Der er bred opbakning, alligevel nøler regeringen med strategi for energieffektivisering

Debatindlæg
stikkontakt
Effektiv energianvendelse er ikke kun en gevinst for den enkelte forbruger og for vores EU-forpligtelser. Det kan i høj grad også hjælpe os med at nå vores nationale klimamålsætninger. Energieffektivisering bør derfor spille en nøglerolle i 2024.

Den vedvarende energi skal udbygges markant i det kommende årti, men går dog for langsomt, og flere og flere vil bruge den grønne strøm. 

Der er stor hjælp at hente i at skrue op for energieffektiviseringen. Hvis vi udnytter potentialet for energieffektiviseringer i Danmark, vil det gøre vores vej til at indfri klimamålsætningen kortere og billigere.

2024 bør derfor være det år, hvor Danmark får sin første energieffektiviseringsstrategi og derved giver energieffektivisering lov til at spille den centrale rolle, den bør have.

For det går ikke helt som forventet med at komme fra klimaaftaler og ambitioner til den konkrete implementering af klimapolitikken og den markante udbygning af vedvarende energi, der er aftalt, og som der er behov for.

Det har vist sig vanskeligt, og det tager lang tid. Det ligner mere små hop på stedet og ikke de syvmileskridt fremad, der er brug for. Det er der heldigvis råd for.

Strategi for energieffektivisering

En energieffektiviseringsstrategi er ønsket og efterspurgt af en lang række oppositionspartier, af erhvervsliv og industri. At få en strategi etableret og accepteret er som at sparke en åben dør ind for regeringen.

Dansk industri står overfor en massiv elektrificering, og det skal gøres klogt, så effektiviseringsgevinster og optimeringer hentes i en og samme omgang.

I 2024 præsenteres vi for, hvordan CO2-afgift og tilhørende støtteordninger, der blev aftalt med Grøn Skattereform tilbage i 2022, vil se ud. 

Samtidig med at der er fokus på elektrificering af produktionsprocesserer, er det her også vigtigt at få implementeringen designet, så der gives incitamenter til at energioptimere og effektivisere.

Det er oplagt at tage med i en energieffektiviseringsstrategi.  

I 2023 ventede vi på, at EU udstak en retning, der flugter ’Fit for 55’-målsætningerne gennem bearbejdning af centrale direktiver om EE og bygninger.

Det lykkedes. I marts 2023 var Energieffektiviseringsdirektivet på plads, og kort før jul blev der indgået aftale om et revideret Bygningsdirektiv.

Rammerne for klimaneutralitet

Med Energieffektiviseringsdirektivet følger blandt andet en forpligtelse på at reducere energiforbruget med 11,7 procent i 2030.

EU-landene skal også øge de årlige energibesparelser, fra de nuværende 0,8 procent af gennemsnittet af det endelige energiforbrug i 2016-2018, til 1,9 procent fra 2028 til 2030.

Det bliver ikke let for Danmark. Vi kommer lige igennem med lodder og trisser på den nuværende målsætning.

Energieffektiviseringsdirektivet stiller også krav til den offentlige sektor, både til årlige reduktioner af energiforbruget i bygninger og når det kommer til at renovere bygningsmasse.

At adressere energiforbrug til bygninger er helt essentielt, og Bygningsdirektivet er en hjørnesten i Fit for 55 i EU. Bygningsdirektivet har været meget vanskelig at forhandle. Det er ikke endt så ambitiøst som håbet og ønsket.

Trods alt vil vi med det nye bygningsdirektiv nærme os mere bæredygtighed i byggeriet, og vi kan forvente at se langt mere renovering.

Konkret sættes der for eksempel krav om, at beboelsesbygninger skal reducere gennemsnitligt energiforbrug med 16 procent i 2030, og en del af reduktionen skal komme fra energirenovering af de bygninger, der har dårligst energimærke.

Erhvervsbygninger kommer til at skulle leve op til minimumsstandarder for energimæssig ydeevne.

Selvom Bygningsdirektivet ikke er så ambitiøst som håbet, så sætter det rammerne for, hvordan bygningsmassen på sigt bliver klimaneutral.

Hullerne i osten

Nu er det altså op til landene at fylde rammen ud. Så meget desto større krav til, at Danmark tager førertrøjen på i implementeringen.

For der vil være muligheder for fortolkning, når direktivtekst fra både Energieffektiviseringsdirektivet og fra Bygningsdirektivet skal omsættes til national lov.

Her skal Danmark naturligvis ikke lede efter hullerne i osten, men gå seriøst og ambitiøst til værks.

Og huske på, at effektiv energianvendelse ikke kun er en gevinst for den enkelte forbruger og for vores EU-forpligtelser, men også i høj grad kan hjælpe os med at nå vores nationale klimamålsætninger.

Med en strategi, der også sikrer ambitiøs implementering, kan vi også vise, at Danmark rent faktisk mener det, når vi afgiver løfter om at arbejde for mere fokus på energieffektiviseringer, som Danmark netop gjorde sammen med over 120 andre lande på COP28 i Dubai.

Blandt andet har man forpligtet sig på at vurdere energieffektivitetsmuligheder i planlægning og ved investeringsbeslutninger, og til at fordoble den globale gennemsnitlige energieffektivitetsrate fra 2 til over 4 procent hvert år frem til 2030.

Det ville være fornemt, hvis Danmark ankommer til COP29 med en Energieffektiviseringsstrategi i bagagen. Vi ser frem til at følge og bidrage til, at energieffektivisering spiller en nøglerolle i 2024.

Debatindlæg bragt i Altinget Energi go Forsyning d. 15. januar 2024. 

Relaterede emner