Lynkursus i fødevarers klimaaftryk

Hvad er bedst for klimaet, æbler eller pærer? Hvad er klimaaftrykket fra en banan? Er dansk mælk mere klimavenlig end svensk mælk? Er biodynamiske produkter klimavenlige? Kan en vare være miljøvenlig, hvis den ikke er klimavenlig og vice versa. Den slags spørgsmål får vi ofte i CONCITO, og svaret afhænger af mange forskellige faktorer.

Gennem flere årtier er der lavet rigtig mange livscyklusanalyser (LCA) af miljøbelastningen fra forskellige produkter og fødevarer. Der er lavet så mange forskellige analyser med så forskellige forudsætninger og forskellige metoder og standarder, at man stort set kan finde det svar, man gerne vil have.

Og det er de færreste, der hæfter sig ved andet end de tal de finder, de går ikke ind og kigger på forudsætninger og metode, ikke mindst fordi denne del vil være volapyk for langt de fleste. Og så finder man et andet tal for et andet produkt der er lavet på en helt anden måde, og at sætte de to tal op mod hinanden giver fagligt ingen mening.

Ikke desto mindre sker det uafbrudt, ikke mindst i medierne og i semi-videnskabelige studier, der sammenligner tal baseret på litteraturstudier uden at man i detaljer sætter sig ind i baggrundsmaterialet for hvert enkelt studie. Og det åbner selvfølgelig en ladeport for, at forskellige aktører altid kan finde tal, der understøtter netop deres dagsorden, hvad enten det lyksalighederne fra en bestemt produktionsform eller produkter fra et bestemt land.

Så hvorfor er tallene så forskellige? Det forklarer jeg nærmere her. 

Funktionelle enheder og systemafgrænsning

Når man opgør et produkts klimaaftryk skal man definere den funktionelle enhed og lave en systemafgrænsning.

Den funktionelle enhed er varen, fx et kilo svinekød. Og allerede her skal man holde tungen lige i munden. For er der tale om en hel levende gris, en slagtekrop eller et kilo flæskesteg på serveringsfadet? Når man bare ser et tal for, hvad grisekød udleder, uden at se på baggrunden ved man jo ikke hvad den funktionelle enhed er, og man kan ikke sammenligne to produkter, som ikke er beregnet ud fra samme funktionelle enhed. Men det sker ikke desto mindre.

Så skal man lave en systemafgrænsning. Det er den verden inden for hvilken man laver sin LCA. Det kan fx være en svineproduktion, hvor man regner på svinekød fra en specifik gård, og kun ser på drivhusgasudledninger fra gårdens areal og aktiviteter. En LCA med en anden systemafgrænsning kan inddrage fx en svineproduktion inklusiv klimaaftrykket fra det importerede foder og slagtningen. Eller man kan vælge kun at se på nogle af drivhusgasserne, eller ikke medtage CO2, der udledes fra pløjning af jorden osv.

Derudover kan der være betydelige klimapåvirkninger knyttet til et produkt, som ligger uden for LCA-systemafgrænsningen. Disse klimapåvirkninger kan opgøres ved hjælp af input/output-analyser.

CONCITOs rapport om Forbrugerens klimapåvirkning fra 2010 er baseret på input/output-analyser uden systemafgrænsning, og her er alle klimapåvirkninger med. Resultatet af denne opgørelsesmetode kan ikke sammenlignes med LCA-analyser af specifikke produkter med systemafgrænsning, hvor nogle klimapåvirkninger er udeladt.

Ændret arealanvendelse er afgørende for klimaaftrykket

En helt tredje opgørelsesmetode kan have klimapåvirkningen fra ændret arealanvendelse med, altså effekten af at øge landbrugsarealet på bekostning af skov, natur eller andet.

Netop direkte og indirekte ændring af arealanvendelsen (LUC og ILUC) er af afgørende betydning, når man regner på fødevarer, fordi disse udgør størstedelen af fødevarernes miljø- og klimabelastning på globalt plan. Denne faktor kan mere end fordoble klimabelastningen og således være helt afgørende for den samlede udledning.

Problemet her er, at det er svært og kræver et meget kompliceret datamateriale at regne på arealbelastningen, og samtidigt er der videnskabelig uenighed om, præcis hvordan den skal beregnes. Men det betyder jo ikke, at arealbelastningen ikke er der.

Derfor ser man mange analyser, hvor arealbelastningen ikke er medtaget i klimaaftrykket, og man kan i sagens natur ikke sammenligne tal, der er lavet med og uden denne ILUC, da der som sagt kan være meget stor forskel på den samlede belastning.

CONCITO udgav tilbage i 2012 en detaljeret metoderapport om Carbon Footprint – den ideelle opgørelse og anvendelse, hvori der argumenteres for, at opgørelser af klimaaftryk fra fødevarer uden arealanvendelsen ikke rigtig giver nogen mening, da den er en så stor del af miljøbelastningen.

