Klimaplan for landbruget bør sikre flere reelle reduktioner

Efter tre måneders dvale har regeringen og fødevareminister Rasmus Prehn genoptaget de politiske forhandlinger med folketingets partier om en klimahandlingsplan for landbruget. Det sker ovenpå en sommer, hvor klimaalarmklokkerne har bimlet og bamlet over det meste af kloden, og der er behov for højere ambitioner.

Det har også været en periode, hvor der er kommet en ny og meget klar beskrivelse af klimaudfordringens omfang fra FN’s klimapanel IPCC samt flere vigtige bud på, hvad der skal til for at realisere et klimaneutralt landbrug i Danmark. Herunder World Resources Institute's (WRI) rapport om A Pathway to Carbon Neutral Agriculture in Denmark og en hvidbog om en bæredygtig transformation af det danske fødevaresystem baseret på input fra knap 300 danske forskere og eksperter på området: AgriFoodTure - Roadmap for Sustainable Transformation of the Danish Agri Food System.

Tilsammen indeholder disse publikationer flere vigtige budskaber og bud på, hvordan vi når målet om klimaneutralitet i den danske landbrugssektor inden 2050, hvor AgriFoodTure dog tydeligt er skrevet af danske forskere med en dybere forståelse for konkrete danske problemstillinger.

Klimaambitioner bør øges i de politiske forhandlinger

Siden regeringen præsenterede sit udkast til en aftaletekst om grøn omstilling af dansk landbrug har de politiske markeringer primært handlet om, hvor finansieringen af den grønne omstilling skal komme fra. Regeringen har peget på landbrugsstøtten som en væsentlig finansieringskilde, mens Venstre og Konservative har krævet flere penge på statsbudgettet til fremme af den grønne omstilling. 

Det vil naturligvis være godt med flere penge til den grønne omstilling af fødevaresektoren. Samtidig er det kun rimeligt, at landbrugsstøtten bruges aktivt til at fremme omstillingen. Det væsentligste er dog, at klimaplanen uanset hvad bør sikre langt større drivhusgasreduktioner end regeringen lægger op til, og gøre det så samfundsøkonomisk effektivt som muligt.

I regeringens udkast til aftaletekst vil den ”vise vejen til”, hvordan landbruget kan reducere sine drivhusgasudledninger med 7,3 mio. ton i 2030. Heraf er blot 2,3 mio. ton konkrete tiltag i det såkaldte implementeringsspor, der kan reducere drivhusgasudledninger inden for de næste 4-5 år.

De resterende 5 mio. ton er mere usikre tekniske reduktionspotentialer i det såkaldte udviklingsspor. Her spiller særligt biokul en stor rolle. Denne teknologi rummer et potentiale, men det ville være ønskeligt, at der satses på flere teknologier i udviklingssporet. Det kunne være via indsamling og behandling af metan fra gyllebeholdere eller forsuring af gylle i gyllebeholdere tidligt i lagerperioden, indlejring af mere kulstof i dyrkningsjorden via nye eller anderledes dyrkningsprincipper og målrettet arbejde mod færre kvæg via avlsarbejde mod en kvægrace, der både giver mælk og kød og kan opretholde produktionen med færre dyr.   

CONCITO har tidligere argumenteret for, at en begrænset reduktion i landbrugssektoren frem mod 2030 vil gøre det langt sværere og dyrere for samfundet at opfylde 70%-målet og kræve en betydelig ekstra reduktion i eksempelvis industrien og transportsektoren.

Vi har også tidligere præsenteret et katalog af 20 prioriterede anbefalinger på netop landbrugsområdet, der kan bidrage til at nå klimamålene og fremtidssikre landbruget. Disse anbefalinger er stadig relevante. Herunder særligt anbefalingerne om at fremme klimavenlige kostvaner og fødevareefterspørgsel - et område, der desværre glimrer ved sit fravær i regeringens aftaleudkast.

