Plan for FN's verdensmål: God ramme med behov for grønt boost

Så kom den endelig, regeringens handlingsplan for FN’s 2030-dagsorden og herunder de 17 verdensmål. Ventet med stor spænding, da handlingsplanen er det danske bidrag til frem mod 2030 at skabe en verden, som er mere sikker, med større velstand og lighed og med et bæredygtigt klima og miljø. Lad det straks være sagt: Planen rummer gode takter, men på det grønne felt skal Danmarks ambition have et boost, hvis vi skal leve op til verdensmålene.

De 17 verdensmål og tilhørende 169 delmål samt flere hundrede indikatorer er en kompliceret størrelse. Men den giver nu verdens regeringer et fælles sprog for politikudvikling og regulering. Den vil give en ny retning for de enorme investeringsstrømme, der skal realisere målene.

Verdensmålene udtrykker danske værdier
Set fra dansk side er der grund til at kippe med flaget, da verdensmålene er udtryk for en globalisering af de danske og nordiske værdier. Man kan derfor med sindsro kalde verdensmålene en stor dansk og nordisk udenrigspolitiske succes. Verden vil efterspørge de løsninger, som vi har.

Med 2030-dagsordenens succesfulde gennemførelse kan vi blive generationen, som giver mere tilbage, end vi tog. Det skylder vi vores børn og børnebørn. Også i Danmark.

Forventningerne til, hvordan regeringen vil følge op i sin handlingsplan, har derfor været store.

Lanceringen var da også stort anlagt i FN Byen med taler af finansminister Kristian Jensen og udviklingsminister Ulla Tørnæs -  fulgt af opfordringer til samarbejde med de unge klimaambassadører fra CONCITO og Københavns Kommune samt indlæg fra civilsamfundet og erhvervslivet repræsenteret ved Landbrug & Fødevarer.

God ramme med miljø og klima som fokusområde
Én ting er der navnlig grund til at glæde sig over: Finansministerens personlige og overbevisende engagement i verdensmålene er afgørende for en succesfuld dansk indsats. Derfor tak til Kristian Jensen for hans åbenlyse engagement på denne del af den grønne integrationsdagsorden.

Udmeldingen i handlingsplanen om, at nye lovforslag og andre tiltag vil blive vurderet i forhold til målene, er positiv, om end dette er betinget af ”relevans” og ”politisk afvejning”. Det havde været fint, hvis det også var betinget af viden og indsigt, der kan sikre, at tiltag også reelt bidrager til den grønne målopfyldelse.

Det er også positivt, at der med handlingsplanen er søsat en proces, som gør det muligt at justere og revurdere handlingsplanen; at den er understøttet af kvalitative og kvantitative indikatorer for at måle fremskridt; at der vil blive udarbejdet årlige fremdriftsrapporter og fire-årlige statusredegørelser til behandling i Folketinget som baggrund for at skrue op for indsatserne.

Det er særdeles positivt, at der nedsættes en interministeriel arbejdsgruppe med Finansministeriet for bordenden. Endeligt er det positivt, at alle aktører inviteres ”ind i teltet” for hver især at definere deres respektive bidrag til målopfyldelsen. Man savner dog indikationer på, hvordan det skal ske.

Regeringen skal derfor have ros for at opstille en ramme, som gør det muligt at realisere målene over tid, og for at man har defineret et dansk fokus på fire prioriterede indsatsområder, herunder miljø og klima.

Grønt skønmaleri
Handlingsplanens konkrete indhold på de grønne områder imponerer ikke.

Det påstås igen og igen, at Danmark er et foregangsland, og at vi udmønter en politik, som er på linje med målet. Det er i bedste fald et skønmaleri, i værste fald usandt .

Allerførst: Danmark er ikke foran alle andre, når det kommer til den negative påvirkning af jordens klima, miljø og natur. På flere områder hører vi til de allerværste.