Dette understreges af den seneste rapport fra FN’s klimapanel IPCC samt den seneste rapport om biodiversitet fra FN-organet IPBES, som begge udpeger mangel på plads til skov og natur samt for store landbrugsarealer som nogle af de helt store årsager til verdens klima- og biodiversitetsudfordringer.

I CONCITOs opgørelser af klimaaftryk har vi hidtil anvendt et dansk udviklet ILUC-modul, der modellerer ved at betragte areal som en global handelsvare og fordeler en øget efterspørgsel efter et givet produkt på dels en intensivering af produktionen og dels en øget efterspørgsel af land, hvor fx skov omdannes til landbrugsjord. Dette giver typisk et dobbelt så højt klimaaftryk som opgørelser uden ILUC.

Andre bruger en beregning baseret på en klimamæssig afskrivning af ny landbrugsjord i fx 20 år, og endnu andre som fx World Resources Institute bruger en metode, hvor al udvidet produktion direkte fører til skovfældning i den marginale produktion, hvilket giver udledninger, der er omkring ti gange så store som opgørelser uden ILUC.

Ingen af disse opgørelsesmetoder er forkerte, når der bare er redegjort klart for den funktionelle enhed og systemafgrænsningen. Men det mest retvisende billede får vi ved at medtage en ILUC-effekt, da det er her den største miljøbelastning ligger.

Konsekvensanalyse eller normativ analyse

Endelig er der håndtering af allokering af klimaaftrykket, systemudvidelse og typen af analyse man bruger, som principielt kan opdeles i en konsekvens-analyse og en normativ analyse - igen med potentielt meget forskellige resultater.

Som et eksempel på det kan man tage udgangspunkt i en malkeko. Den leverer selvfølgelig mælk, men på et tidspunkt leverer den også noget kød. Hvordan fordeler man så udledning på kød og mælk? På vægt? På næring? På økonomisk værdi? Alle tre variationer findes og anvendes, og igen kan tal, der bruger forskellig allokering selvfølgelig ikke sammenlignes.

En mere avanceret mulighed er en systemudvidelse, hvor man betragter mælken som primær-produktet og kødet som et sekundært produkt. Her fortrænger kødet så en anden produktion af kødkvæg (en konsekvens af mælkeproduktionen), hvilket reducerer miljøbelastningen, og denne reduktion trækkes fra mælkens miljøbelastning, der dermed bliver mindre. Dette er nok den mest korrekte måde at regne på, men så skal man huske, at kødet fra malkekoen skal betragtes som helt almindelig kødkvæg, da besparelsen jo er allokeret til mælken – og man kan ikke bruge den to gange, selv om det ses ofte.

Fødevareliste baseret på ensartet metode

Nedenfor har jeg beregnet klimaaftrykket fra udvalgte fødevarer med en ensartet metode så de bliver sammenlignelige og så retvisende som muligt. Udledningerne er sandsynligvis for små, da langt fra alle udledningerne uden for systemafgrænsningerne er med. Det skyldes, at CONCITO ikke har adgang til det fulde nødvendige datasæt, hvilket også betyder, at ILUC-beregningerne er lidt forenklede i forhold til, hvad de burde være. Der er flere forskellige opgørelser af fødevarers klimaaftryk i CONCITO-rapporten om Klimavenlige madvaner, og fælles for dem alle er, at rangordningen mellem de forskellige varer er nogenlunde den samme, mens afstanden mellem dem øges eller mindskes alt efter hvilken metode og systemafgrænsning, der lægges til grund for opgørelsen.  

De tørre tal giver en god forståelse af de enkelte fødevarers klimaaftryk i forhold til hinanden, men de indeholder ikke den fulde opskrift på klima- og ernæringsrigtige måltider og madvaner. For at nå dertil, er der behov for mere retvisende opgørelser af klimaaftrykket for flere fødevarer som der kan være nogenlunde konsensus om blandt eksperter, myndigheder og virksomheder samt inddragelse af sundhedsvidenskabelig og kulinarisk kompetence i udviklingen af klimarigtige, sunde og velsmagende måltider og madvaner.

Produkt	Kg CO2e per kg
Okse	36,5
Bacon	12,5
Rejer	12
Ost	12
Chokolade	11
Gris	8,1
Kaffe	7,9
Leverpostej	7,4
Plantefars	4,4
The	4,3
Æg	4
Kylling	4
Hummus	3,6
Torsk	3
Vin (liter)	3
Slik, vingummi, bolscher	3
Kikærter	2,7
Ris	2,9
Pasta	1,7
Rugbrød	1,5
Mælk	1,2
Øl (liter)	1,2
Rundstykke med ost	1
Vindruer	0,8
Banan	0,7
Havregryn med mælk	0,6
Appelsin	0,5
Udenlandske æbler	0,5
Kartofler	0,5
Havredrik	0,5
Danske æbler	0,4
Udenlandske tomater	0,4
Udenlandske peberfrugter	0,4
Udenlandske agurker	0,4
Spidskål	0,4
Gulerødder	0,3