Hvad definerer succes på COP 26, og hvor står vi efter den første uge?

Et andet grundlæggende succeskriterie på COP26 er, hvorvidt de rige lande er i stand til at levere den økonomiske støtte på $100 milliarder årligt, som man lovede på COP 15 i København. Dertil kommer, om man kan blive enige om et nyt og højere mål for 2025, som man også har lovet. I tilknytning hertil er behovet for at styrke finansiering til klimatilpasning, samt klarhed på støtte til tab og skade, for at dække situationer, hvor tilpasning ikke længere er mulig.

Andre vigtige succeskriterier indenfor forhandlingerne relaterer til bl.a. fremdrift på omsættelse af et mål på klimatilpasning, samt hvorvidt en række tekniske udeståender fra Parisaftalen kan afsluttes, herunder i relation til handel med karbon kreditter, gennemsigtighed i handlinger, samt den tidsmæssige længde af fremtidige klimaplaner efter 2030.

Men også udenfor forhandlingerne er der et helt afgørende succeskriterie: Kan der annonceres tilstrækkeligt med frivillige aftaler og initiativer mellem lande, virksomheder, byer og investorer til, at vi samlet set tør tro på, at vi endnu kan nå målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

Her midtvejs gennem COP26 kan vi gøre en foreløbig status.

Ambitioner

Er der udsigt til succes? Både ja og nej. Positivt tæller, at Parisaftalens ambitionsmekanisme virker rent principielt. Omkring 150 lande har indsendt klimaplaner, som de skulle. Men negativt tæller, at ambitionsniveauet samlet set ikke er øget væsentligt og selv med fuld implementering af disse planer, er vi ifølge UNEP’s Emissions Gap rapport på vej med en temperaturstigning på omkring 2.7 grader, som vil være katastrofalt.

Omvendt har en lang række lande – nu dækkende over 80% af de globale udledninger – under COPen udmeldt forskellige typer netto-nul strategier, herunder nu hele G20 minus Mexico. Hvis man tager de meget positive briller på og tror på fuld implementering af disse 2050 strategier, så siger foreløbige analyser fra IEA og UNEP, at det faktisk vil være muligt at holde opvarmningen omkring de 2 grader, dog mangler der stadig meget for at nå 1.5 gradersmålet.

Udfordringen er her, at der er en næsten total mangel på konkrete planer for implementeringen og sammenhængen med 2030 NDC’erne er generelt svag eller fraværende. Samlet set har forpligtelserne meget lidt grund i virkelighed, og det understreger det bydende nødvendige i, at der skabes en model for at lande kan indsende nye langt mere ambitiøse klimaplaner allerede i 2023 og ikke vente fem år som Parisaftalens ambitionsmekanisme foreskriver.

Så der arbejdes på at opnå en aftale omkring mere hyppig rapportering for at kunne øge landenes ambitioner hurtigere. Dan Jørgensen er sammen med en ministerkollega fra Grenada blevet bedt om af det engelske formandskab, at lede de indledende diskussioner om dette, hvilket er en meget vigtig opgave.

Finansiering

Et rigtigt dårligt udgangspunkt for COP26 var i sandhed de rige landes manglende evne til at tilvejebringe $100 milliarder årligt fra 2020. Det ligger i stedet nok på omkring $80-90 milliarder, og de rige lande har fået at høre for det i stor stil i COPens første uge. Det har heller ikke hjulpet at Tyskland og Canada på det engelske formandskabs foranledning udarbejdede en plan, som angiver, at målet på $100 milliarder nok først nås i 2023.

Et stort problem er naturligvis, at der i de fleste ulande er behov for finansiering både til den nødvendige tilpasning til de allerede synlige klimaforandringer og til emissionsreduktioner især i form af omstilling af energisektoren fra fossil til vedvarende energi. På begge områder vil der i de nærmeste år være behov for flere hundrede milliarder, så selv om målet med de 100 mia. nås, vil det langt fra være nok.

Det vil derfor være afgørende for det samlede udfald af COP-mødet, at der kommer konkrete tilsagn om øgede bidrag og en aftale om det langsigtede mål fra 2025 og fremefter. Og de er kommet – senest fra Japan, Italien, Spanien og Skotland som i varierende grader fordobler, tredobler eller øger sin klimafinansiering, men om vi når $100 milliarder allerede i 2022, som det nu er signaleret fra USA, er usikkert, ligesom det også er usikkert, hvorvidt det lykkes at lande et højere finansieringsmål for 2025. Flere bud er dog på bordet, herunder et mål om $500 milliarder frem mod 2025.