Prioriterede indsatser til implementeringssporet i klimaaftalen

CONCITO vurderer, at kendte teknologier kan levere ca. 4 mio. tons CO2e-reduktion i 2030, gennem især reduktion af metan fra husdyr, nitrifikationshæmmere og en langt mere ambitiøs udtagning af lavbundsjorder. Helt konkret anbefaler vi, at der skrues op for ambitionerne på følgende områder:

• Udtagning af lavbundjorde. Regeringen lægger op til udtagning og vådgøring af 50.500 hektar lavbundsjord og yderligere braklægning af 38.000 hektar lavbundjorde, som af den ene eller anden årsag ikke kan vådgøres. Det er CONCITOs anbefaling man forsøger at udtage og især vådgøre et større areal, men ikke mindst er det anbefalingen, at der allokeres flere penge til dette, da det alene at udtage 88.500 hektar kan vise sig at blive endog meget svært med det nuværende budget. Vi foreslår desuden, at der til formålet oprettes en jordfond, med lånefinansieret kapital optaget uden for den strukturelle saldo. Derudover bør regeringen fremlægge en plan for, hvordan denne udtagning skal finde sted, da de tidligere ordninger kun har haft et meget begrænset afløb, og der derfor bør tænkes i mere effektive løsninger.
• Der iværksættes en plan for hurtig implementering og løbende vurdering af brugen af nitrifikationshæmmere tilsat gødning (mineralsk såvel som organisk). Nitrifikationshæmmere er godkendte stoffer (i nogen grad beslægtet med pesticider der bekæmper svampe), der påvirker gødningsomsætningen i jorden, hvilket reducerer dannelsen af lattergas, der er en kraftig drivhusgas. Potentialet for at reducere drivhusgasudledningen på denne vis er endog meget stort. Samtidig er der også en reducerende effekt på kvælstofudvaskningen. Udenlandske og foreløbige danske resultater peger ikke på, at der er væsentlige miljømæssige problemstillinger ved anvendelsen, men det er vigtigt, at der etableres et system, der følger brugen af disse stoffer og deres effekt i miljøet – ligesom man gør med pesticider i dag.
• I områder hvor landmænd leverer husdyrgødning til biogasanlæg (i 2021 er det ca. 20% af husdyrgødningen, der leveres til biogasanlæg), indføres en incitamentsstruktur til at foretage hyppig udslusning i svinestalde og sikre at dybstrøelse leveres til biogasanlæg.
• Den offentlige støtte der gives til biogasanlæg indrettes på en måde, så den understøtter minimal metanlækage (skal på sigt være under 1 %, som flere anlæg har bevist kan lade sig gøre), ingen brug af energiafgrøder (reelle foderrester dog undtaget) og belønning af brug af dybstrøelse og anden fast møg, der kan udlede store mængder drivhusgasser under lagring. Man kan derudover overveje at modregne metanlækagen i den offentlige støtte til biogas.
• Øget skovrejsning på marginale jorde (ufrugtbare jorde), men også i ukurante ”hjørner” og lavninger af marker i områder med ellers frugtbare jorde.

Derudover bør regeringen undgå at bruge midler på yderligere at understøtte oksekødproduktionen. Regeringens udspil lægger op til at yde en særlig støtte til kvæg- og mælkeproducenter og har afsat mindst 2,4 mia. kr. i perioden fra nu til 2030. Det er en enorm stor støtte til en af de produktioner, der bidrager mest til det danske landbrugs udledninger, og disse midler bør i stedet bruges til at støtte mere klimavenlige produktionsformer.

I forbindelse med lanceringen af IPCC-rapporten i august 2021, blev det endnu en gang understreget, at der er et særligt behov for at reducere metanudledningen, som især stammer fra husdyrproduktionen. Der forskes og udvikles allerede i området og det bør forsætte. Der bør iværksættes yderligere forskning efterfulgt af hurtig implementering og løbende test af teknologier til reduktion af metanudledning via fodertilsætning og gødningshåndtering. I regeringens udspil er der afsat hhv. 3 og 23 mio. kr. til dette. Til sammenligning er der afsat 248 og 196 mio. kr. til hhv. udvikling af klima-bedriftsregnskaber og biokul i landbruget. Begge områder er særdeles relevante, men potentialet for at opnå markant lavere metanudledning fra husdyrproduktionen er stort og vil have en hurtig effekt på klimaet, hvilket bør forfølges mere ambitiøst.