Ja, det er rigtigt, at vi har formået at udvikle særlige tekniske kompetencer og styrkepositioner, når det kommer til at håndtere visse udfordringer på miljø og klima. Men sandheden er, at vores høje levestandard, vores livsstil og vores produktionsformer målt per borger har enorme negative effekter på verdens miljø, natur og klima .

Vores forbrugsudledninger hører med ca. 17 ton per borger til blandt verdens højeste. Det gælder både i forhold til forbrug af verdens materialer, vandressourcer og arealanvendelse. Her bruger hver dansker typisk tre gange mere end den gennemsnitlige verdensborger. Se blot denne undersøgelse som er den hidtil største af sin art.

Sustainable Development Solutions Network (SDSN) med Jeffrey Sachs i spidsen fastslår i deres SDGindex i samme ånd, at Danmark i øjeblikket ikke er på linje med målopfyldelse, når det gælder miljø-, klima- og naturmålene. Der skal med andre ord gøres mere for at nå disse mål.

Danmark udfordret på flere områder
Vores hjemlige miljø og natur er under hårdt pres fra en omfattende arealanvendelse og intensive fødevareproduktion.  EU-kommissionen er på nakken af Danmark for ikke at opfylde direktiver, som skal beskytte vores arter og natur. Senest gav regeringens landbrugspakke anledning til, at EU-kommissionen overvejede at rejse sag mod Danmark for brud på vandrammedirektivet, nitratdirektivet og habitatdirektivet.

Tidligere i 2016 modtog Danmark en åbningsskrivelse om luftforureningen. Heller ikke blandt vores EU-partnere ligger vi i top. På flere variable som kvælstofudledning, biodiversitetsbeskyttelse, luftkvalitet, vandkvalitet og iltsvind ligger vi i midtergruppen af EU-landene. Den seneste miljøtilstandsrapport fra Det Europæiske Miljøagentur peger derfor også på, at Danmark skal gøre en ekstra indsats på disse områder.

På klimaområdet er Danmark på COP 22 røget fra en førsteplads til en 13. plads på  CANs Climate Change Performance Index. Senest er Danmark, når det gælder klimaindsatsen uden for kvotesektoren, endt på en 14. plads i en undersøgelse foretaget af European Carbon Watch og Transport & Environment.

Handlingsplanen fremhæver Danmarks succes med afkobling af vækst fra CO2-udledninger. Men den glemmer, at mange andre lande også har afkoblet takket være en generelt øget ressourceeffektivitet.

Det fremhæves også, at Danmark har en førerposition, når det kommer til nedbringelse af madspild. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, da tidligere estimater har bygget på usammenlignelige data.

Danmark er derfor ikke et foregangsland, når det kommer til mål 12 (bæredygtigt forbrug og produktion), 13 (klima), 14 (havets ressourcer), 15 (økosystemer og biodiversitet). Så meget mere besynderligt klinger det, når det for hvert af de 17 mål fremhæves, at ”Danmarks politik er på linje med det globale mål”.

Og her har det ikke hjulpet med fx landbrugspakken, opgøret med det danske 2030-klimamål, PSO’ens afskaffelse, nedskæring af grøn forskning og klimafinansiering suppleret af en Nordsøaftale, som fastholder Danmark i et fossilt spor mange årtier frem, uden at der investeres massivt i den grønne omstilling. 

Miljø og klima bør vægtes på niveau med vækst og beskæftigelse
Nu er planen der. Lad os sætte af i den og hæve ambitionsniveauet. Vi må komme videre og i stedet fokusere på, hvilken afkobling vi vil have i fremtiden. Det er her innovation, vækst og eksportpotentialet ligger.  Her bør hensynet til miljø og klima også i handling vægtes på niveau med vækst og beskæftigelse. Det ville i sig selv være en nyskabelse. Finansministerens engagement giver her håb.

Det forudsætter dog, at vi først indser, at Danmark selv skal yde en ekstraordinær indsats for at nå i mål på det grønne område. Her skal vores ambition have et boost.