Regler i Parisaftalen

Her handler det primært om af få den såkaldte Paris Rulebook forhandlet færdig med fokus på handel med karbon kreditter, gennemsigtighed og nationale rapportering på klimahandling, samt længden på de kommende nationale klimaplaner efter 2030. Der er stadig mange knaster på alle emnerne, og næste 300 såkaldte  ”kantede parenteser”, der i forhandlingssprog markerer de dele af aftalerne, der ikke er enighed om. Det er på nuværende tidspunkt svært at spå om udfaldet, da emnerne hænger sammen rent politisk. Hvad vi dog ved er, at der på nogle punkter er utilfredshed med forhandlingsforløbet, og at det overvejes at skyde dele af forhandlingerne til COP 27, medens der på den anden side synes at være vilje til at nå et forhandlingsresultat.

Nye vigtige initiativer udenfor forhandlingerne

COP26 har dannet ramme om mange bemærkelsesværdige udmeldinger om nye initiativer og koalitioner, hvilket samlet set indikerer vilje blandt lande og afgørende vigtige markedsaktører til at bidrage til målet om at dekarbonisere den globale økonomi i overensstemmelse med Parisaftalens målsætninger, hvilket er gode takter. Lad os fremhæve et par af de vigtigste eksempler:

Global Methane Pledge er et initiativ ledet af EU og USA hvor over 100 lande nu er gået sammen med det fælles mål at reducere udslippet af metan med 30% før 2030. Da metan er en meget kraftig drivhusgas med en kort levetid i atmosfæren kan initiativet, hvis det er succesfuldt bidrage væsentligt til at reducere opvarmningen især på kort sigt.

Glasgow Financial Alliance for Net Zero initiativet, - hvor 450 investorer, banker, pensionskasser og forsikringsselskaber, som samlet set forvalter $130 trillioner USD, vil arbejde for at deres samlede portefølje er karbon neutral i 2050.

The Global Forest Finance Pledge er et andet væsentligt initiativ hvor der er annonceres $19 milliarder til at reducere afskovning og genrejse skov. Der er dog i et vist omfang tale om genbrug af tidligere tilsagn, og pengene vil blive set som en del af de lovede 100 milliarder.

Beyond Oil and Gas Alliance med Costa Rica og Danmark i spidsen og med opbakning fra ca. 10 lande vil stoppe udvindingen af olie og gas. Også en aftale om udfasning af kul i energisystemet er blevet indgået af 40 lande, samt en aftale mellem 20 lande om at stoppe finansieringen af fossile energiprojekter i udviklingslandene, herunder med Danmark som medunderskriver.

Samlet set er der grund til optimisme i troen på, at vi med det rette lederskab KAN få et meningsfuldt resultat fra Glasgow, og den kommende uge vil som minimum skulle levere følgende i forhandlingerne for at kunne holde håbet om 1,5 grader i live:

1. Der skal sikres en proces for at indmelde nye og højere ambitioner på reduktionsforpligtelser inden 2030. Sådanne indmeldelser skal komme senest i 2023 med det sigte at sandsynliggøre en halvering af de globale udledninger inden 2030
2. Der skal fastsættes et mål om betydeligt højere niveau for klimafinansiering i 2025, herunder også en klar forpligtigelse på at sikre en balanceret finansiering til klimatilpasning. Og der skal sikres en proces for at fremme finansiering af tab og skade dagsordenen. 
3. Der skal landes en aftale om at indsendte klimaplaner efter 2030 har en varighed på fem år og ikke 10 år for at sikre tilstrækkeligt hurtig mulighed for at skrue op på ambitionerne efter 2030.

COP 26 er på mange måder usædvanlig med statslederne og annoncering af en række markante initiativer, men gradvist begynder det at lige et mere traditionelt COP, hvor der vil blive forhandlet til og sikkert også efter den formelle deadline. Hvis det lykkes landene at blive enige om finansiering, markeder, gennemsigtighed og en ny mekanisme til øget ambition, så kan COP26 blive den milepæl, som der var lagt op til, men der er stadig lang vej, og risikoen for en reel fiasko er bestemt til stede.