- og dieseldrevne biler og busser, der også er i fuld gang herhjemme. Sammen med bl.a. den danske regering skubbede Europa-Parlamentet på for et stop af nysalg senest i 2035, med en gradvis indfasning, der allerede nu stiller stadigt skrappere krav til producenter fra hele verden, der vil ind på det europæiske marked. Det er godt nyt for klimaet, men også for vores sundhed, med tanke på de over 250.000 borgere, der hvert år dør for tidligt, som følge af luftforurening i EU.    

Det næste store sværdslag bliver landbruget. For selvom sektoren ikke har reduceret sine samlede udledninger de sidste 15 år, og ud fra eksisterende tiltag kun forventes at levere blot 4 procents reduktion frem til 2040, viser traktordemonstrationer og rodeo-rallys rundt om i EU, at det bliver politisk vanskeligt. Von der Leyen har offentligt udvist stor sympati for landbrugerne, og Kommissionen har endda lettet flere miljøkrav som følge af demonstrationerne. Derfor bliver der hårdt brug for kræfter i Bruxelles, der fortsat trækker EU i en grøn retning, også når den næste Kommission skal godkendes efter valget til Europa-Parlamentet. Det gælder også udvikling af fremtidens klimavenlige landbrug i EU.