Klimakrisen er den største bekymring blandt EP-vælgerne

Folketingsvalget den 5. juni er ikke det eneste valg, som vi står overfor. Allerede på søndag den 26. maj skal vi til stemmeurnerne og vælge de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, hvor meget af den danske klimapolitik reelt vil blive defineret i de kommende år. Herunder ikke mindst EU’s overordnede klimamål frem mod 2050 og de understøttende sektorspecifikke indsatser på energi, landbrugs-, transport-, og bygningsområdet samt finansieringen af den globale grønne omstilling.

Derfor er det interessant, hvor højt klimaspørgsmålet er prioriteret i forhold til for eksempel andre store politiske dagsordener som for eksempel immigration, ekstremisme, jobs, frihandel med mere, når danskerne på søndag står i stemmeboksen.

Analysebureauet IPSOS har på vegne af European Climate Foundation (ECF) spurgt over 20.000 borgere i 11 europæiske lande om, hvilke emner de er mest bekymrede for, hvilke emner de anser som vigtigst for deres stemmeafgivelse og hvilke budskaber fra partiernes side, der vil være afgørende i deres beslutning i stemmeboksen. Læs mere om den europæiske undersøgelse her.

På vegne af CONCITO har IPSOS endvidere kortlagt de danske vælgeres partitilhørsforhold i forhold til disse spørgsmål og på den baggrund udarbejdet partispecifikke oversigter for de partier som opstiller kandidater til Europa-Parlamentsvalget. Disse partispecifikke oversigter kan ses i nedenstående dokument. 

Resultaterne af den danske undersøgelse er særdeles tankevækkende: Blandt andet ses det – som også sammenstillet i nedenstående figur, at spørgsmålet om klima – eller den globale opvarmning – er det emne, som bekymrer flest danske EP-vælgere – foran emner som for eksempel migration og religiøs ekstremisme.

Og det er relativt enslydende på tværs af partierne, hvor klima enten står som bekymring nummer 1 eller 2 for de enkelte partiers vælgere. Dog med undtagelse af de vælgere som angiver, at de vil stemme på Dansk Folkeparti. Her indtager klimaspørgsmålet en femteplads efter migration, terrorisme, ekstremisme og kriminalitet.

Det vil sige, at også Venstres, Liberal Alliances og det Konservative Folkepartis vælgere - på linje med de ”røde” partier i Folketinget - tillægger klimaspørgsmålet afgørende betydning ved stemmeafgivelsen til Europa-Parlamentsvalget. Undersøgelsen viser også, at samme partiers vælgere anser budskabet om at ville sikre EU's globale klimalederskab som det allervigtigste ved afgivelsen af deres stemme.

Herved er også lagt grunden til en stærk dansk vælgertilslutning til en bredt forankret og ambitiøs EU-politik på klimaområdet, hvor Danmark bør gå aktivt ind og påvirke den europæiske dagsorden.

Det nye Europa-Parlament og den nye Europa-Kommission skal i det kommende år  tage stilling til ambitionsniveauet i den fremadrettede europæiske klimaindsats, herunder skærpe EU's klimamålsætning, som i øjeblikket går på at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 % inden 2030, og nå i netto-nul inden 2050. Derfor er det afgørende vigtigt, at den danske og europæiske klimastemme bliver stærk og utvetydig. Hvis ikke EU's indsats bliver ambitiøs i de kommende år, hvordan kan vi så forvente at andre lande – herunder Kina, Brasilien og USA – vil gøre deres for at opfylde Parisaftalens målsætninger?

Det er derfor vigtigt for ikke bare den danske klimaindsats, men så sandelig også den europæiske og endda den globale klimaindsats, at de danske vælgere på søndag finder frem til valglokalerne og de klimaambitiøse kandidater på stemmesedlen og dermed gør deres til at rykke EU’s fremtidige klimapolitik i den rigtige retning.

Læs mere om valget til Europa-Parlamentet og Folketinget på CONCITOs valgblog klimakryds.dk.