Flere mulige veje til et klimaneutralt dansk landbrug

De politiske forhandlinger om landbrugsaftalen frem mod 2030 skal ses i relation til behovet for en omfattende transformation af hele den danske fødevareproduktion til et klimaneutralt erhverv inden 2050. Her har WRI udgivet en rapport om én model for et klimaneutralt dansk landbrug som CONCITO tidligere har givet sin udlægning af.

Den 10. august afholdt vi tænketræf om forskellige veje til et klimaneutralt landbrug på baggrund af WRI-rapporten og den danske AgriFoodTure roadmap. Tænketræffet blev indledt med præsentationer fra Timothy Searchinger fra Princeton University og WRI, Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening, Christian Bugge Henriksen fra Københavns Universitet og Lisbeth Henricksen fra Seges.   

Her stod det klart, at der er flere mulige veje til et klimaneutralt landbrug i Danmark, men at der næppe er nogen vej udenom langt mere plantebaseret forbrug og produktion, hvis vi skal bidrage til at brødføde flere mennesker på et mindre areal.

Dette bør understøttes allerede i de nuværende landbrugsforhandlinger gennem prioritering af de offentlige forskningsmidler i fødevareproduktionen, hvor der bør lægges langt større vægt på forskning og forædling af plantebaserede fødevarer. Særligt i forarbejdningsleddet er der behov for en betydelig indsats, ligesom der også bør allokeres midler til identificering og afhjælpning af barrierer for kostomlægning i retning af hovedsageligt plantebaseret kost.

Derudover blev følgende udvalgte pointer bragt frem i præsentationerne og diskussionerne ved tænketræffet:

• WRI forventer samlet set en øget efterspørgsel på kød og mælk i de kommende årtier grundet befolkningstilvækst, højere levealder og øget økonomisk råderum (jf. nedenstående figur). Dette sker på trods af et forventet væsentligt reduceret kødindtag i verdens rige lande, og på trods af at fx indere i fremtiden ikke forventes at spise nær så meget kød som eksempelvis os europæere, men dog forventes at øge deres kødforbrug en smule i forhold til i dag.
• Danmark bør kunne mætte mindst lige så mange munde i fremtiden som i dag, da vores land er geografisk velegnet til landbrugsproduktion, både mht. klima og geologi. Alternativt overføres denne produktion til andre steder i verden, hvor den i nogle tilfælde vil have et lavere udbytte, reducere biodiversitet i større omfang end det sker i Danmark og være mindre klimaeffektiv.
• Der findes ikke kun en vej for dansk landbrug til at fastholde en høj produktion, men uanset hvad bliver det en kombination af animalsk, plantebaseret, høj- og lavteknologisk landbrug. Der blev i den forbindelse argumenteret for, at en større udvikling i retning af flere planteafgrøder til konsum ikke alene vil bidrage til at reducere landbrugssektorens klimabelastning, men også vil gøre sektoren mere konkurrencedygtig og robust.
• Den nødvendige produktivitetsstigning og drivhusgasreduktion i WRI’s scenarie er meget omfattende og teknologioptimistisk, og der bør overvejes alternative veje til at nå de ønskede mål.
• Fødevaresektoren bør i langt højere grad bidrage til at skabe et mere planterigt forbrug, som generelt vil gøre det nemmere at opnå klimaneutralitet samt fremme de øvrige verdensmål om miljø, biodiversitet, folkesundhed mv.       
• Den sociale kontrakt mellem landbruget og resten af samfundet bygger på en accept om, at øge produktiviteten i landbruget, hvor det er muligt, men samtidig ekstensivere og helt udtage andre arealer fra produktion. WRI vurderer, at der skal tages omkring 450.000 hektar ud af produktion, hvis en fortsat stor dansk husdyrproduktion skal kunne forenes med et klimaneutralt dansk landbrug.  

Illustration af forbruget af animalske fødevarer i 2010 og det forventede forbrug i 2050 uden omlægning af madvaner mv. (kcal/person/dag) samt niveauer for reduktion af det forventede globale forbrug i 2050 med hhv. 10% og 30%. Ifølge WRI’s data indtager danskerne i dag over 1300 kcal/person/dag fra animalske fødevarer, hvilket er langt over det europæiske gennemsnit. Kilde: WRI (2021).